Kritik af evakuering i Afghanistan: - De røde advarselslamper er blevet tændt for sent
Søndag lykkedes det under vanskelige omstændigheder at evakuere en gruppe danskere og nordmænd, men der er stadig danskere, som sidder fast i landet.
Advarselslamperne i Forsvarsministeriet må have bimlet i hvert fald siden torsdag, og noget tyder på, at de er blevet tændt lidt for sent. Det mener den tidligere analytiske chef i Forsvarets Efterretningstjeneste Jakob Kaarsbo.
- Man har lyttet til noget andet og stædigt holdt fast i forhandlingssporet, som man i mine øjne i lang tid har kunnet se, var en dead end. Man har abonneret på nogle analyser, som viste sig ikke at holde i virkeligheden, siger han til TV 2.
Samme kritik kommer fra flere politikere, som mener, at Danmark burde have evakueret danskere, inden situationen i Afghanistan blev kaotisk.
Mangler stadig at evakuere danskere
Konflikten eskalerede søndag, da Taliban-krigere indtog Kabul og erklærede krigen for slut. Siden har en række vestlige lande forsøgt at evakuere egne borgere og lokalt ansatte, og søndag aften lykkedes det Forsvaret under "meget vanskelige vilkår" at evakuere en gruppe danskere og nordmænd ud af Afghanistan.
Men Danmark mangler stadig at evakuere danskere. Samtidig fortæller TV 2s korrespondent Simi Jan, som befinder sig i Kabul, at flere lokale afghanske ansatte, der har arbejdet for Danmark i Afghanistan, er blevet efterladt.
Jakob Kaarsbo understreger, at han ikke ved, hvad Forsvarsministeriet konkret har foretaget sig, samt at situationen i Afghanistan er uhyre vanskelig.
- Men meget tyder altså på, at man er kommet for sent i gang, og det virker, som om at der ikke var rettidig omhu under hele forhandlingen om de afghanske ansatte i sidste uge.
Er kommet alt for sent
SF's udenrigsordfører Karsten Hønge kalder situationen "totalt tragisk", for vi havde efter hans mening "muligheden for at komme ud hurtigere".
- Man kunne have forskellige meninger om, hvornår Kabul faldt, men jeg har hele tiden ment, at det kun var et spørgsmål om tid. Om Kabul falder om tre måneder eller om seks, så kunne vi jo lige så godt komme i gang og få vores folk ud i ordentlig tid. Hvis vi havde forberedt os på det, så kunne man også lettere have håndteret, at det gik hurtigere end ventet.
Han mener, at der er flere, der bærer skylden for, at det er gået så galt. Amerikanerne har leveret "fuldstændig håbløse" efterretninger, og Danmark har handlet for langsomt på det, som alle kunne se i horisonten.
Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, har delt et tweet skrevet af tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Pelle Dragsted, hvor han erklærer sig enig med Dragsted:
- At regeringen på grund af nøl og politisk spilfægteri ikke fik hentet vores medarbejdere ud af Helmand, før Taliban rykkede ind, vil stå tilbage som et af de mest skammelige svigt i vores politiske og militære historie. Skamfuldt ud over alle grænser, skriver Pelle Dragsted.
Også Venstre kritiserer regeringen for at have handlet for langsomt.
- Jeg er nervøs for, at vi kommer til at miste mennesker, som vi kunne have reddet, siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.
I var vel heller ikke klar over, at det skulle udvikle sig så voldsomt, som det har gjort?
- Det var ikke, fordi vi forudså, at Taliban skulle indtage Kabul nu. På ingen måde. Men vi kunne se, at Taliban rykkede hurtigt frem, og allerede for en måned siden frygtede jeg et Saigon-scenarie. Det ser vi så nu.
Ingen kunne have forudset, hvor stærkt det ville gå
Selvom Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm også mener, at evakueringerne er gået for langsomt, mener hun, at regeringen i øjeblikket gør et vigtigt stykke arbejde.
- Der er ingen tvivl om, at den her evakuering og løftet om visum til de her mennesker er kommet alt for sent. Men man må samtidig også sige, at det er gået stærkt. Jeg var godt klar over, at det hastede, men at det gik så stærkt, ville ingen have forudset, siger Eva Flyvholm.
TV 2 har også været i kontakt med Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti og Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, som begge mener, at fokus nu skal være at få folk ud.
- Da vi havde første hastemøde i mandags, fik vi at vide, at man ikke forventede, at det var sandsynligt, at Taliban kunne indtage Kabul i indeværende kalenderår. Så stærkt er det gået. Tidspunktet er ikke inde til politisk mudderkastning. Nu handler det om at få vores ansatte og lokale ud af Afghanistan, siger Marcus Knuth (K).
Behov for selvransagelse og refleksion
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til TV 2 mandag formiddag, at man fortsat er i fuld gang med evakueringen i Afghanistan.
Af hensyn til operationen og af hensyn til de lokale, som skal evakueres, vil ministeren ikke gå i detaljer, men han beskriver situationen som "ekstremt udfordrende og usikker".
Vil det lykkes at evakuere alle danskere og lokalansatte?
- Jeg tør ikke spå om noget i Afghanistan. Vi har set, med hvilken hast Taliban har overtaget magten.
Burde man ikke have begyndt evakueringen længe før?
- Det, jeg synes, og som jeg har sagt mange gange, er, at den måde vi forlader Afghanistan på, ikke er den måde, vi burde forlade Afghanistan på. Og jeg kan love, at Danmark og jeg selv med vores allierede i EU og NATO vil tage den her diskussion op.
- Der er behov for selvransagelse og refleksion over den situation, vi er endt i. Men lige nu er opgaven at hjælpe de mennesker, vi skal evakuere.
Også statsminister Mette Frederiksen (S) kommenterede mandag situationen i Afghanistan, hvor hun fremhæver alvoren og vanskeligheden ved evakueringerne.
- Vi skal have de folk ud af Afghanistan så hurtigt som muligt. Og det gælder selvfølgelig vores egne medarbejdere, vores lokale ansatte og andre, som vi har et særligt ansvar for. Vi har flere spor åbne, lyder det fra statsministeren.
TV 2 forsøger at få et svar fra forsvarsminister Trine Bramsen (S).