Hjælpeorganisationer fortsætter indsatsen i Afghanistan – også under Taliban
Røde Kors, Unicef og Læger uden Grænser bliver i Afghanistan. Efter mange års tilstedeværelse har de et "fornuftigt forhold" til Taliban.
Talibans magtovertagelse i Afghanistan får ikke de store internationale hjælpeorganisationer til at trække sig ud af landet.
Tværtimod, som generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl udtrykker det.
- Vores plan er nærmest at gøre endnu mere, end vi gør i dag, siger han.
- Vi har samarbejdet med Taliban i mere end 20 år. Vi kender dem, og de kender os. Vi har fået lovning på, at vi kan fortsætte vores arbejde uændret, forklarer han.
Samme melding lyder fra organisationer som Unicef og Læger uden Grænser.
Sidstnævnte fortæller, at de før Talibans magtovertagelse har været til stede i fem afghanske provinshovedstæder, og at disse byer blev overtaget af Taliban stort set uden kamp.
- Derefter blev vi opsøgt af Taliban, der forsikrede os om, at vi kunne fortsætte vores arbejde uændret. Landets sundhedsvæsen var i forvejen i knæ, og efter Talibans magtovertagelse har en række internationale organisationer forladt landet. Så der er mere behov for os end nogensinde, siger Merete Engell, der er Head of HR Field hos Læger uden Grænser i Danmark.
En svær opgave for Taliban
De nye magthavere i Afghanistan står nemlig over for store udfordringer, når de skal overtage administrationen af landet.
- Mange af de veluddannede, der har kørt dette land, er jo forsvundet. Og dem, der er tilbage, spørger: "Hvordan kommer det her land til at fungere?" For mange af Talibans krigere har kæmpet de sidste 20 år med våben i hænderne. De er ikke vant til at administrere en storby eller drive et land. Det bliver den største udfordring for Taliban, siger TV 2s korrespondent Simi Jan.
Og udfordringen bliver ikke mindre af, at landets skrøbelige økonomi presses udefra.
I forvejen er Afghanistan det land i verden, der er mest afhængig af udenlandsk hjælp. Ifølge Verdensbanken stod udenlandsk bistand i 2020 for 42,9 procent af landets bruttonationalprodukt.
Men Verdensbanken, der selv har postet mange milliarder kroner i afghanske udviklingsprojekter i de seneste 20 år, besluttede i sidste uge at sætte udbetalingerne til Afghanistan på pause.
- Vi er dybt bekymrede over udviklingen i Afghanistan, og hvad det vil betyde for udviklingen, især for kvinderne, forklarede Marcela Sachez-Bender, der er talsmand for Verdensbanken.
Valutareserven i USA
Også landets egne valutareserver på mere end 60 milliarder kroner er indtil videre uden for Talibans rækkevidde, skriver magasinet The Diplomat.
Ifølge den tidligere fungerende nationalbankchef Ajmal Ahmady havde den militante islamistiske bevægelse tilsyneladende regnet med, at de kunne finde valutareserven i nationalbankens store bankboks.
Men i virkeligheden er hovedparten af værdierne placeret i sikkerhed i USA, hvorfra der løbende er blevet overført mindre portioner til nationalbanken i Kabul.
Da Taliban nærmede sig Kabul, besluttede den amerikanske præsident, Joe Biden, at sætte disse overførsler på pause, ligesom statslige, afghanske tilgodehavender i USA blev indefrosset.
Det har allerede givet mangel på penge i hovedstaden, Kabul, hvor mange pengeautomater er løbet tør for kontanter.
- Folk panikker allerede nu over, at der ikke er mad nok. De fattige er allerede fattige. De står og hiver efter mad fra nødhjælpsorganisationerne. Der er desperate billeder af folk, der hiver efter bare en lille pose med brød. Det er også derfor, at flere nødhjælpsorganisationer taler om, at det her kan ende i en humanitær katastrofe oven i det, vi allerede ser, fortæller Simi Jan om situationen i den afghanske hovedstad.
"En perfekt storm"
En af de organisationer, der har været ude og advare, er FN’s fødevareorganisation World Food Programme (WFP).
For en uge siden meldte WFP ud, at Afghanistan kunne stå over for en humanitær katastrofe allerede i september – og at WFP havde desperat behov for mindst en milliard kroner for at kunne afværge den katastrofe.
- Der er en "perfekt storm" på vej efter flere års tørke, væbnet konflikt og økonomisk sammensmeltning, alt sammen forværret af covid-19, sagde lederen af WFP, David Beasley, ved den lejlighed til nyhedsbureauet Reuters.
Han understreger dog, at den forværrede situation ikke skyldes modvilje mod organisationens arbejde fra Talibans side.
- Indtil videre har Taliban tilpasset sig, samarbejdet og givet os den bevægelsesfrihed, vi har brug for. Jeg håber, det fortsætter, og jeg forventer også, at det fortsætter, siger han til tv-stationen Al Jazeera.
Har fyldt lagrene op
Hos Dansk Røde Kors, der har haft samme oplevelse med Taliban, advarer Anders Ladekarl mod at være unødigt pessimistiske med hensyn til fremtiden:
- Jeg ønsker ikke at råbe "ulven kommer", så længe vi ikke ved noget om, hvad fremtiden vil bringe. Jeg har en klar forventning om, at Taliban ønsker, at vi skal blive og fortsætte arbejdet. Der er rigtig mange spekulationer om fremtiden, men det, vi forholder os til, er, at vi kan operere i øjeblikket, siger han.
Både Røde Kors, Unicef og Læger uden Grænser kan glæde sig over, at de ikke står over for en akut mangel på forsyninger, der kan forhindre deres arbejde.
- Vi har fyldt lagrene, for vi vidste jo godt, at der kunne være vanskelige tider forude. I sidste uge fik vi lastbiler ud til vores projekter med forsyninger, og vi fik et fly til Kandahar med både forsyninger og nyt personel. Så vi kan fortsætte og så satse på, at luftrummet over Afghanistan snart bliver normaliseret, siger Merete Engell fra Læger uden Grænser.