De husker ikke 11. september – men de husker, da USA svarede igen
Mens ofrene for terrorangrebet 11. september 2001 mindes verden over, husker mange afghanere ikke datoen. De husker ofrene de efterfølgende 20 år.
Abdul Wasi Ghanizada lå og sov, da han og familien blev vækket af et brag.
Fem år tidligere var de flygtet fra Kabul til en lille by på landet, efter Taliban i 1996 overtog Afghanistan med vold og magt.
Nu havde et fly pludselig smidt en bombe ned på hans lille hus. To familiemedlemmer lå livløse i ruinerne. De resterende tre var hårdt såret.
Det var han også selv. Det venstre ben var flået af. Og der var ingen læge inden for rækkevidde.
Heldigvis var en førstehjælpskasse blandt familiens få ejendele, der nu var tilbage.
Han bandt sit partisaner tørklæde om den stump ben, der hang fra hoften, og klarede sig igennem natten på smertestillende.
En ligegyldig dato
Han husker ikke datoen, men han husker tydeligt, at året var 2001.
Amerikanerne havde lige invaderet Afghanistan på grund af terrorangrebet mod World Trade Center.
Bomben, der tog hans ben, blev smidt fra deres fly. Det er han sikker på, for talibanerne havde ikke kampfly i deres arsenal, lyder det.
Abdul Wasi Ghanizada fortæller sin historie til TV 2 den 11. september 2021. Det er præcis 20 år efter angrebet, der medførte en 20 år lang krig i hans hjemland.
Dagen siger ham ikke så meget. Det gør den ikke for mange i den flygtningelejr i Kabul, hvor han bor.
Datoen bliver ikke markeret på nogen måde.
- Er det 20 år siden i dag?, spørger flere og fortæller, at de ikke aner, hvad de lavede den dag, hvor terrorangrebet fandt sted i USA.
Det er USA’s skyld
Gulzaman Nataq, der bor i teltet ved siden af Ghanizada, kan bedre huske en dag for 19 år siden.
Dengang amerikanske fly, ifølge ham, var i færd med at bombe flere steder i Afghanistan.
En af bomberne ramte hans landsby i Takhar-provinsen og skadede hans fod så meget, at den måtte amputeres fra anklen.
Det forhindrede ham dog ikke i at arbejde, for der skulle mad på bordet. Derfor blev knoglen sort, og han måtte have den amputeret længere oppe.
Igen gik han på arbejde, knoglen blev igen sort, og nu sidder han i lejren i Kabul med halvandet ben.
- Amerikanerne gjorde det her ved os. De ødelagde os, og så smuttede de bare, siger han.
Ejer ikke en krone
Da USA og NATO i april begyndte at trække sine tropper ud af Afghanistan, begyndte Taliban en fremmarch. Mange afghanske indbyggere i de landlige distrikter blev fanget i krydsilden.
De to mænd og hundredevis af andre flygtninge i lejren er derfor ikke flygtet fra nogen, men fra krig.
Flere af personerne viser videoer med resterne af deres huse, som ligger i ruiner efter bombardementer.
Også det var amerikanske bomber, siger mændene, selvom kampen var mellem Taliban og den afghanske regeringshær.
Nu sidder de i Shar-e-naw-parken midt i Kabul, der har fungeret som flygtningelejr i to måneder. De har ingen penge og ofte intet mad.
- Hvis jeg kan købe en kop te, har jeg ikke råd til sukker. Hvis jeg får brød, kan jeg ikke få noget på det, siger Abdul Wasi Ghanizada.
Gulzaman Nataq fortæller, at de ikke fik mad i går, og at hans familie og familierne omkring ikke engang har én krone til at købe et stykke brød.
Talibansk nødhjælp
Samtidig skylder han 6000 kroner til ham, der hjalp hans familie med at komme væk fra det nordlige Afghanistan.
Så de har ingen mulighed for at tage tilbage og genopbygge deres hjem.
- Jeg ville håbe, amerikanerne stod i den samme situation som os. Alt det her er sket på grund af amerikanerne, siger han.
Omkring 47.000 civile har mistet livet i Afghanistan siden 2001, og mange flere er såret som de to mænd i lejren.
- 3000 mennesker mistede livet i terrorangrebet i USA. Men der er også mange andre, der har mistet livet, som ikke er amerikanere, siger Abdul Wasi Ghanizada.
- Dem er verden ligeglad med. De er ikke amerikanere.
Nu håber de, at "De Afghanske Islamiske Emirater" vil give dem nødhjælp eller et arbejde. Det kalder de nu deres land, for det gør Taliban.
De er glade for, at USA ikke er tilstede længere.