Taliban i Afghanistan

Magtfuld spionchef er rejst til Kabul efter meldinger om dyb splid i Talibans ledelse

Forhandlingerne om en ny regering har trukket fronterne op mellem de forskellige fraktioner i Taliban.

Udnævnelsen af en ny Taliban-ledet regering trækker ud.

Det forlød ellers, at talibanerne fredag var klar til at præsentere Afghanistans nye regering med en af bevægelsens mest magtfulde skikkelser mullah Abdul Ghani Baradar i spidsen.

Men sådan gik det ikke. I stedet måtte Taliban lørdag for anden dag i træk udskyde regeringsdannelsen.

- Annonceringen af den nye regering og dens medlemmer vil nu ske i næste uge, sagde talsmanden Zabiullah Mujahid uden at give yderligere oplysninger.

På trods af forsinkelsen har Taliban udadtil givet udtryk for, at alt forløber efter planen.

Men en lang række medier rapporterer nu om magtkampe og splittelse helt i toppen af Taliban.

- Det er helt klart et udtryk for intern uro. Det er der rigtig mange kilder, der har sagt til mig uafhængigt af hinanden, fortæller TV 2s journalist i Afghanistan Nagieb Khaja.

Spionchef ankommet til Kabul

Lørdag bød også på en anden opsigtsvækkende udvikling i Kabul, da lederen af nabolandet Pakistans magtfulde efterretningstjeneste ISI, Faiz Hameed, ankom til den afghanske hovedstad.

Da Taliban senest sad på magten i Afghanistan, var Pakistan et af få lande, der anerkendte Taliban-styrets legitimitet, og officielt var forklaringen, at ISI-chefen sammen med Pakistans ambassadør var inviteret af Taliban til en snak om det fremtidige samarbejde mellem de to lande.

Men fra flere sider spekuleres der i, at han er rejst til Kabul for at agere mægler mellem de stridende parter i Taliban-toppen.

- ISI har været altafgørende i forhold til logistisk støtte, militær støtte og endda husly til Taliban-bevægelsen, da den var oprørere og kæmpede mod den afghanske regering. Så det er en meget magtfuld efterretningstjeneste, og det er derfor, at de måske bliver brugt som mægler. Fordi de har en autoritet, siger Nagieb Khaja.

Den pakistanske spionchef var selv ikke særlig meddelsom ved ankomsten til Kabul.

- Vi arbejder for fred og stabilitet i Afghanistan. Bare rolig, alt skal nok gå, sagde han til Channel 4 News.

Splittet ledelse

Taliban har en kompliceret magtstruktur med sin øverste leder, Hibatullah Akhundzada, der ikke menes at spille nogen særlig rolle i regeringsdannelsen.

Det gør til gengæld de tre magtfulde næstkommanderende:

  • Mullah Abdul Ghani Baradar, medstifter af Taliban og øverste chef for det politiske kontor i Doha
  • Mullah Mohammad Yaqoob, søn af Talibans stifter, mullah Omar, og chef for militære operationer
  • Sirajuddin Haqqani, leder af Haqqani-netværket, en magtfuld undergruppe i Taliban, som af USA anses som en terrororganisation

Mullah Baradar har sagt, at målet for Taliban er at danne en bredt baseret og inkluderende regering, som kan accepteres af det internationale samfund.

Men ifølge Hindustan Times har Haqqani-netværket ingen interesse i at dele magten med nogen. Netværket, der menes at have tætte forbindelser til Pakistan, ønsker en ren Taliban-regering baseret på et ultrakonservativt teokrati.

En af netværkets ledere Khalil Haqqani er medlem af den komité, som Taliban har nedsat for at gennemføre regeringsforhandlinger med forskellige grupper i Afghanistan. Lørdag forklarede han, at det netop er tanken om en bredt baseret regering, som er skyld i forsinkelsen.

- Taliban kan danne en regering på egen hånd, men de fokuserer på at have en administration, hvor alle parter, grupper og sektioner i samfundet er ordentligt repræsenteret, sagde han ifølge nyhedsbureauet PTI.

Dertil kommer flere meldinger om, at mullah Yaqoob ikke er tilfreds med den foreslåede magtfordeling. Han vil ifølge blandt andre CNN-News18 indføre militære elementer i en ny regering frem for kun politiske elementer, som Baradar har lagt op til.

Ifølge Hindustan Times skal Yaqoob have sagt, at de, som lever i luksus i Doha, ikke kan diktere betingelserne for dem, som har ført an i jihadbevægelsen i Afghanistan.

Frygt for interne kampe

Mange flere faktorer spiller tilsyneladende ind.

Ifølge Nagieb Khaja beretter hans kilder om geografiske uenigheder, hvor talibanere i den nordlige del af landet føler sig forbigået, mens sydlige provinser som Kandahar og Helmand får særbehandling.

Der er også spændinger mellem syden, hvor mullah Yaqoob stadig befinder sig, og hovedstaden Kabul, hvor Haqqani-netværket har kontrollen.

Og så er der gnidninger mellem de etniske pashtunere og ikke-pashtunere i Taliban-bevægelsen.

- Med alle der kæmper for at få deres del af kagen, er der i Taliban-ledelsen bekymring for, at uenighederne skal bryde ud i fuldt flor og udløse voldelige kampe mellem grupperne, som det skete med mujahedinerne i 1990'erne, skriver Hindustan Times.