Udland

Fire konsekvenser af 9/11 vi stadig mærker i dag

Begivenheden 11. september 2001 har sat sit præg på ikke bare USA, men også resten af verden.

Det er nu 20 år siden, at det mest dødelige terrorangreb i verdenshistorien fandt sted i New York. Her mistede 2977 mennesker mistede livet.

Som en konsekvens af begivenhederne 11. september 2001 ser verden i dag markant anderledes ud en række områder.

11. september 2001

  • USA blev 11. september 2001 ramt af et stort terrorangreb.
  • 19 islamiske terrorister kaprede 4 fly i USA. To af dem fløj ind i New Yorks tvillingtårne World Trade Center, der kollapsede. Et blev tvunget ned i Pentagon, USA's forsvarsministerium i Washington, mens det sidste styrtede ned på en mark i Pennsylvania.
  • 2996 personer blev dræbt ved attentatet.
  • Af de 19 terrorister var 15 saudiarabere, 2 var fra De Forenede Arabiske Emirater, 1 var egypter, og 1 var libaneser. Osama bin Laden og hans terrorgruppe al-Qaeda stod bag.
  • Det blev startskuddet til den amerikanskledede invasion i Afghanistan, hvor Danmark også fulgte trop.

TV 2 har samlet fire eksempler herunder:

Skærpet lufthavnssikkerhed

Terroristerne brugte passagerfly som missiler under angrebet, hvilket ikke var set før. Det overraskede mange, at det var muligt for terroristerne at komme ombord på passagerflyene.

Verden rundt er flere lande blevet mere opmærksomme på sikkerheden i lufthavnene efter 9/11.

- Kropsvisiteringerne blev ekstra omhyggelige, og det blev sværere at komme igennem lufthavnen. Selv for personalet, fortæller Hans Christian Stigaard, daværende driftsdirektør i Københavns Lufthavn og nuværende konsulent i flysikkerhed.

Dertil skærpede man blandt andet identifikationstjek og forbedrede sikkerhedsscanninger, skriver CNN.

Før 9/11 havde passagererne også lettere adgang til cockpittet, da dørene i passagerflyene ofte var ulåste, lyder det fra Hans Christian Stigaard. I dag er det nærmest umuligt for uvedkommende at få adgang dertil, da dørene ikke bare er aflåste, men også skudsikre.

- I Københavns Lufthavn ansatte vi cirka 50 procent flere sikkerhedsfolk efter 9/11. Sidenhen er der kommet en masse ny teknologi til, som gør det nemmere at opretholde sikkerheden, siger han.

I USA oprettede man TSA, også kendt som Transportation Security Administration, blot en måned efter den tragiske begivenhed. TSA er en afdeling under ministeriet for indenlandsk sikkerhed, som har ansvaret for at opretholde sikkerheden ved ind- og udrejse af USA.

Øget overvågning

I et forsøg på at beskytte USA fra flere terrorangreb blev antiterrorloven Patriot Act indført blot 45 dage efter 9/11.

Loven giver politi, myndigheder og efterretningstjenester ret til at indsamle og udveksle informationer om borgerne uden deres viden.

I årevis var der ikke mange oplysninger tilgængelige for den amerikanske befolkning om Patriot Act. Men det blev der ændret på i 2013.

Amerikaneren Edward Snowden sendte chokbølger gennem verden, da han lækkede tophemmelige dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA.

Tjenesten havde indsamlet data fra millionvis af amerikaneres telefoner og internet siden 9/11. Et af målene med overvågningen var at finde ud af, hvem der havde forbindelser med terrororganisationer.

- Snowden gjorde folket opmærksom på, at overvågningen foregik, uden at der var en demokratisk diskussion om den, fortæller Peter Lauritsen, professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han tilføjer, at der fortsat findes masseovervågning. Ikke bare i USA, men også herhjemme.

I 2016 indførte EU dog databeskyttelsesforordningen, som fik medlemslandene til at styrke beskyttelsen af borgernes personoplysninger.

Hadforbrydelser

Efter 9/11 så man en drastisk stigning i hadforbrydelser i USA. I 2000 blev der anmeldt 28 hadforbrydelser mod muslimer. I 2001 lå antallet på 481. Det viser tal fra FBI ifølge nyhedsmediet The World.

- Tallene er aldrig gået tilbage til niveauet før 2001, fortæller TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

I ugen efter 9/11 blev tre mennesker slået ihjel i formodede islamofobiske angreb.

Sikheren Balbir Singh Sodhi blev dræbt i staten Arizona, da han blev forvekslet med en muslim grundet sin turban.

Samme dag blev to mænd, Waqar Hasan og Vasudev Patel, skudt ihjel i Texas. Gerningsmanden bag angrebene på de to mænd sagde, at han begik forbrydelsen for at tage hævn for 9/11.

En undersøgelse fra 2017 af Pew Research Center har vist, at 75 procent af amerikanske muslimer mener, at der er meget diskrimination mod muslimer i USA. Og ifølge rapporten har 48 procent af amerikanske muslimer været udsat for diskrimination mindst en gang det forrige år.

Flere ting kan dog have spillet ind på tallene, lyder det fra USA-analytikeren.

- Der er sket flere ting siden 9/11. Eksempelvis har den tidligere præsident Trump sagt, at der er et terrorismeproblem med mennesker fra muslimske lande, siger Mirco Reimer-Elster.

Mange, lange krige

Efter 9/11 erklærede USA ”krig mod terror”.

Målet med krigen var at forhindre terrororganisationer, heriblandt al-Qaeda og Islamisk Stat, i at angribe USA og dets allierede. Det førte blandt andet til, at alliancen invaderede Afghanistan i 2001, hvor Taliban havde magten.

- Der var utvetydig international opbakning til indsatsen i Afghanistan, siger Jacob Kaarsbo, som er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator, til TV 2.

USA og dets allierede gik også til angreb mod al-Qaeda, som stod bag 9/11, og i 2011 henrettede de terrororganisationens leder Osama bin Laden.

Mange faktorer har bidraget til, at den internationale jihadisme er blevet mere udbredt

Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator

Efter knap 20 år trak USA og dets allierede sig i år tilbage fra Afghanistan. Tilbagetrækningen kostede over 150 mennesker livet. Blandt dem var 13 amerikanske soldater, som mistede livet under et angreb ved Kabuls lufthavn.

Krigen, der er kendt som ”the forever war”, er den længste krig i USA’s historie.

I forbindelse med krigen mod terror har USA og dets allierede været i krig i flere lande heriblandt Afghanistan, Irak, Syrien og Somalia. Krigene er kendetegnet ved, at de har været lange.

Det anslås, at krigen mod terror har kostet otte billioner dollar indtil videre. Derudover har over 900.000 mennesker mistet livet i forbindelse med krigen. Det skriver Brown Universitet i USA.