Udland

13 soldaterskæbner er en bekræftelse af, hvorfor Biden vil ud af Afghanistan

For første gang i sin tid som USA's præsident måtte Biden opdatere den liste med faldne amerikanske soldater, han altid har på sig.

Siden han var vicepræsident i USA fra 2009 til 2017 har præsident Joe Biden konstant haft det samme stykke papir med et tal på sig.

Indtil for nyligt stod der 5042 på papiret. Det var indtil torsdag antallet af amerikanske soldater, der er faldet i krigene i Irak og Afghanistan.

Men da en mand fra terrorbevægelsen Islamisk Stat Khorasan den dag detonerede en bombe i Kabuls lufthavn og blandt andet dræbte 13 amerikanske soldater, markerede det ifølge USA-analytiker Mirco Reimer-Elster et vendepunkt for den amerikanske præsident.

- Nu skal Biden for første gang opdatere tallet på et tidspunkt, hvor han står i spidsen for landet, siger han.

Født det år krigen i Afghanistan startede - død det år den sluttede

Da USA indledte krigen i Afghanistan i kølvandet på terrorangrebet i New York og Washington 11. september 2001, var Joe Biden selv senator for Demokraterne. Han støttede beslutningen om at USA skulle gå i krig i Afghanistan.

- Uanset hvad der skal til, skal vi gøre det, sagde han dengang.

En stor del af de 13 amerikanske marinesoldater, der mistede livet ved angrebet i torsdags, var knap født dengang.

I torsdags, da angrebet skete, sad Steve Nikoui ifølge nyhedsbureauet Reuters klistret til tv-skærmen i sit hjem i Norco, Californien, og ventede på, at få at vide, om hans søn, underkorporal Kareem Nikoui, havde overlevet selvmordsangrebet. Men tre marinesoldater bankede på hans dør. De kom for at overlevere de værst tænkelige nyheder.

20-årige Kareem, der dagen inden terrorangrebet havde delt en video med familien, hvor han giver slik til afghanske børn, var blandt de dræbte soldater.

- Han blev født det år, det startede, og hans liv sluttede, samtidig med den her krig sluttede, siger Steve Nicoui til nyhedsbureauet Reuters.

"Marinesoldater bøjer hovedet og tager derhen, hvor de får besked på at tage hen"

I St. Louis i Missouri fortalte en anden fortvivlet far, Mark Schmitz, den lokale radiostation KMOX-AM om sin 20-årige søn Jared Schmitz, der også var underkorporal, da han mistede livet i terrorangrebet. Det skete, blot dage efter han han var blevet udstationeret i lufthavnen i Kabul.

Det var en ven af familien, Patrick Sweeney, der måtte hjælpe Mark Schmitz med at fortælle radiostationen om sønnens skæbne.

- Han fik telefonopkaldet for en uge eller to siden, at de skulle udstationeres i lufthavnen i Afghanistan. Og han gjorde det, fordi det er, hvad marinesoldater gør: De bøjer hovedet og tager derhen, hvor de får besked på at tage hen, sagde Patrick Sweeney, der selv har været marinesoldat.

Ville være marinesoldat fra han var fire år gammel

I de tidlige morgentimer fredag bankede marinesoldater også på døren hos Jim McCollum i Jackson, Wyoming.

For hans eneste søn, underkorporal Rylee McCollum, var udstationeringen i Kabul en drøm, der gik i opfyldelse. En ven af familien, Regi Stone, fortæller, at Rylee McCollum vidste, han ville være marinesoldat fra han var fire år gammel. På sin 18 års fødselsdag i 2019 underskrev han den kontrakt, der bandt ham til de amerikanske tropper.

- Han kunne ikke vente med at få overstået rekrut-træningen og komme ud i verden, fortæller Regi Stone til Wall Street Journal.

Det højest amerikanske tabstal siden 2011

De 13 unge amerikanere var de første soldater, der mistede livet i Afghanistan i mere end et år, og terrorangrebet i lufthavnen kostede det højeste antal amerikanske soldaterliv siden 2011.

Deres død var præcis det, Joe Biden igen og igen har sagt, at han ville undgå ved at ende USA's 20 år lange krig i landet. Han har endda brugt papiret med tallet for de faldne soldater som argument for at trække sig ud.

- På en måde er de 13 hjerteskærende soldaterskæbner en bekræftelse af, hvorfor Biden vil ud af Afghanistan. Men det understreger også, hvor tragisk og kaotisk tilbagetrækningen er for ham, siger Mirco Reimer-Elster.