Det var aldrig nemt at være kvinde i Afghanistan – nu kan det blive endnu værre
- Afghanske piger og unge kvinder er endnu engang, hvor jeg engang var, skriver en kvinde, som blev skudt af Taliban for at tale om kvinders forhold.
Det skulle have været et stykke dyster fortid, som yngre generationer kun skulle lære at kende gennem deres mødres og bedstemødres beretninger.
Men med Talibans genkomst til magten tyder meget på, at de nye generationer af afghanske piger og kvinder kommer til at mærke den undertrykkelse, der var på sit højeste under Talibans seneste styreperiode fra 1996 til 2001, på egen krop og sind.
Tirsdag glimtede en gnist af håb fra tv-skærmen, da en talibansk talsmand lod sig interviewe af den kvindelige studievært Beheshta Arghand på en af Afghanistans største tv-stationer Tolo News.
Markerede interviewet et skifte i Talibans traditionelt restriktive tilgang til kvinder og kritiske medier?
Sandsynligvis ikke.
- Taliban er Taliban
Blot få timer efter udsendelsen kunne den kvindelige journalist på afghansk stats-tv Khadija Amin ifølge The New York Times melde ud, at hun sammen med en række andre kvinder var blevet suspenderet fra at arbejde på ubestemt tid.
Det havde Taliban besluttet.
- Hvad skal jeg gøre nu? Den næste generation vil intet have. Alt, hvad vi har arbejdet for i 20 år, vil være væk. Taliban er Taliban. De har ikke ændret sig, sagde Khadija Amin.
Taliban har ellers for nylig meldt ud, at kvinder får lov til at arbejde ”under islamisk lov”, og at kritiske medier er essentielle i et moderne Afghanistan.
Flere og flere steder synes de ord dog at falme hurtigere end en blomst i en Afghansk ørken.
Burkasalget er steget
BBC’s korrespondent Yalda Hakim kan berette om, at kvinder bliver afvist, når de møder op til undervisning på universiteter eller på arbejde i storbyen Herat. Her er skoler også blevet lukket.
Ligeledes kan CNN fortælle om kvinder i byen Kunduz, der har fået tæsk for at bevæge sig rundt uden en mandlig ledsager. Og i Kabul er burkasalget steget markant, viser reportager på CNN.
På et pressemøde tirsdag sagde en talsperson fra Taliban ellers til den fremmødte verdenspresse, at kvinder ville få lov til at gå i skole og på arbejde – dog kun ”under islamisk lov”, som bevægelsen udtrykker det.
Netop den sidste tilføjelse har fået flere til at spekulere i, at løfterne om et nyt, moderne Taliban er tomme.
I Kabul er gaderne nærmest klinisk rensede for kvinder – og de kvinder, der findes, går som udgangspunkt sammen med mænd. Under sidste Taliban-regime var det et krav, og nu synes det at være vendt tilbage.
Generationen, der fik muligheder
Selvom kvinders fremtidsudsigter under Talibans regime synes alt andet end ønskværdige, betyder det ikke, at alt var godt før.
I 2011 – altså ti år efter, at Taliban sidst blev fordrevet – var landet ifølge Amnesty International det værste sted i verden at være kvinde. 87 procent af landets kvinder var analfabeter, og op mod 80 procent af landets kvinder var i et tvangsægteskab – eller stod til at ende i et.
De seneste år har der ligeledes lydt talrige historier om kvindeundertrykkelse i landet.
Men mange steder har kvinder trods alt haft retten til at gå i skole og til i nogen grad at forfølge deres drømme. Det er det, der har ændret sig nu, siger den 27-årige afghanske kvinde Aliya Kazimy.
- Jeg er fra generationen, der fik en masse muligheder efter Talibans fald for 20 år siden. Jeg var i stand til at opnå mit mål om at studere, og i et år har jeg været professor på et universitet. Nu er min fremtid mørk og usikker, siger Aliya Kazimy til The New York Times.
Det er muligheder som hendes, der frygtes at forsvinde nu.
Demonstranter på åben gade
Men selvom Taliban er kendt for sin totalitære tilgang til befolkningen, og selvom kvinder i høj grad er fordampet fra gadebilledet, betyder det ikke, at befolkningen blot lægger sig fladt ned.
Torsdag den 19. august brugte menneskemængder den afghanske nationaldag som anledning til at demonstrere mod Talibans styre.
Ligeledes har kvinder siden Talibans magtovertagelse i flere tilfælde demonstreret på åben gade, skriver mediet The Independent.
I én video kan man se fire kvinder, der ser ud til at demonstrere, mens, hvad der ser ud til at være, Taliban-krigere går rundt med våben ved siden af dem. Tilsyneladende uden at tage videre aktion.
Tilbage til dag nul
Malala Yousafzai er en pakistansk kvinde, som i 2014 vandt Nobels Fredspris for at oplyse verden om piger og kvinders liv under Talibans regime.
Hun skrev en dagbog, som særligt handlede om, hvordan det var ikke at gå i skole. Den rettighed blev nemlig hende og mange andre piger og kvinder forment, da Taliban i 2007 indtog hendes hjemstavn i Swat-dalen i Pakistan – tæt ved grænsen til Afghanistan.
Taliban brød sig imidlertid ikke om hendes beretninger og den stigende opmærksomhed, de tiltrak sig, så de skød hende i hovedet i år 2012.
Men attentatet mislykkedes, og Malala, som hun er blevet kendt som, overlevede. Og hun kæmpede videre for sit køns ret til at gå i skole, uanset hvem der måtte besidde magtens tinder.
I et debatindlæg i The New York Times skriver hun nu, at den afghanske kvindekamp med Talibans indtog praktisk talt er slået tilbage til dag nul.
- Afghanske piger og unge kvinder er endnu engang, hvor jeg engang var – i fortvivlelse over tanken om, at de måske aldrig får lov til at se et klasseværelse eller holde en bog igen, skriver Malala Yousafzai i avisen.