Udland

Ni geder, en tabt krig og hvad USA ellers fik for 2,3 billioner dollars

af Peter Møller

Efter USA's exit fra Afghanistan skal regningen gøres op, og nogle af bilagene ser mildest talt løjerlige ud.

De langhårede geder ankom i fuldt firspring.

Det var tydeligt, at dyr fra gårdene i Chianti ville passe godt ind

Philip Eddleston, konsulent

Med snoede horn og gråhvid pels løb den lille flok ind foran fotografen, der var i færd med en hjertevarm reportage om krigen i Afghanistan.

En reportage om, hvordan cashmeregeder skulle bringe blød uld og ny velstand til det krigshærgede land.

Og der var ingen smalle steder.

- Det var tydeligt, at dyr fra gårdene i Chianti ville passe godt til de ting, vi forsøger at gøre her, fortalte Philip Eddleston, som var konsulent på projektet, til den fotograf, som NATO havde sendt ud for at lave et indslag om missionens succes.

Så avlsgederne - ni i alt - blev købt i den italienske Chianti-region.

Og så blev de fløjet til Afghanistan.

Konsulenten Philip Eddleston, der er ekspert i tekstilproduktion, fik selskab af den internationale cashmere-ekspert Lesley Prior, der blev hentet i Storbritannien, og ved siden af den spritnye gedestald blev der bygget et veludstyret laboratorium, som skulle analysere uldens kvalitet.

Investeringen der forsvandt

Prisen for gedeeventyret i 2014 var ifølge de amerikanske myndigheder 6.093.137 dollars - eller nogenlunde det samme som en strandvejsvilla på 437 kvadratmeter i Charlottenlund nord for København.

Da USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan fulgte op på projektet i 2017, viste det sig dog desværre, at projektet havde taget en kedelig drejning.

- Da vi inspicerede cashmere-gedefarmen og laboratoriet i april 2017, kunne vi konstatere, at begge faciliteter var blevet forladt og at alt udstyr var væk, skrev generalinspektøren i en rapport om sagen.

Selv om seks millioner dollars kan lyde som mange penge, er det kun en mikroskopisk brøkdel af det samlede beløb, USA har brugt på Afghanistan de seneste år.

Den samlede regning for krigen lyder på svimlende 2,261 billioner dollars - eller hvad der svarer til cirka 377 Storebæltsbroer i nutidskroner - ifølge Watson Institute for International and Public Affairs ved Brown University på Rhode Island i USA, der har gjort det samlede beløb op med renter.

Faktisk har USA brugt så mange penge på krigen i Afghanistan, at der, hvis amerikanerne havde kastet kontanter i stedet for bomber ned over landet, ville være penge nok til, at hver eneste nulevende afghaner kunne putte hvad der svarer til 375.000 danske kroner ind under madrassen.

Men som bekendt brugte amerikanerne deres penge på andre ting.

Skrotpræmien

For eksempel på 20 italienske fragtfly til 549 millioner dollars til Afghanistans hær. De blev købt i 2009, men det viste sig, at maskinerne ikke kunne klare de støvede forhold i Afghanistan.

Flyene endte med at stå ubrugte hen i lufthavnen i Kabul, ind til en dag i 2014, hvor de blev solgt til en lokal skrothandler.

- Jeg blev informeret om, at et afghansk byggefirma betalte seks cent per pund for de skrottede fly, hvilket beløber sig til 32.000 dollars, skrev USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan om sagen i oktober 2014.

Amerikanerne nåede at redde fire fly, der blev transporteret til Tyskland, og generalinspektøren klagede over, at ingen havde tænkt på at gøre det samme med de resterende 16 inden de blev til skrot.

Skolebøgerne

Afghanistans børn blev også genstand for USA's opmærksomhed, og ifølge USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan havde man i 2019 brugt 34 millioner dollars på at lære Afghanistans børn at læse i amerikanske bøger.

Der var bare et lille problem.

En stor del af de 130 millioner bestilte skolebøger var trykt på billigt tyndt papir, og på grund af dårlige opbevaringsforhold var mange af dem i elendig forfatning, inden de nåede ud i skolerne.

- Skoleinspektører og lærere i en fjerdedel af de inspicerede skoler sagde, at bøgerne ikke længere var i brugbar forfatning, skrev USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan om sagen i september 2019.

Generalinspektøren kunne desuden konstatere, at over 150.000 bøger lå opmagasineret uden at blive brugt.

De dyre uniformer

Opbygningen af Afghanistans hær var også noget, som amerikanerne var villige til at bruge store summer på.

Især uniformerne, som havde lynlåslommer og flere lækre detaljer. De blev bestilt med et ophavsretbeskyttet grønt camouflagemønster, der dog desværre ikke egnede sig ret godt til Afghanistans tørre brune nuancer.

- Jeg ville hade at være en afghansk soldat i den uniform. Det er som at have ordene "skyd mig" skrevet på ryggen, sagde USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan, John Sopko, til USA Today i 2015.

Inspektøren anslog at ekstraomkostningerne for de grønne uniformer var 28 millioner dollars.

Fra tv-shows til politiarbejde

Mændene inde i uniformerne kostede det ifølge generalinspektøren over 70 milliarder dollars at uddanne.

Blandt andet 100.000 afghanske politifolk, der fik amerikansk undervisning. En undervisning, der ikke altid var lige kvalificeret, fordi USA satte soldater til at lære afghanerne om politiarbejde.

- Forsvarsministeriets politirådgivere så amerikanske tv-shows for at lære om politiarbejde, skrev generalinspektøren under en evaluering i 2021.

Et andet eksempel omfatter en helikopterpilot, der uden forudgående uddannelse blev sat til at træne den afghanske politistyrke.

Forsvarsministeriet var dog ikke det eneste ministerium, der satte gang i overraskende projekter.

Masser af sojabønner

USA's landbrugsministerium bidragede med en bommert i 2010, da man brugte 34,4 millioner dollars på at få afghanerne til at dyrke sojabønner i samarbejde med den amerikanske sojabønneforening.

Desværre levede projektet ikke op til forventningerne.

- De betydelige problemer med at skabe et marked for sojabønneprodukter i Afghanistan burde have været ventet, da afghanerne tilsyneladende aldrig har dyrket eller spist sojabønner før, skrev USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan i 2014 og tilføjede, at afghanerne "ikke kan lide smagen af brød bagt med sojamel".

Og så er der selvfølgelig alle byggeprojekterne.

Sandslottet

Et af dem er en skydebane, som nok bedst kan sammenlignes med et sandslot.

Altså et sandslot til 500.000 dollars.

Skydebanen blev bygget i Wardak-provinsen lidt vest for Afghanistans hovedstad Kabul i 2013, og efter fire måneder begyndte bygningerne at smuldre væk.

- Opløsningen eller "smeltningen" blev forårsaget af Qesmatullah Nasrat Construction Company, et afghansk firma, der ikke formåede at overholde kontraktens forpligtelser, internationale byggestandarder og som brugte dårlige byggematerialer, skrev USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan om sagen i 2016.

Dengang opgjorde inspektøren, at man havde inspiceret 44 amerikansk støttede byggeprojekter i Afghanistan, heraf levede kun 16 op til den kontrakt, entreprenørerne havde indgået med amerikanerne.

Vejene der forsvandt

Blandt de lidt dyrere byggeprojekter, amerikanerne støttede i Afghanistan, var et større antal asfalterede veje.

I 2016 anslog USA's generalinspektør for genopbygningen af Afghanistan, at der var brugt tre milliarder dollars på vejprojekter, og at 95 procent af de anlagte veje allerede var alvorligt beskadiget.

For eksempel den 101 kilometer lange hovedvej mellem byerne Khost og Gardez i den østlige del af landet, som blev meldt færdig i december 2015.

- Da vi inspicerede vejen senere samme måned, opdagede vi, at den allerede led under dårligt vedligehold og havde store skader, der påvirkede muligheden for at køre på den, skrev generalinspektøren i 2017.

Opklaringsarbejdet

Inspektørens liste over spildte penge i Afghanistan er meget længere end de ovenstående eksempler.

Samtidig med amerikanernes tilbagetrækning fra Kabul i august 2021 udkom inspektøren med en rapport, der forsøger at give svar på, hvorfor det gik så galt.

Rapporten indkredser syv årsager til USA's fiasko, og her passer mange af de eksempler, du lige har læst om, ind.

De syv årsager er ifølge inspektøren:

  1. Ingen sammenhængende strategi

    USA invaderede oprindeligt Afghanistan for at gøre det af med terrororganisationen al-Qaeda, men gik så også i krig mod Taliban og endte med et forsøg på at genopbygge landet.

    Ansvaret for genopbygningen lå hos USA's udenrigsministerium, mens ansvaret for krigen lå hos forsvarsministeriet, og derfor endte det hele ifølge generalinspektøren i noget rod, hvor man forsøgte alt muligt forskelligt - som for eksempel at opdræt af cashmeregeder.

  2. Korte deadlines

    - USA's genopbygning af Afghanistan kan beskrives som 20 genopbygningsforsøg af ét års varighed, mere end én samlet indsats på 20 år, skriver generalinspektøren.

    USA's regering undervurderede konstant, hvor lang tid det ville tage at genopbygge Afghanistan og havde urealistiske forventninger, der prioriterede hurtige investeringer, står der i rapporten. Som for eksempel at købe 20 transportfly uden at undersøge om de overhovedet kunne flyve i Afghanistan.

  3. Projekter, der ikke var bæredygtige

    - Krav om at gøre hurtige fremskridt gav amerikanske embedsmænd incitament til at implementere kortsigtede projekter uden megen tanke på værtslandets kapacitet og bæredygtighed i det lange løb, skriver generalinspektøren.

    Han hævder, at USA ofte forvekslede hurtig hjælp med langsigtede velovervejede genopbygningsprojekter. Som for eksempel at dyrke sojabønner i et land, hvor folk ikke spiser soja.

  4. De forkerte folk på opgaven

    - De amerikanske myndigheders manglende evne til at sætte de rigtige folk til de rigtige jobs på de rigtige tidspunkter var en af de mest signifikante fejl ved missionen, skriver generalinspektøren.

    Han hævder, at dele af den amerikanske indsats fik "det hvide snit" hvert år, fordi mandskabet blev skiftet ud, og der manglede kvalificeret personale. Som for eksempel underviserne på politiskolen, der lærte om politiarbejde ved at se tv.

  5. Den dårlige sikkerhedssituation

    - Fraværet af vold var en kritisk forudsætning for alt det, USA's repræsentanter forsøgte at gøre i Afghanistan - alligevel foregik USA's indsats med at genopbygge landet samtidig med, at det blev revet fra hinanden, skriver generalinspektøren.

    Sikkerhedssituationen underminerede genopbygningen i alvorlig grad, skriver generalinspektøren. For eksempel ude på landet, hvor det kunne være svært at vedligeholde amerikanernes asfaltveje på grund af risiko for angreb.

  6. Uvidenhed om Afghanistan

    Ifølge generalinspektøren vidste USA's repræsentanter alt for lidt om det land, de havde invaderet. De forsøgte at tvinge vestlige værdier igennem, fik dårlige efterretninger om lokale forhold og indgik aftaler med de forkerte afghanere.

    - Amerikanske embedsmænd gav ofte magt til magtfulde mænd, der plyndrede lokalbefolkningen eller flyttede amerikansk bistand væk fra de tiltænkte modtagere for at berige sig selv, skriver generalinspektøren. Som det for eksempel var tilfældet med "sandslottet" i Wardak-provinsen.

  7. Manglende evaluering af arbejdet

    Selv når amerikanerne troede, de havde succes, var deres indsats ofte en fiasko, skriver generalinspektøren. Årsagen var, at ingen evaluerede projekterne.

    - Fraværet af periodiske realitytjek skabte en risiko for, at man udførte forkerte opgaver helt perfekt, skriver generalinspektøren og tilføjer, at fuldførte opgaver, der blev anset som succesfulde, ikke blev bedømt i forhold til det overordnede mål for Afghanistan.

    For eksempel når USA fejrede uddelingen af millioner af skolebøger, uden at nogen undersøgte, om bøgerne reelt kunne bruges af børnehænderne det afghanske skolesystem.

Og hvad gederne angår?

Ja, så er der måske alligevel et lille lyspunkt.

Ifølge den seneste rapport om emnet fra generalinspektøren, var gedernes staldanlæg stadig forfaldent og øde under det seneste besøg i 2020.

Alt laboratorieudstyr var væk, døre og vinduer var stjålet og det samme var VVS-installationerne.

Folk på stedet kunne fortælle, at projektet var kuldsejlet, fordi amerikanerne ikke havde købt jord nok til, at gederne kunne leve af at græsse.

Derfor havde hyrden havde været nødt til at købe mad til dyrene, og det var for bekosteligt i det lange løb.

Men dyrene blev ikke aflivet og spist.

De blev i stedet flyttet til en gård i Guzara-dirtriktet, hvor nogle af dem eller deres kid formentlig lever den dag i dag.

Og måske bliver deres ejere en dag rige af at sælge uld, hvis Taliban altså tillader det.