Taliban i Afghanistan

TV 2 på patrulje med Taliban: - Der kommer snart et religiøst politi

TV 2 har været på patrulje med Talibans politi i Kabul, som bruger mest tid på at tjekke, hvem der kommer og går. Men snart skal de håndhæve sharia.

En mand står på gaden og smiler og vinker mod den grønne Ford Ranger, da den kører gennem et lyskryds.

I fremtiden skal vi følge sharia

Mojeb Rahman Nemat, talibaner

Fazul Rahman Makhbor fjerner den ene hånd fra sin riffel og gengælder vinket.

For lidt over en måned siden var han Taliban-kriger fra Wardak-provinsen vest fra Kabul.

Nu patruljerer han hovedstadens tiende politidistrikt som politibetjent under Taliban.

- Vi holder øje med folk i området, så der ikke er nogen, der stjæler eller begår anden kriminalitet, fortæller han til TV 2.

Organiseret

Han sidder på ladet af den store firhjulstrækker, som politiet under den internationalt anerkendte regering brugte, indtil Taliban tog magten i august.

Ladet er åbent, så de civile kan se, at han og hans makker – den mere snakkesalige Mojeb Rahman Nemat – begge er bevæbnet med store geværer.

- Vores opgave er at sikre området, og vi er allerede opdelt i grupper med forskellige arbejdsopgaver, fortæller betjent Nemat.

De to mænd på ladet er en del af det hold, der kører rundt og patruljerer gaderne. Et andet hold har til opgave at efterforske gerningssteder.

Og så er der et hold, som står for vejspærringer. Her bliver bilister stoppet og deres biler undersøgt, hvis betjentene finder dem mistænksomme.

- Vi undersøger, om der er våben eller narkotika, om de har kidnappet nogen, eller om det er en stjålet bil, fortæller stabschefen i politidistrikt ti, Mawlawi Mahbob, som er taget med på patruljen med TV 2s udsendte.

Religiøst politi på vej

Sidst Taliban var ved magten fra 1996-2001, håndhævede de ved hjælp af et religiøst politi en streng sharialovgivning.

Især kvinder blev kontrolleret, for de måtte ikke forlade hjemmet uden at være ledsaget af et mandligt familiemedlem og uden burka. De måtte heller ikke arbejde eller gå i skole.

Mænd kunne også blive straffet for deres påklædning. De skulle helst gå i en såkaldt shalwar kameez (en kjortel med bukser i samme farve), og så måtte og skulle de kun klippe overskægget og lade resten gro. Det var heller ikke tilladt at høre musik.

I dagens Kabul er det ikke på samme måde.

Størstedelen af mændene går ganske vist rundt i shalwar kameez, og der bliver stort set ikke spillet musik nogen steder. Men kvinderne går ofte uledsaget rundt og oftest med hijab, hvor ansigtet stadig er synligt.

Og det bliver de ikke straffet for, siger Mojeb Rahman Nemat.

Indtil videre.

- I fremtiden skal vi følge sharia, understreger den talibanske politimand.

Stabschef Mahbob indikerer, at der allerede er religiøst politi uden for Kabul, men altså ikke i hovedstaden.

- Det kommer der, slår han fast.

Fra terrorist til politimand

I første omgang skal indbyggerne først vænne sig til, at det er talibanere, der står ved hver vejspærring og sidder i politibilerne, som nu er prydet med deres hvide flag med trosbekendelsen påtrykt.

- For os relaterer flaget sig til en terrorgruppe. Det var de mennesker, som brugte selvmordsbomber mod os, moskéer og på gader. De skænkede os ikke en tanke, og de halshuggede vores folk, siger Sayed Habibullah, en jurastuderende, som TV 2 har talt med.

Han har boet i Afghanistan i 15 år og har derfor aldrig oplevet et Taliban-styre. Men han har hørt historier om et meget striks politi, der tvang afghanerne til urimelige ting.

Sådan har han dog ikke oplevet det nye politi. Og det giver ham håb, selvom han ikke jubler over, at det er Taliban, der skal opretholde lov og orden.

- Indtil videre tror vi på, hvad de siger. For jeg har ikke oplevet, at glatbarberede mænd med jeans og t-shirt har været udsat for noget. De er mere respektfulde over for os end den gamle korrupte regering, siger den unge jurastuderende.

Sayed Habibullah er ikke nødvendigvis modstander af, at der oprettes et nyt religiøst politi. For som en muslimsk mand bosat i et muslimsk land mener han, at det er en del af sharia.

De skal følge profetens ord, siger han, men det betyder dog ikke, at folk skal tvinges til at bede, mænd skal tvinges til at gro skæg, og at det religiøse politi skal gøre nogen fortræd.

Forandret

Andre mænd på gaden var på overfladen mere ukritiske.

- Vi er trygge, og vi er ikke bange for dem, siger Mohammed Yasin, som TV 2 møder på et marked, der også patruljeres af Taliban.

- De har ændret sig meget på mange punkter som at sørge for sikkerhed og at sørge for frihed til folket, så de kan gå i skole og på arbejde, siger hans bror, Mohammed Asem.

Om det er sandhed eller velvalgte ord, som ville falde i god jord ved en talibaner, der kunne befinde sig i nærheden, kan man kun gisne om.

Men ifølge betjenten Mojeb Rahman Nemat har Taliban ændret sig de seneste 20 år.

- Før var talibanerne meget uerfarne, og de havde ikke erfaring med regeringsarbejde. Nu har vi nye våben, maskiner og biler, og krigerne har gjort deres bedste og adlydt vores leder. Han har vist os vejen, siger han.

De er, ligesom politiet var under den netop afsatte regering, mener han. De ser bare barskere ud.

- Vi får hverken løn eller anden støtte, men med guds hjælp kan vi gøre og kontrollere alt.