Hans fjender blev kastreret og hængt i et trafiklys – nu skal han bestemme i Afghanistan
Abdul Ghani Baradar var med til at stifte Taliban i Afghanistan – nu er han blandt landets absolutte topfolk.
Kroppen hang livløs for enden af et reb.
Løkken om mandens hals var stram, og den anden ende af rebet var bundet fast til kanonen på en gammel russisk kampvogn.
En kampvogn, som få øjeblikke forinden havde tilhørt manden i galgen.
Men magten har det med at skifte hurtigt i Afghanistan.
Manden for enden af rebet havde været kommandant for en af de mange oprørsgrupper, der kæmpede om magten i landet efter Sovjetunionens ydmygende retræte i 1989.
Fem år var nu gået, og for almindelige mennesker var situationen blevet mere og mere utålelig.
Sådan var det også omkring byen Maiwand i den sydøstlige del af landet.
Og en vinterdag i 1994 var kommandanten gået for langt.
Sammen med sine mænd havde han bortført og voldtaget to lokale teenagepiger.
I koranskolen nede i Maiwand var voldtægterne strået, som knækkede kamelens ryg.
Velgørenhedsprojektet
Skolens mullah, en enøjet krigsveteran ved navn Mohammed Omar, blev så vred, at han samlede 30 mænd for at gøre en ende på kommandanten.
De havde kun rifler til hver anden mand, men til gengæld var de målrettede.
Da gruppen havde hængt manden op i hans egen kampvognskanon, besluttede Mullah Omar at fortsætte kampen mod de vildfarne trosfæller, der terroriserede lokalbefolkningen.
Og sådan blev en summarisk henrettelse af en voldtægtsforbryder i 1994 begyndelsen på Taliban
Eller det er i hvert fald sådan historien fortælles.
Mullah Omar, der siden skulle blive en af USA's eftersøgte mænd, bekræftede den selv.
- Hvordan kunne vi forblive stille, når vi kunne se forbrydelser blive begået mod kvinderne og de fattige, sagde han flere år efter ifølge The Guardian.
Men denne historie handler slet ikke om Mullah Omar.
Et ansigt i mængden
Den handler om en af de 30 mænd, som stod i mængden, mens kroppen under kampvognskanonen hang livløs i rebet.
Manden i mængden hedder Abdul Ghani Baradar.
Her er et af de få billeder, der findes af ham som en lidt yngre mand.
Dengang var han en ukendt mullah og kollega til Mullah Omar i den lille koranskole i Maiwand langt ude på landet i Afghanistan.
Men sådan er det ikke mere.
I august trådte han for alvor ind på verdensscenen, da han landede i Kandahar som en af sejrherrerne i Talibans 20 år lange krig mod USA. Lørdag ventes han at blive præsenteret som landets nye regeringsleder. Det oplyser kilder i Taliban til nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Mullah Abdul Ghani Baradar er i dag politisk leder og næstkommanderende i bevægelsen. Men hvor hans nuværende chef, den religiøse leder Hibatullah Akhundzada er sky og hemmelighedsfuld, er Abdul Ghani Baradar Talibans ansigt udadtil.
Og som du netop har læst, har han været med lige siden Talibans ansigt udadtil kun havde et øje.
Ungdomsvennerne
Ja faktisk i endnu længere tid, for Abdul Ghani Baradar lærte Mullah Omar at kende dengang Taliban-stifteren endnu havde to øjne.
Begge voksede op langt ude på landet i Afghanistans sydøstlige Uruzgan-provins, og ifølge den hollandske journalist Bette Dam, der har skrevet flere bøger om Afghanistan og Taliban, blev de to mænd venner allerede som unge.
Præcis hvornår vides ikke med sikkerhed, men begge kom fra landsbyer i nærheden af Kandahar.
Mullah Omar var cirka otte år ældre end Abdul Ghani Baradar, og de kæmpede sammen mod Sovjetunionen, der havde invaderet Afghanistan i 1979.
Faktisk var det Mullah Omar, der gav sin yngre ven tilnavnet 'Baradar', som betyder bror.
Familiens skød
Abdul Ghani Baradar var næstkommanderende, og de to mænds gruppe kæmpede mod den sovjetiske overmagt ved at foretage hurtige overfald på unge værnepligtige soldater, skrev Financial Times, da avisen forsøgte at blive klogere på Taliban i 2010.
Mens invasionsstyrkens moral smuldrede, mistede Mullah Omar sit ene øje i kampene, hvor han blev berømt for at sætte russiske kampvogne ud af spillet med skulderbårne raketstyr.
Som krigen gik, blev de to mænd mere end bare kampfæller – ifølge flere kilder kom de nemlig også i familie med hinanden.
Der er modstridende oplysninger om familieforholdet. Ifølge en afghansk embedsmand, som BBC Online talte med i 2013, giftede Abdul Ghani Baradar sig med Mullah Omars søster.
Magasinet Newsweek – der, som du kan læse lidt længere nede, har et særligt forhold til Abdul Ghani Baradar – skriver derimod, at Mullah Omar og Abdul Ghani Baradar giftede sig med to søstre.
Orden i sagerne
De to mænd slog sig ned i Maiwand for at drive en koranskole, da Sovjetunionen gav op, og historien om Taliban var formentlig aldrig blevet til noget, hvis den afsluttede krig havde betydet fred.
Men der blev ikke fred til at drive koranskole.
Og så kunne Mullah Omar, hans svoger og de studerende lige så godt fortsætte med at slås.
Den nye oprørsgruppe fik sit navn fra ordet talib, der betyder religiøs studerende, og medlemmerne demonstrerede hurtigt, at de havde Koranen med i tanke og handling.
Eller i hvert fald deres fortolkning af den.
Og den fortolkning var egentlig ret almindelig i de pashtunske stammesamfund ude på landet.
Nu fik de lokale krigsherrer, der ikke havde læst Koranen ligeså grundigt som Mullah Omar og hans svoger, én efter én mulighed for at nedlægge våbnene eller føle konsekvenserne.
Mange valgte det første, og derfor voksede Taliban hurtigt.
Kabul i sigte
Storbyen Kandahar, der talte cirka en kvart million indbyggere, faldt nærmest uden kamp, og pludselig var Taliban en magtfaktor i det krigshærgede land.
Abdul Ghani Baradar tjente som Mullah Omars næstkommanderende i Kandahar, hvor bevægelsens hovedkvarter lå, og dernæst som leder af Talibans styrker i den vestlige del af Afghanistan.
Mullah Omars tidligere sekretær Wakil Ahmed Muttawakil, der talte med Newsweek i 2009, fortalte dengang, at Abdul Ghani Baradar var bevægelsens mest betroede militærleder.
Ifølge FN's daværende vicegeneralsekretær Marrack Goulding, der besøgte landet, mens Taliban rykkede frem, blev bevægelsen modtaget med åbne arme, mens regeringshærens soldater deserterede.
- De har et budskab med populær appel, sagde Marrack Goulding dengang til New York Times.
Hovedstaden Kabul kom inden for rækkevidde, og også dengang faldt byen uventet hurtigt.
Abdul Ghani Baradar blev kommandant for byens garnison.
Hævnen
Da Taliban rykkede ind i byen, erklærede bevægelsen, at den ikke var ude på at tage hævn og tilbød i stedet amnesti til alle, der havde arbejdet for den tidligere regering.
- Taliban vil ikke tage hævn. Vi har intet personligt had. Hvis folk finder nogen, som er ansvarlig for tidligere kriminalitet, vil vi dømme ham ifølge islamisk lov, sagde en Taliban-kommandør ved navn Musa til Irish Times lige efter byens fald.
På det tidspunkt havde Afghanistans tidligere præsident Mohammad Najibullah allerede haft besøg i den FN-bevogtede ejendom i Kabul, hvor han befandt sig.
Taliban kastrerede ham, slæbte ham bag en lastbil gennem Kabuls gader og hængte ham op i et trafiksignal uden for præsidentpaladset.
Præsidentens bror, Shahpur Ahmadzai, der også blev fanget, fik samme behandling.
Mørket havde sænket sig over Afghanistan.
Steninger, stokkeslag, offentlige henrettelser, amputationer af kriminelle, kvinder i burka, forbud mod musik og forbud mod billeder af mennesker blev en del af dagens orden.
Et farligt forhold
De næste fem år havde Abdul Ghani Baradar forskellige topposter i Taliban blandt andet som kommandant i Kabul, guvernør i Herat og Nimruz-provinserne og som viceudenrigsminister.
Hvornår han lærte terrorlederen Osama bin Laden at kende, er ikke offentligt kendt.
Osama bin Laden kæmpede mod Sovjetunionen under krigen i Afghanistan i 1980'erne, og efter nogle år i Sudan søgte han tilflugt hos Mullah Omar i Afghanistan.
Amerikanerne ville have fat i ham efter bombeangrebet mod World Trade Center i New York i 1993, men han var velkommen hos Taliban, hvor Abdul Ghani Baradar med sikkerhed mødte ham.
- Baradar er kendt for at have haft et meget nært forhold til Osama bin Laden, sagde terroreksperten M. J. Gohel for eksempel til CNN i 2010.
Måske kom Abdul Ghani Baradar endda til at vide så meget om al-Qaedas leder, at det til slut blev livsfarligt for verdens mest eftersøgte terrorist.
Men i 2001 var det omvendt.
Osama bin Ladens rolle i terrorangrebet 11. september 2001 gjorde pludselig bekendtskabet livsfarligt for Abdul Ghani Baradar.
Undergangsstemning
USA's invasion af Afghanistan få måneder efter tvillingetårnenes fald var så voldsom, at Talibans greb om landet smuldrede på få måneder.
Overmagten var så stor, at Abdul Ghani Baradar forsøgte at forhandle Talibans kapitulation med Afghanistans nye præsident Hamid Karzai.
Det foregik via satellittelefon, og den amerikanske oberstløjtnant Jason Amerine overhørte konversationen fra præsident Karzais ende.
- Det var en venlig konversation. Der var egentlig ikke nogen spændinger. Når man lyttede til tonefaldet, lød det som om, han talte med én, han kendte, siger Jason Amerina til Washington Post.
Venligheden skyldtes måske, at de to mænd er fra samme stamme.
Det skulle senere vise sig at blive vigtigt, men denne gang betød det ikke det store.
Sidst i november 2001 forberedte Mullah Omar sig på at dø i kamp og udsendte ifølge en artikel i Time Magazine fra samme måned meddelelser om, at Abdul Ghani Baradar skulle være hans efterfølger, hvis USA fik ram på ham.
Det blev tæt på.
Flugten på motorcykel
5. januar 2002 kom amerikanerne efter Mullah Omar i landsbyen Baghran i Helmand-provinsen.
Men netop som de 1500 Taliban-soldater i landsbyen var ved at overgive sig og skabte et større kaos, så de amerikanske og afghanske soldater ifølge en talsmand for Afghanistans nye hær fem motorcykler hvirvle støv op på aftenhimlen.
En af motorcyklerne havde ifølge talsmanden Mullah Omar som passager.
Ifølge magasinet Newsweek og journalisten Ishtiaq Ahmad var det en Honda med Abdul Ghani Baradar forrest og Mullah Omar på bagsædet.
Det var sidste gang, Mullah Omars fjender fik et glimt af ham.
Han forsvandt og havde held til at gemme sig i Afghanistans Zabul-provins lige for næsen af de amerikanske soldater de næste mange år.
Det fandt den hollandske journalist Bette Dam ud af længe efter ifølge rapporten 'Mullah Omars Hemmelige Liv'.
Et bryllup og 30 begravelser
Efter USA's invasion var Mullah Omars aktive rolle så godt som udspillet, og under et møde i Kandahar overdrog han den daglige ledelse af Taliban til sin tidligere forsvarsminister Obaidullah Akhund.
Den tidligere næstkommanderende Abdul Ghani Baradar blev altså forbigået.
Om det havde noget at gøre med hans fredsmission og villighed til at tale med fjenden vides ikke.
Ifølge en tidligere diplomat i Afghanistan, som avisen Washington Post har talt med, ændrede Abdul Ghani Baradar dog syn på sine fjender 1. juli 2002.
Og det var ikke til det bedre.
Det skete på grund af en bryllupsfest langt ude på landet i Afghanistans Oruzgan-region, hvor nogle af Abdul Ghani Baradars slægtninge deltog.
Traditionen tro blev brylluppet fejret med, at de mandlige gæster tømte deres Kalashnikov-rifler op i luften af glæde.
Denne nat var der imidlertid amerikanske fly højt oppe i natten, og svaret var dødbringende.
Et B52-bombefly støttet af et AC-130 krigsfly gik til angreb på bryllupsgæsterne og dræbte mindst 30, skrev avisen The Guardian dagen efter.
Ifølge den tidligere diplomat, som Washington Post har talt med, fik angrebet Abdul Ghani Baradar til at engagere sig i kampen mod USA igen.
- Efter det flygtede han til Pakistan, siger diplomaten til den amerikanske avis.
I sikkerhed i Pakistan
USA var på jagt efter Talibans topfolk, men supermagten havde svært ved at røre dem i Pakistan.
Abdul Ghani Baradar førte kampen videre derfra og følte sig tilsyneladende så sikker, at han lod sig interviewe af magasinet Newsweek i 2009.
- Baradar har intet kontor eller fast opholdssted nu. Han arbejder 18 timer om dagen, han sover sjældent samme sted. Han mødes med Taliban-ledere, kommandører og almindelige mennesker i de pashtunske områder nær Quetta, skrev Newsweek dengang.
Ifølge magasinet brugte Abdul Ghani Baradar endda en mobiltelefon, selvom han ofte skiftede sit sim-kort.
Han havde også reddet en mængde brevpapir fra dengang, Taliban styrede Afghanistan, som han ifølge Newsweek skrev breve og ordrer på.
Myndighederne i Pakistan hjalp de landflygtige Taliban-folk, og Abdul Ghani Baradar kunne bevæge sig rundt i en lille bil, der blev kørt af hans privatchauffør.
Bombemanden
I sommeren 2009 fortalte han Newsweek om sin strategi.
- Amerikanerne i Afghanistan er demoraliserede, og de ved ikke, hvad de skal gøre. Taliban ønsker at påføre amerikanerne maksimale tab, og det er muligt, når amerikanerne er til stede i stort antal og kommer ud af deres befæstede områder, sagde Abdul Ghani Baradar og tilføjede, at afghanerne aldrig bliver trætte af at kæmpe for deres land.
- Vores grundlæggende problem med amerikanerne er, at de har angrebet vores land, lød det fra mullahen.
Interviewet kom kort efter, at USA's daværende præsident Barack Obama havde sendt 4000 ekstra soldater til Helmand-provinsen for at trænge Taliban tilbage.
For at imødegå amerikanerne indkaldte Abdul Ghani Baradar ifølge Newsweek til et møde blandt lederne af Taliban i Helmand-provinsen.
Krigerne fik ordre på at plante "blomster" – et andet ord for vejsidebomber – og på at udføre nålestiksoperationer, der kunne påføre amerikanerne de størst mulige tab.
- Hav jeres våben på ryggen, og kør på motorcykler. Amerika har større militær styrke, men vi er stærkere i troen og mere dedikerede, sagde han ifølge Newsweek til sine krigere, inden de vendte tilbage til Afghanistan.
Mens Abdul Ghani Baradar plantede vejsidebomber med den ene hånd, strakte han igen den anden ud mod Afghanistans præsident Hamid Karzai.
Fanget
I begyndelsen af 2010 var der ifølge New York Times og Washington Post igen fredsfølere mellem de to stammefæller, men pludselig skete der noget højst overraskende.
Abdul Ghani Baradar blev pludselig anholdt i et hus uden for Karachi i Pakistan.
De nærmere omstændigheder er ikke offentligt kendt, men Pakistans efterretningstjeneste, ISI, og deres amerikanske kolleger i CIA fik æren for den "fælles operation" i New York Times.
Efter en årrække, hvor Abdul Ghani Baradar havde opholdt sig i Quetta – og endda havde kommunikeret med Newsweek – besluttede de pakistanske myndigheder pludselig at "finde" ham.
Anholdelsen blev fra flere sider set som et pakistansk forsøg på at tage kontrol over fredsforhandlingerne mellem Taliban, USA og Afghanistans regering.
- Der var rapporter om, at Mullah Baradar var i hemmelig kontakt med amerikanerne, og det er måske ikke blevet modtaget så godt hos visse mennesker i Pakistan, sagde Pakistans tidligere ambassadør i Afghanistan Rustam Shah Mohmand dengang til mediet Christian Science Monitor.
Pakistans fange
Ifølge amerikanske embedsmænd bestemte pakistanerne selv, hvornår deres fange kunne afhøres af CIA, og selvom Abdul Ghani Baradar måske havde oplysninger, der kunne lede USA på sporet af Osama bin Laden, blev Taliban-lederen ikke udleveret til USA.
Han kom i stedet i fængsel i Pakistan.
I marts 2010, en måned efter anholdelsen, sagde anonyme pakistanske embedsmænd til avisen Washington Examiner, at deres fange "sang som en kanariefugl".
- Han ønsker helt sikkert ikke at blive løsladt. Han overlever ikke efter de informationer, han har givet myndighederne, sagde en af embedsmændene.
Præcis hvad Abdul Ghani Baradar fortalte er ikke offentligt kendt, men efter Osama bin Ladens død 2. maj 2011 florerede der historier om, at Taliban-lederen måske havde røbet topterroristens tilholdssted til CIA.
Den britiske formiddagsavis Daily Mirror skrev for eksempel, at der blev fundet lækkede amerikanske efterretningsdokumenter på Osama bin Ladens skjulested, hvor en hemmelig aftale mellem Abdul Ghani Baradar og de amerikanske myndigheder nævnes.
Drømmen om fred
Efter anholdelsen måtte mullahen godt nok sidde otte år i pakistansk fængsel, men han blev ikke behandlet på samme måde som andre mistænkte krigsforbrydere.
Tværtimod.
Da Donald Trump blev valgt som USA's præsident, begyndte USA at lægge pres på Pakistan for at få Abdul Ghani Baradar løsladt, så han kunne forhandle fred på vegne af Taliban.
Håbet var, at han ville gå med til en aftale om at dele magten i Afghanistan mellem den amerikansk støttede regering og Taliban, og efter løsladelsen i 2018 deltog han i fredsforhandlingerne i Doha.
Embedsmænd, der deltog i forhandlingerne, beskriver Abdul Ghani Baradar som stille og svær at læse over for avisen Wall Street Journal og siger, at han var god til at give plads til sine forhandlingspartnere.
- Han er ikke en af de fyre, der styrer lokalet med sine ord, siger en af mødedeltagerne til avisen.
Fredsaftalen, der førte til USA's tilbagetrækning, efterlod Abdul Ghani Baradar som vinder.
Han skulle blot love ikke at angribe amerikanerne, mens de trak sig ud.
Forhandlingerne cementerede Abdul Ghani Baradars rolle som leder af Talibans politiske gren, og organisationens ansigt udadtil, selvom han ikke havde sat sine fødder i Afghanistan i et helt årti.
Og måske havde han heller ikke helt føling med situationen.
Vejen fremad
I dagene op til Kabuls fald forsikrede han for eksempel amerikanerne om, at Taliban ikke ville rykke ind i byen, før USA's ambassade var evakueret.
Det var et løfte, Taliban ikke holdt, og som førte til kaotiske scener i Kabuls lufthavn.
Abdul Ghani Baradar er nu i spil som Afghanistans næste præsident, og efter Talibans sejr sagde han, at organisationen garanterer for alle afghanske borgeres sikkerhed.
Altså nogenlunde samme melding som dengang i 1996, da landets tidligere præsident blev kastreret og hængt i et trafiksignal.
- Nu kommer prøven. Vi skal møde den udfordring, det er at tjene og sikre vores nation og give den en stabil vej fremad, lød det fra Abdul Ghani Baradar, da det stod klart, at Taliban havde vundet krigen..
Frygten for at der kommer til at ligge lig på "den stabile vej fremad" fik ny næring torsdag 19. august, da den første henrettelsesvideo efter Talibans erobring af Kabul dukkede op på nettet.
Afsenderen var gruppen Panjshir Province, der er modstandere af Taliban, men som hævdede at have fået fat i den fra Afghanistans nye herrer.
Videoen forestiller en bagbundet mand med bind for øjnene, der bliver henrettet med en stor mængde skud.
Ifølge ledsageteksten er det den tidligere politichef i Badghis-provinsen Haji Mullah Achakzai, der forbløder på den afghanske jord.
Men vi ved ikke, om det er sket med Abdul Ghani Baradars billigelse.