Taliban i Afghanistan

Familie måtte efterlade spædbarn i Kabul – men så modtog de et billede

Et afghansk forældrepar måtte efterlade deres nyfødte spædbarn i Kabul. I tre dage har de levet i uvished. Det gør de ikke længere.

Militærflyet står stadig i tomgang på landingsbanen. De store motorer tordner.

Rampen er slået ned, så man inde i flyveren kan se danske soldater side om side med evakuerede afghanere.

Da kollegaerne fra Flyvevåbnet ankommer i de busser, der skal tage flygtningene ind til terminalen i Islamabads lufthavn, står det klart, at en passager har brug for ekstra opmærksom

- Et spædbarn skal have lægehjælp, siger oberst Charlotte Wetche, og beder TV 2s udsendte sænke kameraet, indtil situationen er under kontrol.

Det kommer den dog hurtigt, og de evakuerede afghanere fylder hurtigt rampen på Herkules-flyet.

Med lettede udtryk smiler de og tager imod hjælpende danske hænder, mens busserne på landingsbanen fyldes.

Den sidste, der forlader flyet, er en ældre kvinde, der eskorteres af Danmarks ambassadør i Pakistan. På kvindens arm ligger et lille spædbarn.

Tilbage bag fjendens linjer

I Sandholmlejren tusinder af kilometer væk sidder en familie og savner et barn.

Faren, Hector, arbejdede som tolk for de danske styrker i 2010. Derfor tog han til lufthavnen med sin kone og deres fem børn, da Taliban indtog hovedstaden Kabul og dermed magten i Afghanistan.

Det var der mange, der gjorde. I kaosset foran lufthavnen blev den yngste i børneflokken, et nyfødt spædbarn, mast, og det græd som pisket.

Derfor tilkaldte familien bedstemoren, der tog barnet væk fra lufthavnen og tilbage til Taliban-kontrolleret område.

Tre dage senere lykkedes det familien at få adgang til Danmark. De forsøgte at få deres nyfødte tilbage til lufthavnen.

Men bedstemorten kunne ikke nå frem, for Taliban havde i mellemtiden omringet lufthavnen. Så ægteparret måtte rejse mod Danmark med kun fire af deres børn.

Et barn på listen

Oberst Charlotte Wetche husker tydligt, da de en times tid senere ankom til Islamabad uden deres nyfødte familiemedlem.

Moren var i syv sind og frygtede, hun aldrig skulle se sit få dage gamle barn igen, fortæller obersten og synker en klump i halsen.

Nu har hun netop taget imod et spædbarn, der kunne være netop det barn, familien i Sandholdlejren har savnet i tre dage.

- Jeg håber, selvfølgelig, det er det barn, men det kan jeg ikke vide noget om. Det kan også være et andet, men det er jo i hvert fald et barn, der er på listen over folk, der kan komme ind i Danmark, siger Charlotte Wetche, mens danske sygeplejersker tager sig af den lille baby.

Efter barnet er blevet tilset, kommer en sygeplejerske med barnet.

Hun havde pæne værdier, fortæller sygeplejersken. Det vil sige, at hjertet slår, som det skal, og vejrtrækningen er, som den skal være.

TV 2s korrespondent Ramus Tantholdt tager et billede og sender det til Danmark.

Hun har sin fars næse

I Sandholmlejren tikker billedet ind på Hectors telefon.

Den lille pige har sin fars næse. Det kan han tydeligt se, fortæller han til TV 2 efter at have modtaget billedet.

Endnu et billede popper op på hans telefon. Denne gang af den ældre dame, der bar barnet ud af flyet.

Den er god nok, det er Hectors mor.

- Vi er så lykkelige, og min kone er så lykkelig. Hun (datteren, red.) kommer hjem snart, og vi er så utroligt glade, at vi ikke har ord for det. Endnu engang tak til det danske folk. Jeg elsker Danmark, siger Hector i telefonen til TV 2.