Afghanske flygtninge vil blive mødt af stålmur på grænsen til Europa
Titusindvis af afghanere flygter i disse uger fra Taliban. Vejen væk er både farlig og besværlig, og flere lande lukker nu endnu mere af.
En fem meter høj stålmur, pigtråd, soldater, droner og adskillige overvågningskameraer.
Det er virkeligheden, der vil møde afghanske flygtninge på vej mod Europa, hvis de ankommer til Grækenlands grænse mod Tyrkiet.
For mens kaos udspillede sig i Kabul efter Talibans tilbagevenden til magten, kunne Grækenland i sidste uge annoncere, at de havde færdiggjort en 40 kilometer lang grænsemur.
- Vi kan ikke bare vente passivt på de mulige konsekvenser, sagde den græske minister for civilbeskyttelse, Michalis Chrisochoidis.
- Vores grænser vil forblive ukrænkelige.
For grækerne og resten af Europa er det flygtninge- og migrationskrisen i 2015, som skræmmer.
Dengang strømmede langt over én million mennesker ind over grænserne til EU, og med den nye usikre situation i Afghanistan er der opstået frygt for en gentagelse.
Titusindvis flygter hver uge
Faktisk er de afghanske flygtninge allerede på vej.
For selv inden de seneste ugers desperate scener, hvor afghanere er flokkedes til lufthavnen i Kabul for at undslippe Taliban, er mange tusinder flygtet langs landjorden.
Ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM) har omkring 30.000 afghanere forladt Afghanistan hver eneste uge, siden NATO og USA indledte den militære tilbagetrækning i maj.
Nu hvor Taliban er tilbage ved magten, og de sidste vestlige soldater flyves ud, forventer flere organisationer, at tallene vil stige yderligere over de kommende uger.
- Jeg forudser, at det vil blive en humanitær katastrofe, og når det sker, vil folk flygte, siger Astrid Sletten, der er Afghanistan-koordinator for den norske flygtningehjælp, til The Guardian.
Den svære vej ud
Traditionelt flygter afghanerne til de to nabolande Iran og Pakistan.
Fra de vestlige provinser Herat og Nimruz er det muligt at krydse grænsen til Iran (gule pile på kortet herunder), men ifølge The Guardian gør talrige kontrolposter disse ruter både dyrere og mere risikable.
Turen mod Pakistan er også blevet sværere, fordi pakistanerne er i gang med at opføre et hegn langs dele af grænsen til Afghanistan.
Mange afghanske flygtninge tager derfor en rute over svært fremkommelige bjerglandskaber ind i det vestlige Pakistan og videre til Iran (rød pil på kortet ovenfor).
For dem, der vil videre vestpå, venter en cirka 2000 kilometer lang rejse til fods gennem Iran, inden turen går over bjergene i det østlige Tyrkiet.
Men også her er der nye forhindringer på vej.
Tyrkiet lukker ned
Tyrkiet huser allerede næsten fire millioner syriske og omkring 300.000 afghanske flygtninge og er ikke interesseret i fortsat at agere transitland for flygtninge og migranter, der forsøger at nå frem til Europa.
Efter Taliban overtog kontrollen i Kabul tidligere på måneden, annoncerede tyrkerne derfor, at man nu udvidede planerne om en grænsemur til at strække sig over hele 295 kilometer af grænsen mod Iran.
Adskillige kilometer er allerede opført, og tyrkerne forventer, at 64 kilometer mur vil stå klar inden årets udgang.
Resten af den 560 kilometer lange grænse vil blive bevogtet af sikkerhedspatruljer, mens også pigtråd og nygravede grøfte skal besværliggøre ulovlig indrejse til Tyrkiet.
- Vi vil vise hele verden, at vores grænser er ufremkommelige. Vores største håb er, at der ikke kommer nogen migrantbølge fra Afghanistan, siger Mehmet Emin Bilmez, guvernør i den østlige Van-provins, til nyhedsbureauet Reuters.
I en tv-transmitteret tale forklarede præsident Recep Tayyip Erodgan videre, at Tyrkiet var nødt til at reagere i takt med, at Europa selv lukker sine grænser.
- Europa, som er blevet målet for millioner af mennesker, kan ikke holde sig ude af det her problem ved at lukke sine grænser for at beskytte sin velstand og sine borgere. Tyrkiet har ingen forpligtelse til at være Europas flygtningedepot, sagde han ifølge New York Times.
Grænsen til Europa
For dem, der alligevel lykkes med at komme ind i Tyrkiet, venter yderligere godt 1500 kilometers rejse, inden de når frem til Europas ydre grænser.
Over landjorden går ruten ind i Europa gennem enten Grækenland eller Bulgarien og videre op gennem Balkan-landene.
Dem, som har råd til at betale menneskesmuglere, kan også tage den risikofyldte rute ad søvejen til Grækenland eller Italien.
Det var de samme ruter, som blev benyttet under flygtningekrisen i 2015, hvor det fælles asylsystem kollapsede.
Derfor varslede EU en reform af systemet, der skulle sikre en mere effektiv håndtering og fair fordeling af asylansøgere, så de sydeuropæiske lande ikke stod alene med byrden.
Men seks år er nu gået, og det er endnu ikke lykkedes medlemslandene at blive enige om at dele ansvaret.
I stedet har flere lande igangsat egne foranstaltninger (markeret med sorte streger på kortet ovenfor).
Både Østrig og Slovenien har øget antallet af grænsevagter markant de seneste måneder for at kunne modstå en øget flygtningestrøm.
Ungarn opførte allerede under krisen i 2015 et omdiskuteret grænsehegn mod nabolandene Serbien og Kroatien, hvilket dengang medførte kritik fra EU.
Og så har Grækenland som nævnt netop færdiggjort opførelsen af en stålmur på 40 kilometer af grænsen mod Tyrkiet. Hertil kommer øget bevogtning langs grænsen og nye overvågningsteknologier, som TV 2 tidligere har beskrevet.
Da EU's nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, tidligere i år besøgte Grækenland, takkede hun landet "for at være vores europæiske skjold i disse tider".
EU vil holde afghanerne væk
Indtil videre har kun få europæiske lande meldt sig klar til at tage imod flere afghanere udover de allerede evakuerede.
EU synes i stedet at fokusere på at sætte penge af til sikkerhed og til at holde afghanske flygtninge og migranter helt ude af kontinentet.
Det fremgår ifølge Wall Street Journal og Politico af et udkast til en erklæring, som skal behandles på et ekstraordinært ministermøde i EU på tirsdag, hvor medlemslandene skal drøfte den seneste udvikling i Afghanistan og dens mulige konsekvenser for EU.
Ifølge begge medier er planen hovedsageligt at tilbyde milliarder af euro i støtte til de af Afghanistans nabolande, der vil tage imod de afghanske flygtninge.
Der bliver ifølge Wall Street Journal forhandlet med Pakistan, Usbekistan, Iran, Qatar og Tyrkiet om at hjælpe med at håndtere en potentiel flygtningestrøm.
Derudover viser interne EU-dokumenter ifølge avisen, at EU er i dialog med Taliban-ledere om at sikre, at eventuelle EU-midler til Afghanistan når frem til interne fordrevne for at forhindre yderligere udvandring fra landet.
- Vi skal gøre vores yderste for at sikre, at migranter primært modtager beskyttelse i regionen, lyder det i udkastet, skriver både Wall Street Journal og Politico.
I sidste uge forudså FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, at størstedelen af de afghanske flygtninge ville søge mod de nærmeste nabolande.
Han understregede i den forbindelse netop behovet for humanitær hjælp til disse lande, hvis det globale samfund ønskede at holde afghanerne tæt på deres hjemland.