Udland

Efter dansk anerkendelse af grænsemure: Ungarn efterspørger opbakning fra EU

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at grænsemure er "en del af løsningen" på flygtningestrømmen.

Et pigtrådshegn langs den ungarske grænse resulterede i 2015 i kritik fra flere europæiske lande.

Men den potentielle flygtningestrøm i kølvandet på Talibans magtovertagelse i Afghanistan har nu pustet nyt liv i diskussionen om grænsemure.

Onsdag anerkendte udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), at kritikken af grænsehegnet i 2015 var en fejl.

Den udmelding har affødt et tweet fra den ungarske justitsminister, Judit Varga, hvor hun reagerer på den danske ministers udtalelse.

Her kalder hun på yderligere fokus på den potentielle flygtningestrøm i landet den kommende tid.

- Hvornår vil EU og de europæiske ledere langt om længe forstå, at vi bør stoppe indvandringen?, skriver hun.

Mattias Tesfaye var onsdag i Bruxelles for at mødes med EU's indenrigsministre for at diskutere de udfordringer med flygtningestrømme, som EU står overfor.

Grænsehegn er "en del af løsningen"

I 2015 krydsede over en million mennesker Middelhavet i forsøget på at nå Europa.

Ungarns beslutning om at opføre et grænsehegn blev dengang opfattet som dybt kontroversiel og affødte kritik. Men siden er en lang række lande fulgt efter.

Blandt andet har Tyrkiet opført en betonmur mod grænsen til det borgerkrigshærgede Syrien. Og Grækenland kunne så sent som i sidste uge annoncere, at landet har bygget en 40 kilometer lang stålmur med pigtråd, soldater og overvågningskameraer.

Onsdag lød det så fra Mattias Tesfaye, at mure er "en del af løsningen" i kampen mod flygtningestrømme med kurs mod Europa.

- Det var fejlagtigt at kritisere Ungarn dengang (i 2015 red.). I dag kan vi jo se, at der er masser af europæiske lande, der bygger fysiske barrierer, siger han.

Flygtninge i Afghanistan

Situationen i Afghanistan udgør i forvejen en af de største og længst varende flygtningekriser i verden.

Udover 3,5 millioner internt fordrevne afghanere er der i dag mere end 2,6 millioner afghanske flygtninge. Langt størstedelen (cirka 2,2 millioner) lever i Iran og Pakistan.

Kilde: UNHCR

Løsningen på problemet med flygtningestrømmene er dog todelt, mener udlændinge- og integrationsministeren:

- Det her er ikke et spørgsmål om enten humanitær hjælp eller mure rundt om Europa - det er begge dele.

Det internationale samfund "må grave dybt"

På mødet i Bruxelles havde Mattias Tesfaye (S) et budskab til sine europæiske kollegaer.

Det internationale samfund skal ifølge ministeren punge ud for at afværge den kommende flygtningekrise.

- Vi appellerer til, at vi fra det internationale samfunds side ikke er nærige med nødhjælpen, men at vi virkelig graver dybt i lommerne nu, for ellers rammer det os lige i nakken om ganske kort tid, siger han.

Vil hjælpe med at styrke andre landes grænser

Mattias Tesfaye vil have stærkere grænser og penge til nødhjælpen i Afghanistans nabolande.

Således har regeringen besluttet at give 100 millioner kroner til Røde Kors og FN. Og den er ifølge Mattias Tesfaye villig til at bruge endnu flere penge for at støtte nødhjælpsorganisationerne i og omkring Afghanistan.

- Vi er tilhængere af stærke grænser. Ikke kun mellem Europa og de lande, der grænser op til Europa, men også for eksempel den tyrkiske grænse østpå og den tunesiske grænse sydpå. Det er to konkrete steder, hvor vi fra dansk side regner med, at vi skal bakke de lande op i at intensivere deres grænser, siger ministeren.

Ifølge FN's estimater vil op mod en halv million afghanere flygte ud af deres hjemland alene i løbet af den kommende måned.

Og ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM) har omkring 30.000 afghanere forladt Afghanistan hver eneste uge, siden NATO og USA indledte den militære tilbagetrækning i maj.