Europa tvivler på Biden
Europæerne vender ryggen til flygtninge fra Afghanistan.
Frankrigs præsident Macron er den europæer, der giver det klareste bud på chokket i Europa over USA's kapitulation i Afghanistan.
Emmanuel Macron afbrød sin ferie med at levere en kontant tale, der blev udsendt mandag aften fra præsidentens Middelhavsslot, Fort de Brégançon.
Her er den på Twitter:
Præsidenten talte tidligere på dagen med Tysklands kansler Angela Merkel og den britiske premierminister Boris Johnson. Så budskabet var koordineret.
Strømme af flygtninge
- Vi skal beskytte os mod større usædvanlige strømme af flygtninge, sagde Macron.
Og han bebudede, at Frankrig og Tyskland kræver en fælles EU-plan. Det er det udspil, som de to kræver på tirsdagens ekstraordinære udenrigsministermøde i EU.
Dette møde er indkaldt af EU’s udenrigskoordinator Josep Borrell for at give det første fælles EU-svar på USAs brud på 20 års indsats i Afghanistan.
Det første svar fra præsident Macron er, at nu må FN tage ansvar. Og Frankrig er klar med hjælp til et udspil fra FN.
Men de mest rasende reaktioner kommer fra briterne.
Storbritanniens fremtid uden for EU gør landet ekstra afhængigt af USA. Og nu har præsident Biden skabt tvivl om USA's troværdighed, når man går i krig, mener briterne.
Forsvarsminister Ben Wallace, som selv er veteran fra Afghanistan, havde gråd i stemmen i et interview i radioen tirsdag:
- Jeg husker, hvordan Washington gav mig forsikringer. Og få dage senere blev det bare trukket tilbage, sagde Wallace ifølge Politico.
Punkterer opotimismen
I toppen af det britiske forsvarsministeriums tænketank, RUSI, siger Malcolm Chalmers:
- Det har været en virkelig afsløring for den britiske regering at se Biden-administrationens udtalelser. Det har punkteret over-optimismen om, hvordan man kunne samarbejde med præsident Biden.
Men briterne har efter Brexit ikke andre steder at gå hen, mener direktør Chatham Patel fra den ansete Chatham House tænketank. Han siger, at briterne har brug for USA både i NATO, i klimaforhandlingerne og over for Rusland og Kina. USA er for stærkt, og Storbritannien er for svagt til at kunne reagere.
I EU's største land, Tyskland, som samtidig har været de mest langmodige i Afghanistan, er holdningen præget af vantro og fornemmelsen af at blive forrådt, skriver Politico’s Matthew Karnitschnig.
Tyske tropper er blevet i Afghanistan til det sidste og har stået for bassen i det nordlige Mazār-i-Sharīf, hvor også danske flyveledere har søgt ly hos tyskerne.
Bitterheden i Tyskland
Nu kommer bitterheden frem hos én af præsident Bidens gamle venner, Norbert Röttgen, formand for udenrigsudvalget i Bundestag og samtidig kansler Merkels nærmeste udenrigsrådgiver.
- Jeg siger dette med et tungt hjerte og med rædsel over, hvad der er sket. Men denne tilbagetrækning var en alvorlig og langtrækkende fejlvurdering af situationen i dag, siger han og tilføjer:
- Dette skader Vestens politiske og moralske troværdighed fundamentalt.
Angela Merkel selv er til gengæld den eneste i Vesteuropa, der holder døren åben for et antal afghanske flygtninge. Hun taler om at tage op til 20.000 flygtninge, og lignende tal hører man ikke fra andre. For Merkel selv er der et særligt hensyn til Afghanistans kvinder:
- For de mange, der har bygget på fremskridt og frihed - især kvinder - er det bitre begivenheder, siger hun til Tagesschau.
Suez krisen igen
Men dybden af chokket i Europa udtrykkes bedst af formanden for det britiske parlaments udenrigsudvalg, Tom Tugendhat:
- Afghanistan er den største udenrigspolitiske katastrofe siden Suez, siger Tugendhat.
Suez krisen i 1956 var dengang, USA's præsident Eisenhower tvang Storbritannien og Frankrig til at opgive deres magt over Suezkanalen. Og siden 1956 har briterne ingen magt haft øst for Suez. Det var en historisk katastrofe for Vesteuropa. Afghanistan er nu det nye Suez.