Udland

EU-chef vil gøre Europa selvforsynende med chips

Den globale mangel på mikrochips vakte opsigt i Ursula von der Leyens årlige tale om EU's tilstand.

EU skal være selvforsynende med chips.

Det forslag fik i dag flere europaparlamentarikere til at spærre øjnene op under en tale fra Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

I talen tog hun traditionen tro EU's mest akutte udfordringer op og præsenterede sine idéer til samarbejdet på europæisk plan det kommende år. Og her fandt den globale mangel på mikrochips vej ind på listen over topprioriteter.

- Intet er digitalt uden chips. Og mens jeg står her og taler, arbejder hele produktionslinjer allerede på nedsat blus, til trods for en stigende efterspørgsel, sagde hun.

Global mangel

Kernen i problematikken er mikrochips – altså de bittesmå komponenter, som findes i stort set al elektronik – fra smartphones og fjernsyn til vaskemaskiner og biler. De kaldes også halvledere, og der er i øjeblikket stor mangel på dem i hele verden. Så meget, at flere techeksperter ikke tøver med at kalde det en decideret krise.

Især bilindustrien er hårdt ramt, men chipkrisen fører generelt til store gener i hele den globale elektronikproduktion.

Og det får nu EU-toppen til at slå alarm.

Ifølge Ursula von der Leyen er det altafgørende, at der fremover investeres massivt i produktionsfaciliteter på europæisk jord for at undgå lignende problemer i fremtiden.

- Vi er afhængige af avancerede chips, der fremstilles i Asien. Det er ikke kun et spørgsmål om vores konkurrenceevne. Det er også et spørgsmål om teknologisk suverænitet. Så lad os rette hele opmærksomheden herpå, sagde hun.

Europæisk chiplov

Manglen på chips skyldes primært coronakrisen, der har hæmmet produktionen som følge af nedlukninger og hjemsendelser, men også en øget efterspørgsel på elektronik til de mange nye hjemmearbejdspladser, skriver ING. Salget af spillekonsoller og mobiltelefoner steg desuden under den globale nedlukning.

Som løsning på problemet vil EU-Kommissionen inden længe fremlægge en ny lov om europæiske chips. Det skal sikre forsyningssikkerheden og udvikle nye markeder for banebrydende europæisk teknologi, lyder det blandt andet i forslaget fra von der Leyen.

Den amerikanske regering fremlagde sidste år lignende lovgivning med henblik på at investere massivt i den amerikanske chipindustri. Målet er at opnå større uafhængighed af produktionslande som Sydkorea, Taiwan og Kina.

Afhængighed

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, befinder sig også i Strasbourg, hvor hun har fulgt Ursula von der Leyens tale.

Hun er helt enig i, at den europæiske chipproduktion skal op i omdrejninger for at få bugt med varemanglen – og afhængigheden af lande uden for EU.

- Vi er i øjeblikket helt afhængige af chipproduktionen i især Taiwan. Derfor er det vigtigt at skubbe på, så produktion også kan etableres i Europa, og det er vi i gang med, sagde Margrethe Vestager efter talen.

- Det vil være rigtig træls, hvis vi undervurderer, hvor meget vi kan i Europa. Det bedste, man kan gøre for at få en diversificeret leverandørkæde er, at man ikke kun selv er afhængige af andre, men at andre også er afhængige af en, sagde Margrethe Vestager.

Herunder kan du læse mere om hovedpunkterne i Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand.

5 vigtige emner i talen

  1. Sundhed

    - Vi arbejder på en europæisk sundhedsunion - også for verdens skyld, sagde Ursula von der Leyen i talen. Hun foreslog en sundhedsberedskabsmission for hele EU, som skal bakkes op af en investering på 50 milliarder euro inden 2027.

    Sundhedsberedskabet skal sørge for, at en sygdom, der opstår lokalt, aldrig igen bliver til et globalt problem, som det skete med covid-19.

    Derudover er det vigtigt at opskalere den globale vaccinationsindsats. EU vil derfor donere 200 millioner ekstra vaccinedoser til lavindkomstlande uden for EU i første halvdel af 2022.

  2. Klimaforandringer

    - Klimaændringerne er menneskeskabte. Men eftersom det er os, der har skabt dem, kan vi også gøre noget ved dem, sagde Ursula von der Leyen. 

    Ifølge von der Leyen skal de europæiske klimaambitioner ledsages af øgede sociale ambitioner. Den grønne omstilling skal være retfærdig og derfor ønsker EU-Kommissionen at oprette en ny social klimafond, der skal afhjælpe energifattigdom i EU.

    Von der Leyen langede desuden ud efter USA og Kina, som hun ikke mener lever op til deres egne klimaambitioner.

  3. Sikkerhed og forsvar

    En af von der Leyens topprioriteter er at skabe stabilitet i EU's nabolande og nærliggende regioner. Hun foreslog i den forbindelse, at der oprettes en europæisk forsvarsunion, der kan supplere NATO's og FN's missioner på områder, hvor det giver mening.

    Hun mener desuden, at der er behov for en europæisk cyberforsvarspolitik med lovgivning om fælles standarder, der skal fastsættes i en ny lov om cyberrobusthed.

    Von der Leyen vil sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, indkalde til et topmøde om europæisk forsvar i første halvdel af 2022.

  4. Afghanistan

    - Vi skal støtte alle afghanere, både i deres hjemland og i nabolandene. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at afbøde den reelle risiko for omfattende hungersnød og en humanitær katastrofe, sagde von der Leyen.

    EU vil i den forbindelse forhøje den humanitære bistand til Afghanistan med 100 millioner euro. Kommissionsformanden kom dog ikke ind på, hvordan EU vil levere bistanden, efter Taleban har overtaget kontrollen i landet.

  5. Migration

    - Så længe vi ikke kan nå til enighed om, hvordan vi skal styre migrationen, vil vores modstandere fortsat gå efter at ramme os netop der, sagde Ursula von der Leyen i talen med henvisning til den aktuelle strid om migranter mellem EU og Hviderusland.

    Den hviderussiske præsident præsident, Aleksandr Lukasjenko, har i månedsvis sendt illegale migranter ind over grænsen til EU - hvortil EU har svaret igen med økonomiske sanktioner.

    Von der Leyen opfordrer derfor til, at forhandlingerne om EU's migrationspagt, der har ligget stille i årevis, igen kommer op i gear.