Da alle flygtede, pakkede hun sine ting og tog afsted
Simi Jan har rejst i Afghanistan gennem de sidste 12 år. Men denne gang er det helt anderledes.
Gennem den støvede gade går tusindvis af desperate mænd, kvinder og børn.
De har alle retning mod lufthavnen i Kabul, hvor en gruppe britiske soldater på få minutter skal afgøre deres fremtid.
Enten får de adgang til lufthavnen og en evakuering ud af landet. Ellers må de vende om til en uvis fremtid i et Afghanistan, der på kort tid er blevet overtaget af Taliban.
Talibanere med store maskingeværer er også til stede i gaden, og med jævne mellemrum affyrer de varselsskud mod den blå himmel.
Afghanerne er bange og desperate.
Mange har ikke de rigtige dokumenter og bliver afvist ved den eneste indgang, der er til den militære del af lufthavnen.
I mylderet af mennesker står TV 2s journalist Simi Jan sammen med en afghansk kvinde og hendes fireårige datter. I hånden har kvinden en lyserød plastiklomme med papirer, der skal dokumentere, at hun er på flugt og derfor bør få adgang til lufthavnen og ud af landet.
Simi Jan er sammen med andre pressefolk, men nu er der brug for hende. Hun taler de lokales sprog og hjælper med at oversætte mellem soldaten og kvinden.
- Du er i sikkerhed nu. Du er i sikkerhed, siger Simi Jan til kvinden, da hun med sin datter kommer gennem nåleøjet.
Hun smiler og giver kvinden et langt knus.
Både farligt og uvist
Hurtigere end nogen havde turdet forestille sig, generobrede Taliban i denne uge Afghanistan.
Få dage før Kabul faldt i Talibans hænder, havde Simi Jan sagt farvel til sin mand og børn i Danmark, pakket tøj, computer og den røde TV 2-mikrofon og var rejst til landet, afghanerne nu flygtede fra.
Det gjorde hun velvidende om, at det vil blive både farligt og fuldt af uvished om, hvornår hun ville komme hjem.
Men det afskrækker hende ikke, fortæller Simi Jan i det nye PLAY-program 'Kernen'.
Hun kender og elsker Afghanistan, og selvom magtesløsheden presser sig på, agter hun at blive og rapportere fra begivenhederne.
For der er en særlig grund til, at præcis det land og den historie gør så ondt på den erfarne TV 2-korrespondent.
Forelsket i farligt land
Simi Jan husker stadig den dag, hun satte sine fødder i Kabul i Afghanistan for første gang.
Det var tilbage i 2009, og på dette tidspunkt boede hun i nabolandet Pakistan, hvor hendes forældre stammer fra.
Afghanistan var et land i krig og havde været det siden terrorangrebet mod USA 11. september 2001.
Afghanistan var på dette tidspunkt også et af verdens farligste, fattigste og mest korrupte lande. Og så var det tilmed et af de værste lande for en kvinde at blive født i.
Men for Simi Jan var landet fortryllende og som en magnet, der siden er blevet ved med at trække i hende.
- Det lyder vanvittigt, men det var som at blive forelsket.
Midt i elendigheden smilede afghanerne
For selvom landet var mange dårlige ting, havde det en storslået natur med dale og bjerge med sne på toppen og små huse langs bjergsiden.
I de støvede gader i Kabul kørte man rundt i gamle biler, og på mange måder var det som at rejse et århundrede tilbage.
Det var ikke kun naturen og de historiske omgivelser, der betagede Simi Jan. Det var nemlig også her i gaderne, hun mødte den afghanske befolkning.
- Der osede af kærlighed, og de var flittige og håbefulde.
Midt i elendigheden smilede de.
Det gjorde indtryk på Simi Jan, at selvom de levede midt i en krig og havde store savn til afdøde fædre, mødre, søstre og brødre, så smilede de.
Og de var gæstfrie.
Simi Jan blev inviteret hjem til grøn te og middagsselskaber, som var hun deres datter, søster eller bare deres nye ven fra Danmark.
Mange af dem, hun mødte dengang, har hun stadig et stærkt bånd til.
Mødet med håbet
Fælles for de mennesker, hun gennem de seneste 12 år har mødt på sine rejser til Afghanistan, er, at de har samme håb og ambitioner som hende selv:
- De drømmer om at komme ud at rejse, om at tage drømmeuddannelsen, stifte familie og få et dejligt hus, fortæller Simi Jan.
Hun er især ofte blevet "helt blæst bagover" af mødet med de unge afghanere og deres energi og livslyst.
For i Afghanistan er der en generation, der er født efter den amerikanske invasion i 2001, og som er vokset op i et land efter Taliban-regimets fald og uden Talibans strenge love.
Simi Jan oplevede, hvordan optimismen og håbet om en mere fri fremtid blomstrede op.
Derfor var hun heller ikke et sekund i tvivl, da hun midt i juli rejste fra Danmark til Afghanistan.
Det skete i kølvandet på den amerikanske præsident Joe Bidens udmelding i april om, at USA inden for måneder ville trække sine styrker ud af landet.
Verden holdt vejret.
For det lå i kortene, hvad der så ville ske. Taliban ville forsøge at generobre magten, men ingen vidste, hvordan og hvornår det ville ske.
Simi Jan måtte ned og rapportere fra de historiske begivenheder, der så småt var under opsejling.
Og her mødte hun et helt forandret Afghanistan.
Vidne til et historisk øjeblik
Hun har svært ved at beskrive det, hun oplevede.
- Byen havde ændret sig fra at være blomstrende til at være visnende, fortæller Simi Jan.
Håbet var væk.
Det gjorde ikke bare indtryk på Simi Jan som journalist, men også som menneske:
- Det er det værste, der kan ske for os mennesker, når vi ikke har noget håb. Når vi ikke længere kan se lyset for enden af tunnelen, siger Simi Jan og får tårer i øjnene.
Håbløsheden er den seneste uge blevet afløst af desperation.
Det har Simi Jan oplevet på klos hold.
Denne gang er anderledes
De støvede gader var tomme, og Kabul var stille, da Simi Jan i sidste weekend var vidne til Taliban-krigere, der kørte ind i hovedstaden.
Og hun var ikke i tvivl. Øjeblikket var historisk. Ikke bare for afghanerne, men for verden.
- Som journalist var det jo tilfredsstillende, men som menneske har det været enormt bevægende.
Det er især mødet med de mange menneskeskæbner, der gør stort indtryk på Simi Jan.
Hun har ellers gennem sine 15 år som korrespondent – primært i Mellemøsten – oplevet lidt af hvert.
Men denne gang er anderledes.
- Det er en af de vigtigste historier, jeg har dækket, og som jeg kommer til at dække. Det er et historisk øjeblik, hvor tingene ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet, lød det i et af de mange live-interviews, hun har givet den seneste uge.
Normalt sprudler en smilende Simi Jan af energi og power. Men foran sin mobiltelefon, som i disse dage fungerer som hendes kameramand, er hun på ingen måder smilende.
Tværtimod. Hun er trist og bekymret.
Og det er der ikke noget at sige til. For efter flere timer ved indgangen til den militære lufthavn har hun set den ene ulykkelige og bange afghaner efter den anden.
-Skæbnerne hænger i mit hoved i lang tid
Simi Jan kan bedst beskrive området som ingenmandsland.
Stedet er fuld af soldater, afspærringer, talibanere, pigtrådshegn, maskingeværer og desperate afghanske borgere – både voksne og børn.
Overalt hvor hun kigger hen, ser hun afghaneres trøstesløse øjne og tiggende blikke.
Mange henvender sig til hende, fordi hun taler lokalsproget.
- De troede, jeg var oversætter og kunne hjælpe dem. Det var den ene ulykkelige historie efter den anden, fortæller Simi Jan, da hun kort efter at have været ude foran den militære lufthavn er live igennem på TV 2 NEWS.
Hun er tydeligt berørt af de ting, hun har set og oplevet, og tårerne presser sig på.
I løbet af en dag møder hun en række skæbner, der gør stort indtryk på hende. Men på et splitsekund er de væk igen.
Oftest ser hun dem aldrig igen, og hun finder heller ikke ud af, hvad der sker med dem. Lykkes de med at flygte, eller bliver de dræbt af Taliban?
- Skæbnerne hænger i mit hoved i lang tid, og jeg bliver ved med at tænke: "Hvad skete der med ham, og hvad skete der med hende?" Der er så meget kærlighed i de mennesker, der nu pludselig står i en desperat situation, og som tror, at jeg kan hjælpe dem, siger Simi Jan og tilføjer:
- Men det kan jeg ikke. For jeg er jo bare en journalist.
- Jeg er ikke i panik
Mens der er stort fokus på hvor mange danskere, der evakueres, og hvor hurtigt det går, har Simi Jan ikke travlt med at forlade sit elskede Afghanistan.
Heller ikke selvom arbejdsbetingelserne foran lufthavnen er svære, og den nærmeste fremtid ser dyster ud. Taliban har kun lovet frit lejde for dem, der vil forlade landet indtil udgangen af august.
Men Simi Jan er rolig.
- Jeg er ikke i panik. Jeg ved, at der er britiske og danske fly. Og hvis jeg ikke kommer med et dansk, så kommer jeg med et af de britiske, siger hun.
Hun har teamet op med en gruppe af de få andre internationale journalister, der stadig er tilbage i landet. Området omkring lufthavnen Kabul, hvor pressen holder til, er sikret af de britiske styrker.
- Jeg føler, jeg skylder det afghanske folk at være deres stemme i en situation, hvor alt er så usikkert, fortæller hun.
Hvorfor lade to årtiers indsats smuldre?
TV 2s korrespondent har gennem årene oplevet, hvad den vestlige invasion og genopbygningsarbejde har haft af effekt på landet.
Hun fortæller, at man er lykkedes med at bygge skoler og uddanne en hel generation af afghanere – både unge mænd og kvinder.
Og så er man lykkedes med at give kvinder rettigheder i et land, hvor de længe har været betragtet som andenrangsborgere. Hvor vold mod kvinder er normalt, og hvor kvindeundertrykkelse er en del af hverdagen.
Derfor smerter det Simi Jan at være tilbage i Kabul og tale med afghanere om fremtiden.
Hun kan ikke lade være med at tænke, hvordan det kan være, at blandt andre Danmark efter 20 års krigsførelse, millioner af kroner og mange døde vil lade to årtiers indsats smuldre i løbet af få uger.
- Jeg forstår det ikke, og jeg kommer aldrig til at forstå det.
Du kan se 'Taliban vender tilbage', der er det første afsnit af det nye aktualitetsprogram 'Kernen' på TV 2 PLAY.