Udland

Krise mellem Frankrig og USA: - En diplomatisk lussing af dimensioner

Ny forsvarsalliance har skabt usædvanlige brudflader mellem lande, som ellers er tætte allierede.

Frankrigs beslutning om at kalde landets ambassadører i henholdsvis USA og Australien hjem, vidner om en dyb diplomatisk krise.

Det siger TV 2's udenrigskommentator Frederikke Ingemann.

- Det er et meget usædvanligt skridt at hjemkalde sine ambassadører mellem allierede, siger hun.

Baggrunden for koldfronten mellem landet er en ny militær alliance mellem USA, England og Australien.

Den betyder samtidig, at USA skal levere teknologi til atomubåde til Australien.

Mister aftale til 230 milliarder kroner

Aftalen har skabt opstandelse i Frankrig, som nu har mistet deres del af en fem år gammel aftale om at levere ubåde til Australien.

Da den blev underskrevet i 2016, havde aftalen en værdi på cirka 230 milliarder kroner, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er en uacceptabel opførsel mellem partnere og allierede, lød det i en officiel erklæring fra Frankrig onsdag.

Man kan sige, at det er udtryk for total mangel på tillid, set med franske øjne.

Frederikke Ingemann, udenrigspolitisk journalist, TV 2.

Talsmand for Det Hvide Hus Neil Price har forsøgt at gyde olie på vandene med en forsikring om, at den amerikanske regering ærgrer sig over Frankrigs beslutning.

- Frankrig er en vital partner og vores ældste allierede. Vi sætter den højeste pris på vores relation, lød det fra Det Hvide Hus.

I storpolitisk regi er den franske fremgangsmåde uden fløjlshandsker og høflighedsfraser.

Ikke bare symbolsk

Den franske udenrigsminister gik fredag så vidt som til at spille T-kortet, da han i et interview sagde, at USA's beslutning "var noget, Trump kunne have gjort".

Derfor er det ikke kun en symbolsk handling at hjemkalde ambassadører.

- Det er en diplomatisk lussing af dimensioner. Man kan sige, at det er udtryk for total mangel på tillid, set med franske øjne.

Selvom de to lande har en historie sammen, er det ikke første gang, man har været på kant med hinanden.

- Lige nu er forholdet mellem USA og Frankrig på samme niveau som i 2003-04. Dengang var det USA, der kritiserede franskmændene for ikke at bakke op om invasionen af Irak, siger Frederikke Ingemann.

USA håber, at det ømfindtlige emne allerede vil kunne tages op på FN's generalforsamling, som begynder i næste uge.

En talsmand for det australske udenrigsministerium siger natten til lørdag dansk tid, at Australien ligeledes ærgrer sig over reaktionen fra Frankrig.

Kinesisk bekymring

Også udenfor alliancen mellem USA, England og Australien ulmer der dog en form for uro i de seneste døgns politiske kølvand.

For den amerikansk-australske-engelske AUKUS aftale betyder samtidig, at Australien går fra at have en flåde af konventionelle ubåde til at have atomubåde. Og det vækker bekymring i Kina.

Kineserne mener, at det nye partnerskab også er rettet mod uenigheden om Det Sydkinesiske Hav.

Store dele af Det Sydkinesiske Hav, især strædet mellem Taiwan og det kinesiske fastland, er omstridt, fordi Kina betragter det som et indre kinesisk farvand, mens USA betragter det som åbent internationalt farvand.

Den kinesiske ledelse i Beijing har kaldt Australiens beslutning om at implementere atomubåde "ekstremt uansvarlig" og henvist til, at de vestligt allierede lande risikere at "skyde sig selv i foden".

Med aftalen bliver Australien det syvende land i verden, der får atomdrevne ubåde efter USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Indien.

Den australske premierminister, Scott Morrison, har dog understreget, at Australien ikke bliver at regne for en atomvåbenmagt. Ubådene skal nemlig ikke have atomvåben ombord, men blot være atomdrevne.