Udland

Over 500 kvindelige atleter melder sig ind i den amerikanske abortfejde

En restriktiv abortlov fra Mississippi skal i Højesteret. Og udfaldet kan få fatale konsekvenser, mener kritikere.

Hundredvis af kvinder fra USA's sportslige elite har underskrevet et opråb til den amerikanske Højesteret.

Den højeste instans i det amerikanske retsvæsen offentliggjorde nemlig mandag, at de 1. december vil behandle en sag om abort fra delstaten Mississippi, der ifølge kritikere ”får alarmklokkerne til at bimle”.

Kvinderne argumenterer for, at yderligere abortrestriktioner som dem fra Mississippi vil have vidtgående og ”ødelæggende konsekvenser for kvindesport og samfundet som helhed”.

Verdensstjerner blandt underskriverne

Sagen, som Højesteret vil behandle, omhandler en lov fra delstaten fra 2018, som forbyder aborter efter 15 ugers graviditet. Undtaget er kun tilfælde, hvor morens liv kan være truet, eller hvor fostret har misdannelser.

To domstole af lavere rang har allerede afgjort, at loven er i strid med USA's forfatning, men nu skal højesteretten altså på banen. Og brevet appellerer til rettens ni dommere om at beskytte landets nuværende abortregler og affeje loven fra Mississippi.

Blandt de i alt 514 underskrivere er flere fodboldstjerner - blandt andre en af verdens største kvindelige profiler på grønsværen, Megan Rapinoe. Også flere prominente basketballnavne som Sue Bird og Breanna Stewart har meldt sig i koret.

Brevet inkluderer blandt andet 26 olympiske deltagere og 73 professionelle atleter, skriver Reuters. Også WBNA og NWSLPA har underskrevet - spillerforeningerne for de professionelle, nationale ligaer i basketball og fodbold for kvinder.

Fik en abort og vandt OL-guld

I opråbet skriver kvinderne om de mange konsekvenser, de mener, det vil få, hvis loven fra Mississippi ikke omstødes.

- Hvis staten tvinger kvindelige atleter til at gennemføre graviditet og fødsel, kan det forpurre kvinders atletiske karrierer, akademiske fremtid og økonomiske levebrød i stor skala, lyder det i brevet.

Den tidligere svømmer og olympiske guldvinder Crissy Perham fortæller blandt andet i opråbet, at hun ved et tilfælde blev gravid i college, selvom hun var på prævention, og derfor fik en abort.

Samme år vandt hun en national titel. En titel, hun selv tilskriver som grunden til sin senere succes med blandt andet tre OL-medaljer i 1992. Herunder en af guld.

- Jeg tog et valg, der var rigtigt for mig og min fremtid, og jeg står ved min beslutning. Det valg bragte mig i sidste ende til at blive olympisk deltager, at gennemføre college og blive den stolte mor, jeg er den dag i dag, udtaler hun i brevet.

Også fodboldspilleren Megan Rapinoe, der i 2019 blev kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller, har udtalt stor stolthed over at være blandt underskriverne.

- Fysisk presser vi os selv til den absolutte grænse. Så at have kræfter i dette land, der forsøger at nægte os kontrol over vores egen krop, er frustrerende, uamerikansk og vil blive mødt med hård modstand, siger hun ifølge USA Today.

Skelsættende afgørelse fra 1973

I maj indførte staten Texas forbud mod abort efter sjette uge. En yderst restriktiv lov, der heller ikke undtager voldtægt og incest.

Guvernøren i Texas, Greg Abbott, har argumenteret for, at loven sikrer, at "livet reddes for ethvert ufødt barn, som har et hjerteslag".

Men restriktionerne har siden mødt hård kritik, blandt andet fra landets præsident, Joe Biden. Han mener, at loven er i strid med den forfatningssikrede ret til abort og siger, at hans regering vil "beskytte og forsvare den ret".

Han henviser til den skelsættende Højesteretsafgørelse fra 1973 kendt under navnet "Roe versus Wade", der gav kvinder ret til abort. Siden har aborter været tilladt, så længe fosteret ikke er levedygtigt. Den grænse ligger normalt ved 22. til 24. graviditetsuge.

- Min regering er dybt forpligtet over for den forfatningssikrede ret, der er fastslået i Roe versus Wade for næsten fem årtier siden, og vi vil beskytte og forsvare den ret, har Biden sagt i forbindelse med den texanske stramning på området.

Måske flere stater følger trop

Og det er netop, hvad der ifølge kritikere er på spil nu i Mississippi-sagen. Det mener Nancy Northrup, der er formand for Center for Reproductive Rights - en organisation, der anfægter loven i Mississippi.

Hun har ifølge Reuters udtalt, at det "uden tvivl bryder med næsten 50 års præcedens i Højesteret", hvis Højesteret ikke afviser loven fra Mississippi.

- Det bliver et forsøg på at omgøre Roe versus Wade. Alarmklokkerne bimler, mener hun.

Hvis højesteretten omstøder afgørelsen fra 1973, kan det få talrige andre stater til at følge trop og stramme abortreglerne, lyder det fra formanden. Ifølge organisationen Center for Reproductive Rights gælder det hele 24 stater.

Det lykkedes forhenværende præsident Donald Trump at få udpeget tre konservative dommere til Højesteret. Det sikrede de konservative dommere et flertal på seks mod tre, og dermed er der blevet større mulighed for, at Højesterets afgørelse fra 1973 vil blive omstødt.