Taliban i Afghanistan

100-200 amerikanere er stadig tilbage i Afghanistan, siger Biden

Joe Biden roste i tale om Afghanistan-exit, hvad han kaldte den største luftbårne evakuering i historien.

USA’s præsident, Joe Biden, gik tirsdag aften på talerstolen i Det Hvide Hus for at gøre status, efter de sidste amerikanske styrker mandag aften forlod Afghanistan.

Dermed blev der sat punktum for 20 års krig, der startede med de vestlige allieredes indsats mod terror i 2001.

Joe Biden lagde ud med at rose, hvad han kaldte den største luftbårne evakuering i historien.

- Ingen nation har gjort noget lignende, sagde Biden i sin tale.

- 13 helte gav deres liv

Præsidenten fortsatte med at takke militæret, diplomater og andre, der har hjulpet til med missionen:

- De gjorde deres job, og de gjorde det godt. 13 helte gav deres liv. Vi skylder dem og deres familie taknemmelighed.

100-200 amerikanere er stadig tilbage i Afghanistan. Nogle vil gerne hjem, mens andre ønsker at blive, sagde Biden.

- 90 procent af de amerikanere, der ønskede at blive evakueret, blev evakueret.

300 millioner dollars om dagen i to årtier

Præsident Biden fortsatte med at tale om valget af 31. august som hård deadline for at forlade Afghanistan.

Beslutningen blev taget på baggrund af en enstemmig anbefaling af Bidens militære og civile rådgivere.

- Jeg ville ikke forlænge ”den evige krig” eller ”den evige evakuering”, slog Joe Biden fast.

Præsidenten sagde, at krigen i Afghanistan har kostet de amerikanske skatteydere 300 millioner dollars om dagen i to årtier.

- Vi har været en nation i krig for længe, sagde Biden.

Krigen mod terror

Krigen i Afghanistan begyndte i 2001, da den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, bebudede, at de, som stod bag terrorangrebene 11.septemer samme år, skulle slås ned.

Det viste sig at være terrororganisationen al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen.

Tusindvis af amerikanske, tyske, franske og danske soldater blev sendt ind i Afghanistan, hvor al-Qaeda holdt til.

De danske tropper havde ansvar for minerydning og senere patruljering i Helmand-provinsen, hvor der var fokus på at genopbygge landet med blandt andet brønde og pigeskoler.

Danske kamptropper trukket ud

Ved udgangen af 2014 overtog den afghanske hær ansvaret for sikkerheden i landet med assistance fra Nato.

Det førte til, at Danmark trak alle kamptropper ud af landet. I alt har 44 danske soldater mistet livet i Afghanistan.

I foråret 2021 annoncerede præsident Biden, at alle amerikanske tropper skulle forlade landet inden 1. september - og i juni forlod de sidste danske tropper så Afghanistan.

Allerede i begyndelsen af juni havde Taliban kontrol med 89 af landets godt 400 distrikter - midt august var det antal steget til 242 distrikter.

15. august faldt så den sidste højborg i landet - Taliban gik ind i Kabul og tog kontrollen over alle regeringsbygninger uden modstand.

Hvad så nu?

Taliban står stærkere, end de har gjort længe, men har den udfordring, at det er deres ansvar at opretholde det skrøbeligt land.

Det siger Dino Krause, der forsker i militant islamisme ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Set med vestlige briller er Talibans rolle skiftet fra fjende til dem, der skal sørge for stabilitet i et kaotisk landskab, hvor flere grupperinger forsøger at destabilisere Afghanistans nye magthavere.

- Hvis Taliban er ude af stand til at holde al-Qaeda og IS-K, så får Vesten for alvor et problem, siger Dino Krause.