Taliban i Afghanistan

Mens andre flygter fra Taliban, er Rusland og Kina klar til at samarbejde

To af verdens supermagter har store interesser i at fastholde tilstedeværelsen i Afghanistan. Også selvom det betyder et tæt forhold til Taliban.

Ikke alle flygter fra Taliban.

For mens vestlige regeringer kaotisk forsøger at flyve sine borgere og ansatte ud af Afghanistan, har enkelte lande valgt at opretholde deres tilstedeværelse i landet og ladet deres ambassader forblive åbne.

Heriblandt de to supermagter Kina og Rusland.

De har gjort et godt indtryk på os. De er anstændige fyre

Dmitri Zhirnov, Ruslands ambassadør i Afghanistan, om Taliban

- Vi er ikke bekymrede, siger Ruslands særlige udsending, Zamir Kabulov, til det russiske nyhedsbureau RIA.

- Det er ikke for ingenting, at vi har etableret kontakter med Taliban-bevægelsen over de seneste syv år, siger han i et andet interview med radiostationen Echo Moskvy.

Rusland har ved flere lejligheder været vært for forhandlinger med talibanerne, og da en delegation af afghanske politikere i juli mødtes med Talibans politiske ledelse, fandt mødet sted i Moskva.

Forholdet til Taliban har betydet, at bevægelsen har garanteret russernes sikkerhed i Afghanistan og indsat vagter ved den russiske ambassade.

- De har gjort et godt indtryk på os. De er anstændige fyre, godt bevæbnet, sagde ambassadør Dmitri Zhirnov mandag til russisk stats-tv og tilføjede, at situationen i Kabul allerede virkede bedre end under den afghanske regering.

Men bag de positive ord og lysten til at blive i Afghanistan gemmer der sig noget helt andet.

Der er nemlig store økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige interesser på spil i Centralasien, og med Vestens tilbagetrækning har supermagterne Rusland og Kina udsigt til at øge deres indflydelse i regionen.

Frygter islamister

For Rusland handler det især om, at Afghanistan ikke må udvikle sig til en rugekasse for islamistisk ekstremisme, der kan sprede sig ind over grænserne til omkringliggende lande som Tadsjikistan, Usbekistan, Kirgisistan og derfra videre til Rusland.

- Er Rusland bekymret? Ja, selvfølgelig. Da Taliban overtog Kabul i 1990'erne, førte det til en ødelæggende overstrømning til nabolandene, siger Fyodor Lukyanov, formand for Ruslands råd for udenrigs- og forsvarspolitik, til The Washington Post.

Under terrorbevægelsen Islamisk Stats opblomstring for nogle år tilbage kom mange fremmedkrigere og terrorister også netop fra de tidligere sovjetstater i Centralasien.

Men Rusland ønsker ikke selv at gå militært ind i Afghanistan efter den fejlslagne krig i 1980'erne.

Derfor er de afhængige af et samarbejde med Taliban.

Et samarbejde besværliggøres dog af, at Taliban-bevægelsen i Rusland officielt er kategoriseret som en terrororganisation, og at alle former for forbindelse til Taliban derfor potentielt er i strid med loven.

- Det er pragmatisme - og kynisme og dobbelttænkning, siger den russiske analytiker og ekspert i Centralasien Arkady Dubnov til New York Times.

Taliban vil efter planen udpege en ny islamisk regering i Afghanistan, og det står endnu ikke klart, om Rusland har tænkt sig at anerkende Taliban-regeringen som legitim.

Men til Deutsche Welle siger den russiske Afghanistan-ekspert, Andrej Serenko, at han ser de russiske diplomaters rosende ord om Taliban som "forberedelse til anerkendelse". Han tilføjer dog, at det i så fald vil ske i koordination med Kina, og at de to supermagter så sandsynligvis vil lave en fælles bekendtgørelse.

Økonomiske interesser

For Kina udgør sikkerhedsspørgsmålet også en del af forklaringen på deres engagement i Afghanistan.

Kineserne er bekymrede for at blive mål for terrorangreb på grund af landets undertrykkelse af de muslimske uighurere i Xinjiang-provinsen, der deler 76 kilometers grænse med Afghanistan.

Derfor er Kina interesseret i at holde sig gode venner med Taliban.

Efter et møde i Kina i juli mellem den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, og Talibans politiske leder, Abdul Ghani Baradar, udsendte Kina en meddelelse, hvor der stod, at Taliban ville arbejde på at sikre fred.

- Taliban vil aldrig nogensinde tillade nogen kræfter i at bruge det afghanske område til at begå handlinger, der er skadelige for Kina.

Til gengæld har Kina tilbudt økonomisk støtte og investeringer i genopbygningen af Afghanistan, hvilket er tiltrængt for et økonomisk presset Taliban.

For det andet spiller Centralasien en afgørende rolle i Kinas storstilede projekt om en ny silkevej, og ustabilitet i Afghanistan vil i den forbindelse udgøre en trussel.

Og så er der måske vigtigst af alt en stor økonomisk gulerod.

Foruden oliefelter er Afghanistan nemlig rig på mineraler og sjældne metaller, som anslås at have en værdi på op od 20.000 milliarder kroner. Kina sidder allerede på en stor del af verdensmarkedet, men har ambitioner om nye mineprojekter.

Vil stække USA

Med de vestlige landes exit vil Kina og Rusland formentlig også øjne nye lukrative udviklingsprojekter i Afghanistan, som kan bidrage til deres regionale ambitioner.

Som en ekstra bonus har den kaotiske amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan været en stor propagandasejr for de to konkurrerende supermagter.

Russerne har længe forsøgt at påvirke USA's indflydelse i andre lande ved at insistere på, at man ikke kan stole på amerikanerne.

Med henvisning til Afghanistan advarede chefen for Ruslands nationale sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, torsdag i et interview med avisen Izvestia om, at også Ukraine snart risikerer at blive skuffet over USA.

Tilsvarende lyder det fra den kinesiske regeringsrådgiver Zhu Yongbiao:

- Kina vil drage fordel af USA's uansvarlige opførsel, som virkelig har undermineret det internationale billede af USA og forholdet mellem Washington og deres allierede, siger han til Financial Times.