Valg i Tyskland

Én er taget i plagiat, en anden i upassende latter, mens den tredje høster frugten af skandalerne - hvem bliver kansler?

Bliv klogere på kandidaterne, deres privatliv og deres bommerter.

Tyskerne går til stemmeurnerne søndag, og det skal afgøre den politiske fremtid for vores naboer mod syd.

Der er tre mest sandsynlige kandidater til at overtage posten som Tysklands kansler.

Armin Laschet fra CDU, der har overtaget rollen som politisk leder i partiet efter Angela Merkel, Olaf Scholz fra SPD og Anna Baerbock fra De Grønne.

Mød kandidaterne her.

Armin Laschet, CDU

Den 60-årige Armin Laschet er kanslerkandidat for de kristelige demokrater CDU – samme parti som Angela Merkel har repræsenteret. Han er ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, landets folkerigeste stat, og blev valgt som kandidat for CDU og søsterpartiet CSU, der til trods for at være to forskellige partier altid peger på samme kanslerkandidat.

Han er gift med Susanne Malangré, en velkendt boghandler i hjembyen Aachen, og har tre børn.

Han er kendt for at være en tæt Merkel-allieret, som under flygtningekrisen i 2015 forsvarede Angela Merkels kurs og går for at være lige så midtersøgende som sit politiske forbillede.

CDU er et konservativt kristendemokratisk parti. Under Angela Merkel har det indgået i koalitionsregeringer med søsterpartiet CSU og det socialdemokratiske SPD.

Partiet er tilhænger af europæisk integration og bakker op om NATO og alliance med USA. En af dets mærkesager er, at landet bliver det første klimaneutrale industriland, og det skal ske inden 2045.

Armin Laschet har imidlertid ikke ført en just heldig valgkamp. I forbindelse med det voldsomme oversvømmelser af blandt andet Vesttyskland, der kostede hundredvis af menneskeliv, besøgte den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier Nordrhein-Westfalen, der havde været hårdt ramt. Han udtrykte sin medfølelse, og i mens blev Laschet set grine i baggrunden.

Han undskyldte senere for sin ”upassende” opførsel.

Olaf Scholz, SPD

Olaf Scholz er 63 år og også kendt som socialdemokraten, der sælger sig selv som Angela Merkels arvtager. Han er medlem af det socialdemokratiske parti SDP.

Scholz er allerede finansminister og Merkels højre hånd som vicekansler. Nu forsøger han at tage det sidste skridt frem og overtage hendes plads på toppen af det politiske liv i Tyskland.

Det blev slået fast med syvtommersøm, da SPD for en måned siden lancerede en storstilet kampagne med Scholz og ordene ”er kann Kanzlerin” – han kan være kansler men med den feminine version af ordet som et klart nik til ham som Merkels arvtager.

Olaf Scholz har som kanslerkandidat stået i spidsen for et overraskende boost for det socialdemokratiske SPD i de tyske meningsmålinger.

Siden partiet sidst havde magten under Gerhard Schröder (1998-2005), er det faldet støt i tyskernes agtelse. Men nu har SPD chancen igen. Skal man tro de tyske eksperter, kan SPD takke modstandernes bommerter for deres overraskende succes.

For Scholz beskrives som en ukarismatisk mand, der endda er blevet døbt ”Scholzomaten” af dem, der mener, han svarer som en robot.

Magasinet Der Spiegel beskrev i det lys Scholz som ”en arketypisk politiker, der tænker godt, men kommunikerer dårligt”.

Blandt partiets mærkesager er blandt andet, at Tyskland skal være klimaneutralt i 2045. Skatten skal sænkes for dem, der tjener mindst, og højnes for dem, der tjener mest.

Annalena Baerbock, De Grønne

Den 40-årige kanslerkandidat for De Grønne, er født i Hannover og har siden 2018 været en af partiets to forpersoner.

Her har hun gjort sig internationalt bemærket og nævnes i POLITICOs oversigt over "Class of 2021" sammen med navne som Frankrigs Emmanuel Macron og Storbritanniens Boris Johnson. Samtidigt fik hun også meningsmålingerne tilbage i april til at eksplodere. Det sikrede hende en kanslernominering fra sit parti.

De Grønne er et grønt centrum-venstre parti, som også omtales som det tyske miljøparti. Og her har den populære - men også uerfarne - kandidat fortsat den grønne linje. Blandt andet med høje klimamål og et ønske om en tysk CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Annalena Baerbock blev i starten af valgkampen beskrevet som det grønne håb og er den første kanslerkandidat for sit parti, da partiet ikke tidligere har set en mulighed for at tage posten som regeringsleder.

Men håbet blegnede hurtigt. For Annalena Baerbock har under valgkampen begået en stribe af begynderfejl, som har kastet flere møgsager af sig.

Blandt andet afsløringer om, at flere passager i hendes nye bog er plagieret. Senere begyndte journalister at grave i, at hendes CV indeholdt referencer, som ikke kunne bakkes op, og at hun havde rod i økonomien.

Derfor har hun og De Grønne efterfølgende skullet kæmpe for at genvinde troværdigheden overfor vælgerne. En opgave, som i følge de tyske, meget tætte meningsmålinger måske eller måske ikke lykkes.

Men hvad betyder valget for danskere?

Spørgsmålet, som flere læsere formentlig står tilbage med, er: Hvad betyder en ny kansler i Tyskland for Danmark?

Ifølge Mirco Reimer Elster, TV 2s Tyskland-analytiker, er det endnu svært at spå om. Det skyldes, at intet parti får magten alene, men formentlig skal dele med to andre. Hvordan, den konstellation bliver, er naturligvis afgørende for, hvordan samarbejdet med Danmark og resten af EU bliver.

Umiddelbart tror Mirco Reimer-Elster dog, at Mette Frederiksen vil have nemmest ved at samarbejde med den konservative Armin Laschet.

- Det er ironisk, fordi Scholz jo er socialdemokrat, så på papiret burde samarbejdet være bedre med ham, men Scholz er meget mere for EU, end Danmark er.

Eksempelvis er Scholz ikke afvisende overfor en fælles gældsunion, hvor EU-landende hæfter for hinandens gæld. Det er hverken Danmark eller Laschet interesseret i.

- Uanset hvem af de to, det bliver, er der dog ingen tvivl om, at de er fortalere for mere EU-intergration end Danmark er, siger Tysklands-analytikeren.