Taliban i Afghanistan

Hvem bestemmer i 'det nye' Taliban, og hvad vil de?

Efter at være fjernet fra magten i Afghanistan i 2001 er Taliban nu tilbage for fuld styrke. Men hvem er de, og hvad vil de? Få overblikket her.

15. august 2021 rykkede Taliban ind i den afghanske hovedstad, Kabul, og overtog de facto kontrollen over Afghanistan.

Dermed er bevægelsen tilbage ved magten, som den også var det fra 1996 til 2001.

Dengang blev Taliban kendt og berygtet for en ekstremt yderligtgående udgave af islam med middelalderlige strafformer som stening og afhugning af hænder samt omfattende kvindeundertrykkelse.

Mange frygter nu, hvad talibanernes tilbagevenden til magten vil betyde for det afghanske samfund.

Her er, hvad du skal vide om Taliban i 2021.

Hvad er Taliban?

Først lidt baggrund: Taliban er en islamistisk militant bevægelse, der opstod i begyndelsen af 1990'erne blandt afghanske flygtninge på koranskoler i det nordlige Pakistan.

Ordet 'Taliban' betyder på de afghanske hovedsprog "studerende" med henvisning til dem, som studerer Koranen.

Da det sovjetisk-støttede styre i Afghanistan brød sammen i 1992, og der efterfølgende udbrød borgerkrig, vandt Taliban-bevægelsen frem med løfter om stabilitet og sikkerhed under en stram fortolkning af sharia.

I 1996 lykkedes det talibanerne at tage kontrol over Kabul og sikre sig magten, og derved var Afghanistans Islamiske Emirat en realitet.

Efter terrorangrebet i USA i 2001 blev Taliban beskyldt for at skjule Osama bin Laden og terrororganisationen al-Qaeda, og derfor rykkede en amerikansk-ledet mission ind og fjernede Taliban fra magten.

Men bevægelsen levede – og kæmpede – videre.

Antallet af Taliban-krigere i 2021 blev for nylig i en rapport fra de amerikanske myndigheder anslået til omkring 75.000.

Hvem styrer Taliban i dag?

Talibans oprindelige leder var mullah Muhammed Omar, der døde i 2013. Hans efterfølger, Akhtar Mansour, blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Pakistan i 2016.

Siden da har Talibans øverste leder været Hibatullah Akhundzada.

Den cirka 60-årige religiøst lærde er kendt som streng og hensynsløs, og han har i dag det afgørende ord, hvad angår Talibans politik, religion og militære anliggender.

Som bevægelsens øverste stemme har han, ifølge The Guardian, for eksempel skullet afgøre strider om legitimiteten af selvmordsangreb, og hvorvidt man skulle bekæmpe Islamisk Stat, da terrorgruppen forsøgte at etablere sig i Afghanistan.

- Reelt er han en kransekagefigur. Han er den spirituelle autoritet, men han har ikke haft en aktiv rolle i udviklingen af det fremtidige talibanske ståsted, siger seniorforsker Mona Kanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Akhundzada holder sig da også oftest ude af offentligheden, for under sig har han flere magtfulde næstkommanderende og råd, som er med til at styre Taliban-bevægelsen.

På baggrund af tilgængelige kilder og Talibans egne udmeldinger ser ledelsesstrukturen i 2021 nogenlunde ud som vist herunder:

- Taliban har en meget hierarkisk kommandostruktur og en klar arbejdsdeling. Det er en af grundene til, at de så koordineret og hastigt kunne tilbageerobre Afghanistan. Fodsoldaterne gjorde, hvad ledelsen sagde, forklarer Mona Kanwal Sheikh.

Hvad er Talibans mål?

Modsat mange andre islamistiske bevægelser er Taliban ikke globalt orienteret i sin kamp, men har først og fremmest som mål at erobre magten i Afghanistan.

- Vores budskab forbliver, at i stedet for at være afhængige af udlændinge så lad os selv løse vores problemer og redde vores hjemland fra den herskende krise, lød det i juli i en udtalelse fra Taliban-lederen Hibatullah Akhundzada.

Helt konkret er bevægelsens mål at omdanne Afghanistan til en ultrakonservativ, islamisk stat, der udelukkende bygger på Koranens ord og ledes af Guds udvalgte – det vil sige talibanerne selv.

Ifølge Mona Kanwal Sheikh arbejder bevægelsen efter tre målsætninger:

- De mener, at sharia kan implementeres direkte som statslov. De har et særligt kodeks for moral i det offentlige rum. Og så har de en forståelse af sharia som et særligt straffesystem med hurtig og effektiv retfærdighed, siger hun.

Hvordan vil de regere i Afghanistan?

Taliban har gjort det klart, at deres plan er at genetablere Afghanistans Islamiske Emirat.

Her ventes Hibatullah Akhundzada at tage titlen som ny emir, hvor han mest af alt vil tjene som en spirituel lederfigur.

Til gengæld bliver den 53-årige næstkommanderende og politiske chef i Taliban, Abdul Ghani Baradar, af mange anset som en sandsynlig ny præsident i Afghanistan.

Han har under fredsforhandlingerne om landets fremtid været en af de mest synlige Taliban-figurer i offentligheden.

- Det kan blive en opbygning, som de har i Iran, med en øverste religiøs autoritet, der skal sikre, at sharia ikke bliver overskredet, og så den reelle politiske ledelse, der styrer landet, siger Mona Kanwal Sheikh.

Taliban-bevægelsen har oplyst, at den snarest vil beslutte, hvordan landet konkret skal styres, og at en islamisk regering snart bliver præsenteret.

Det synes dog sikkert, at landet vil blive ledet under en stram fortolkning af sharialov, og Taliban har også tidligere udelukket at ville afholde valg.

- Taliban vil regere på samme måde, som de gjorde før, men med nogle modifikationer. Deres mål er at implementere islam, som de forstår det, ikke at udvikle et moderne land, siger Husain Haqqani, senior fellow ved den amerikanske tænketank Hudson Institute, til Financial Times.

Hvilket samfund vil de skabe denne gang?

I perioden op til og efter indtagelsen af Kabul har Talibans politiske kontor i Doha, Qatar, udsendt flere relativt moderate udmeldinger.

Talsmænd har understreget behovet for at samle Afghanistan og samarbejde med andre politiske og etniske grupperinger, og bevægelsen har lovet, at ingen udlændinge "vil lide skade".

- Det er blevet en politisk mere moden bevægelse. Belært af sidste gang, de var ved magten, har de indset, at de for at etablere lov og orden og stabilitet er nødt til at orientere sig med andre parter. Men det vil være parter, som værdipolitisk ligner dem selv, siger Mona Kanwal Sheikh.

Det 'nye' Taliban har ved flere lejligheder udtalt, at kvinder vil være en aktiv del af samfundet, og at de modsat tidligere nu må arbejde og uddanne sig.

Men det skal ske "inden for rammerne af islamisk lov", som bevægelsen meget løst har formuleret det.

- Det virker til, at de endnu ikke selv har en helt klar definition på det. Vi hører, at de løbende rådfører sig med dem, som de anser som religiøst lærde, for at høre, hvad der ud fra sharia er legitimt i det moderne samfund. For grænserne ændrer sig også for dem, siger Mona Kanwal Sheikh.

Straffe som henrettelse, stening og amputationer af lemmer kan dog meget vel vende tilbage. Det bliver ifølge Taliban op til domstolene at afgøre.

Meldingerne fra andre områder i Afghanistan, som Taliban allerede kontrollerer, tyder da også på, at det nye Taliban ikke er så meget anderledes end det gamle.

Det er historier om kvindeundertrykkelse, påbud om burka, angreb på civile, henrettelser af soldater samt krav om at ugifte kvinder skal være Taliban-krigeres koner. Talibans talsmænd har afvist flere af historierne som usande.

En afgørende faktor kan blive, hvor meget kontrol det politiske lederskab reelt har over fodsoldaterne, der ofte repræsenterer de afghanske landområder og dermed en konservativ udlægning af islam.

Ellers er det nemlig langtfra sikkert, at den politiske linje rent faktisk kommer til at definere det nye styre i Afghanistan.