Trump kan se vejen tilbage til præsidentposten – opbakningen vokser, og vennerne er vendt tilbage
I januar blev han undsagt af sine støtter. I marts kom de tilbage. I august kunne han samle 45.000 fans til vælgermøde. Hvad mon der sker til oktober?
Det var et comeback med en ramme, som var helt utrolig svær at forudse.
En relativt ukendt TikTok-klon ved navn Triller arrangerede en pay-per-view boksekamp mellem to halvgamle sværvægtere.
58-årige Evander Holyfield, der ikke havde været i ringen i et årti, skulle kæmpe imod 44-årige Vitor Belfort, som er indehaver af det sorte bælte i brasiliansk Jiu-Jitsu.
De to mænd skulle i ringen på 20-årsdagen for terrorangrebene mod USA 11. september 2001, og som kommentatorer til kampen havde arrangørerne hyret USA's tidligere præsident Donald Trump og hans søn Donald Trump Jr.
På de plakater, der blev trykt forud for kampen, var portrætfotoet af Donald Trump næsten lige så stort som det af de to boksere.
Under det sidste pressemøde inden kampen deltog den tidligere præsident på en telefonforbindelse, hvor han svarede på spørgsmål fra pressen.
En boksekamp mod Joe Biden
Og det var her et svar fra Donald Trump fik det 99 kilo tunge muskelbundt Evander Holyfield til at grine.
- Hvis du skulle bokse mod nogen lørdag aften, hvem skulle det så være, og hvordan ville kampen se ud? lød spørgsmålet.
- Jeg tror den nemmeste kamp ville være mod Joe Biden, svarede Donald Trump og tilføjede:
- Jeg tror, Joe Biden ville gå ned i løbet af de første få sekunder.
Måske skulle Evander Holyfield ikke have grinet så meget af det dér med at slå en ældre herre hurtigt ned, men nu foregriber vi begivenhedernes gang.
Fra det øjeblik, hvor Donald Trump nævnte Joe Biden, kom pressemødet ikke kun til at handle om et comeback til Evander Holyfield.
Det kom også til at handle om et comeback til Donald Trump.
Donald Trump, der for ni måneder siden var på vej hjem til Florida uden ret mange politiske venner, fordi hans tilhængere havde stormet USA's kongres.
Comeback i sigte
Dengang lignede den tidligere præsident en af de ting, han afskyer allermest, nemlig en taber, og udsigterne til nogensinde at vende tilbage til Det Hvide Hus så dystre ud.
Men nu, ni måneder efter, står Donald Trump over for noget, der ligner et overraskende comeback.
Lidt ligesom Evander Holyfield.
TV 2s korrespondent i Washington, Jesper Steinmetz, har fulgt Donald Trumps vej tilbage som en magtfaktor på den amerikanske højrefløj.
Jesper Steinmetz regner med, at vi kommer til at se meget mere til Donald Trump i den kommende tid, og du kan høre hans betragtninger om den tidligere præsidents fremtid i programmet 'Kernen' på TV 2 PLAY.
En fremtid mange amerikanere gerne ser udspille sig i Det Hvide Hus endnu en gang.
Stiller han op igen?
En meningsmåling fra CNN, der blev udgivet 12. september 2021, viser for eksempel, at 63 procent af de amerikanske vælgere, der orienterer sig mod Det Republikanske Parti, mener at Donald Trump skal være partiets leder.
Lyn-analyse
På det tidspunkt, hvor Donald Trump og Melania trådte op i helikopteren for at flyve væk fra Det Hvide Hus, var det en helt almindelig antagelse, at det var det. Vi får ham aldrig at se i amerikansk politik igen.
Det er ikke det, der er antagelsen i dag.
Antagelsen er nu, at Trump helt klart kan gøre comeback. Det er ikke udelukket, at Trump måske ender med at stille op som præsidentkandidat igen i 2024. Ikke fordi han nødvendigvis har lyst til at lede landet igen, men fordi han får mulighed for at tage hævn over den Joe Biden, som Trump insisterer på stjal valgsejren fra ham.
Selvom verden reelt endnu ikke ved, om Donald Trump overhovedet stiller op som præsident i 2024, er der allerede penge i at sælge røde kasketter og andet merchandise, der støtter hans eventuelle kampagne om tre år.
Hvornår Donald Trump i givet fald offentliggør, at han stiller op, ved han formentlig kun selv, og før han blev valgt, luftede han selv idéen om at blive præsident talrige gange uden at gøre noget ved den.
Så det er svært at spå om, hvad der vil ske.
Massemøderne er genopstået
Flere af Donald Trumps samarbejdspartnere har dog i løbet af den seneste tid sat gang i spekulationer om, at han snart er officiel præsidentkandidat hos republikanerne forud for valget i 2024.
Donald Trump selv har også de seneste måneder deltaget i flere politiske massemøder, hvor han har talt for tusindvis af sine tilhængere.
Billedet herunder er fra for nylig i Alabama, hvor der ifølge myndighederne deltog 45.000 mennesker.
I tweetet herunder kan man få en idé om, hvor stor opbakning der var til ham i Sarasota i Florida 3. juli.
Og herunder er Donald Trump i aktion ved et møde om valgsvindel i Arizona 24. juli.
I USA er der tradition for, at præsidentkandidater først offentliggør, at de stiller op, når midtvejsvalgene er overstået – det vil i denne omgang sige sent i 2022 – men Donald Trump er jo Donald Trump.
Han kommer med masser af antydninger som den ved boksekampen, men vil ikke svare direkte.
Antydningens kunst
Da han sidst i august var gæst i en af sine egne kampagnechefers radioprogram, forsøgte værten Todd Starnes ellers at udfritte ham efter bedste evne.
Spørgsmålene begyndte med sætninger som: "Hvis du bliver indsat som præsident i 2024" og "jeg tror, du stiller op og vinder i 2024".
Men der kom intet klart svar.
I et interview på Fox News 10. september var situationen den samme.
- Jeg elsker vores land, og jeg tror, du bliver meget glad, sagde Donald Trump, da han blev spurgt om sine planer for 2024.
Vennerne tror han stiller op
Trumps rådgiver og forhenværende pressechef Sean Spicer er mere klar i mælet.
- Han er på, siger Sean Spicer til avisen Washington Examiner.
Ifølge Sean Spicer bliver Donald Trump motiveret af svaghedstegn hos Joe Biden.
- For nogle måneder siden var jeg ikke sikker, siger Sean Spicer til avisen og tilføjer:
- Men nu skal der noget til, som holder ham ude, hvis ikke han skal stille op.
Den republikanske politiker Jim Jordan antydede noget lignende over for en journalist i begyndelsen af september og pegede på staten Iowa som et muligt sted, hvor det kunne ske.
Og måske bliver Donald Trumps planer offentliggjort i Iowa 9. oktober, hvor han har planlagt et stort vælgermøde.
Men hvordan gik det til, at en af USA's mest upopulære og udskældte præsidenter igen kan gøre sig forhåbninger om at vinde det amerikanske præsidentvalg?
Vennerne forsvandt
For bare ni måneder siden lignede han en færdig mand.
Han forlod Det Hvide Hus i en helikopter, mens der stadig blev ryddet op efter urolighederne på Capitol Hill.
Den tidligere præsidents vigtigste kampagneplatforme Facebook og Twitter gjorde ham tavs, og en rigsretssag truede med at fratage ham retten til nogensinde at stille op som præsident igen.
Selv de mest inkarnerede politiske støtter sagde fra.
For eksempel senatoren Lindsey Graham.
- Alt, jeg kan sige, er, at jeg ikke er med mere. Nok er nok, sagde Lindsey Graham dagen efter stormløbet mod kongressen.
Det republikanske kongresmedlem Steve Scalise sagde også fra.
- Hvad der skete i onsdags gik langt over stregen i forhold til enhver kandidats ret til at bestride et valg, skrev han i Wall Street Journal.
Kongresmedlemmet Kevin McCarthy mente det samme.
- Præsidenten har et medansvar i onsdagens angreb på kongressen, sagde han nogle dage efter urolighederne i Washington.
Vejen tilbage
Men som ugerne gik trådte fordømmelserne i baggrunden.
Donald Trumps politiske støtter hjalp ham til at gå fri i rigsretssagen, og nogle af de republikanere, der havde sagt tydeligt fra efter stormen på kongressen, blev pludselig set i hans residens i Florida.
Allerede i slutningen af januar dukkede Kevin McCarthy, der nu var blevet oppositionsleder i Repræsentanternes Hus, op i Mar-a-Lago.
Midt i februar aflagde Steve Scalise, der nu var placeret lige under Kevin MacCarthy, et besøg.
Nogle få dage senere var det Lindsey Grahams tur til at mødes med Donald Trump i Florida.
De blev fulgt af en række andre republikanske politikere, der ønskede Donald Trumps opbakning.
Lyn-analyse
Det er meget tydeligt, at der har været en lind strøm af håbefulde republikanere til Mar-a-Lago, der alle sammen gerne ville kysse ringen og have Donald Trumps velsignelse til deres kandidatur.
Det kunne for eksempel være republikanere, der havde tænkt sig at stille op til kongressen, til et byråd eller til et andet politisk embede.
De ved, at hvis de får Trumps opbakning, så har de en større chance for at vinde i deres valgdistrikt, end hvis Trump går imod dem.
Knap to måneder efter stormen på kongressen stod det klart, at opbakningen til Donald Trump blandt hans kernevælgere var så stor, at håbet om en revanche mod Joe Biden ikke længere var fjernt.
Et møde i Trumps fanklub
Ved den store republikanske partikonference CPAC i Orlando sidst i februar 2021 var det tydeligt, hvem der havde magten i partiet.
TV 2s korrespondent Jesper Steinmetz var med til konferencen.
- Før i tiden kunne man møde alle potentielle præsidentkandidater på CPAC. Det ændrede sig i år. I år var det et årsmøde i Donald Trumps fanklub. Der var ikke plads til at overveje nogen andre præsidentkandidater end Trump, siger han.
Konferencen kulminerede med Donald Trumps første store offentlige tale efter hans exit fra Det Hvide Hus, og allerede her luftede han muligheden for, at han vil stille op i 2024.
- Med jeres hjælp tager vi Repræsentanternes Hus tilbage. Vi vinder Senatet, og så kommer der en republikansk præsident, lød det fra Donald Trump, der fortsatte:
- Jeg spekulerer over, hvem det bliver. Hvem? Hvem? Hvem bliver det? Jeg spekulerer.
Vejen er banet for et comeback
Siden er forventningerne bare vokset og vokset hos Donald Trumps republikanske vælgerbase, og samtidig er opbakningen til Joe Biden faldet markant i den amerikanske befolkning.
Et vægtet gennemsnit af meningsmålinger fra 16. september viser, at kun 45,7 procent af amerikanerne synes, at Joe Biden gør et godt stykke arbejde mod 55 procent lige efter indsættelsen i januar.
Så måske gør Donald Trump comeback, bekendtgør, at han stiller op og knockouter Joe Biden efter en tre år lang marathonvalgkamp.
Eller måske ender hans comeback på samme måde som Evander Holyfields gjorde 11. september.
Boksekampen var en af de få, hvor publikum hyldede kommentatoren.
- Vi vil have Trump, vi vil have Trump, lød det fra tilskuerrækkerne.
Knockout
Opgaven med at sætte ord på kampen blev dog ikke særligt anstrengende.
Den tidligere mesterbokser blev slået ud gennem rebene i siden af bokseringen og tabte på teknisk knockout allerede i første runde.
- Lige fra starten kunne man se, at han ikke var den samme bokser. Han har mistet meget, hans højrehånd var meget langsom, lød det fra den tidligere præsident.
Da Evander Holyfield brokkede sig højlydt over, at han havde tabt allerede efter små to minutter, var der ingen trøstende ord fra Donald Trump:
- Så Evander klager lidt over, at det er slut. Jeg tænker, at du var nødt til at stoppe, ikke? lød det fra den tidligere præsident.
Se hvordan Trump kan få comeback på den helt store politiske scene i 'Kernen' på TV 2 PLAY.