Udland

Kvinder i Kabul frygter hverdag med Taliban – sådan er det gået i andre provinser

Taliban lover Afghanistans kvinder en rolle i fremtidens samfund. Men sporene fra de Taliban-kontrollerede områder skæmmer.

For den 29-årige, afghanske jordemoder Nooria Haya var det første advarsel om, at hendes dagligliv var på vej til at ændre sig:

Hun fik besked om, at hun ikke længere måtte holde møder med mandlige læger på det hospital, hvor hun arbejdede.

Hun er ansat på et hospital i Takhar-provinsen i Afghanistans nordøstlige hjørne, hvor Taliban har haft magten i mere end en måned. Her fik befolkningen hurtigt at mærke, at magten var skiftet.

- Der er en masse restriktioner nu. Når jeg går udenfor, skal jeg være iklædt burka, sådan som Taliban beordrer det, og jeg skal have følgeskab af en mand, fortæller hun til BBC.

Frygt i Kabul

Hendes situation er præcis den, som mange kvinder i hovedstaden Kabul nu også frygter skal blive deres.

Taliban har ellers forsøgt at berolige befolkningen om, at bevægelsen ikke er lige så dogmatisk i dag, som den var, da den regerede Afghanistan fra 1996 til 2001.

- Taliban forpligter sig til at overholde og garantere alle de rettigheder for kvinder, som islamisk lov tilkender dem, har Talibans politiske leder Abdul Ghani Baradar lovet.

Men tilføjelsen om, at det kun gælder de rettigheder ”som islamisk lov tilkender dem”, siger måske noget om, at livet er på vej til at ændre sig for Kabuls kvinder.

De har da også allerede taget deres forholdsregler, rapporterer TV2’s korrespondent Simi Jan fra Kabul:

- Væk er de kvinder, man så på gaden, der gik rundt i jeans, stramme toppe og et lille tørklæde, der dækkede håret mere symbolsk. Det er slut. Det er fortid. Nu skal man som kvinde gå tildækket. I det hele taget er der ikke så mange kvinder i gadebilledet for tiden, fortæller hun.

"Vi har ikke andre muligheder"

Jordemoderen fra Takhar-provinsen er da heller ikke i tvivl om, at det er nye tider for Afghanistans kvinder:

- Pludseligt er vores friheder taget fra os. Det er så hårdt. Men vi har ikke andre muligheder. De er brutale. Vi må gøre som de siger. De bruger Islam til deres egne formål. Vi er også selv muslimer, men deres tro er anderledes, siger hun til BBC.

Lignende historier lyder fra andre byer, hvor Taliban har overtaget magten. I Kunduz, der var en af de første byer Taliban overtog, fortæller 31-årige Atiqullah, at befolkningen ”har tilpasset sig, men er frygtsomme”.

- Folk er skræmte, selvom Taliban har indskærpet os, at vi ikke skal være bange, siger han til CNN.

Han fortæller, at hverdagen er vendt tilbage – men med mærkbare ændringer. Kvinder viser sig igen på gaden, men iført burkaer. Og skolerne er genåbnet, men er blevet opdelt, så mandlige lærere underviser drenge og kvindelige lærere underviser piger.

"Intet har forandret sig"

I Farkhar-distriktet i Afghanistans nordøstlige hjørne fortæller taxichaufføren Asif Ahadi, at turisterne, der plejer at være hans indkomstkilde, nu er helt væk.

- Folk plejede at holde fest hver fredag aften, lytte til musik og danse. Have det sjovt. Alle disse ting er fuldstændigt forbudt nu, fortæller han til BBC.

Han fortæller, at Taliban har indført et meget hurtigt og effektivt retssystem, der afgør sager om for eksempel tyveri meget hurtigt. Det har sine gode sider, nemlig ”ingen bureaukrati eller papirnusseri”, forklarer han.

Men det har også sine dårlige sider, idet ”ingen har ret til at protestere mod deres afgørelser”.

Han oplever overhovedet ikke, at Taliban har udviklet sig siden deres ”Islamiske Emirat” styrede Afghanistan med hård hånd frem til 2001.

- Deres ideologi og tænkemåde er præcis, som den var i Emiratets tid. Intet har forandret sig, siger han.

Kvinder ud af banken

Meldingerne fra Afghanistans provinser viser, at Taliban hele tiden har udøvet deres sociale kontrol, også længe før de militært indtog byerne i provinsen.

Reuters fortæller eksempelvis, hvordan Taliban allerede i starten af juli, længe før de fik militær kontrol med storbyen Kandahar, begyndte at indføre deres sociale regler.

En gruppe bevæbnede mænd marcherede ind i Azizi Bank i Kandahar. Ikke for at begå et bankrøveri, men for at tømme banken for kvindelige ansatte.

Bankens ni kvindelige ansatte fik ordre til at gå hjem. De blev alle sammen eskorteret til deres hjem af de bevæbnede mænd og fik besked på at blive hjemme. I stedet kunne de sende en mandlig slægtning hen for at varetage deres job i banken.

- Det er virkeligt mærkeligt, at man ikke kan få lov til at gå på arbejde. Nu må jeg lede efter et sted, hvor jeg kan arbejde med flere kvinder rundt om mig, siger den 43-årige bankkasserer Noor Khatera til Reuters.

Talibans talsmand Zabihullah Mujahid siger, at det er tidligt at sige, om det bliver en generel politik, at kvinder ikke kan arbejde i banksystemet.

- Når vi har fået indført den islamiske orden, så bliver det besluttet i henhold til loven, og om Gud vil, så bliver det ikke noget problem, siger han til Reuters.

Drenge- og pigeskoler

Allerede i 2019 kunne PBS fortælle, hvor stor indflydelse Taliban havde på det skolesystem, som formelt set blev drevet af regeringen.

PBS besøgte dengang en regeringsdrevet skole i Wardak-provinsen, blot 50 kilometer fra hovedstaden Kabul. Selvom skolen var regeringsdrevet og centralregeringen betalte lærernes løn, så var det lokale Talibankrigere, der fuldstændigt bestemte over skolen.

Eleverne på skolen var alle sammen drenge.

Den lokale Taliban-kommandant afviste dog overfor PBS, at man havde forbudt piger at gå i skole. Han forklarede, at man blot havde delt skolesystemet op.

- Vi har uddannelse for piger og drenge i forskellige skoler. Vi har skabt et uddannelsesmiljø for dem i vores område. De nyder deres uddannelse, forklarede den lokale Taliban-kommandant.

Da PBS senere besøgte ”pigeskolen”, viste det sig dog, at det var en religiøs landsbyskole, hvor der kun var tre små piger til stede.

"Bed dem blive væk"

Wardak-provinsen var formelt under regeringens kontrol, men ifølge skolens lærere gjorde regeringsstyrkernes kontrol hos dem på ”drengeskolen” mere skade end gavn.

Når sikkerhedsstyrkerne kom på patrulje fra hovedstaden 50 kilometer væk, så smadrede de dørene, konfiskerede alle kladdehæfter og kontorartikler og brugte skolen som base for patruljer i området.

- Kan I ikke bede sikkerhedsstyrkerne om ikke at komme her, lød bønnen fra den lokale lærer Esmatullah Omari dengang til de besøgende journalister.