Kabuls kvinder frygter det værste trods løfter fra Taliban
Taliban har lovet, at man ikke vil være lige så hårde, som sidst man havde magten. Men det skal man ikke nødvendigvis tro på, siger dansk ekspert.
Budskabet var triumferende, da en af Talibans absolutte topfolk, mullah Abdul Ghani Baradar, i nat kommenterede erobringen af Afghanistans hovedstad Kabul.
- Jeg ønsker det muslimske, afghanske folk tillykke med denne store sejr. Vi er alle blevet testet af Gud, sagde Abdul Ghani Baradar, der har været ansvarlig for Talibans forhandlinger i Qatar, først med USA og senere med den afghanske regering.
Han tilføjede dog også en lille advarsel til sine egne krigere, der nu står med magten i Kabul og dermed i hele Afghanistan:
- Vi er kommet i en uventet og unik situation. Det er sket med Guds hjælp, og det må ikke gøre os arrogante, sagde han.
Med de ord adresserede mullahen den afghanske befolknings største frygt: nemlig hvad det er for et styre, der nu venter befolkningen fra den islamiske Taliban-bevægelse.
Nye toner fra Taliban
Taliban regerede Afghanistan i fem år fra 1996 til 2001. Det var et strengt islamisk og brutalt diktatur, der underkuede befolkningen med offentlige henrettelser, vilkårlige straffe og regler, der forbød kvinder at gå alene på gaden, vise sig offentligt uden burka eller uddanne sig.
I de seneste dage har Taliban forsikret den afghanske befolkning og omverdenen om, at man har ændret sig på en række områder i løbet af de seneste 20 år.
En talsmand for Talibans politiske kontor i Qatar siger til tv-kanalen Al-Jazeera, at ”man vil respektere kvinders og minoriteters rettigheder og ytringsfrihed ud fra et shariaperspektiv”.
- Vi har nået det, vi ønsker, nemlig vores lands frihed og vores folks uafhængighed, siger talsmanden Mohammad Naeem.
Han siger, at piger under et nyt islamistisk styre fortsat vil kunne gå i skole og studere, hvis de dækker deres ansigt til. Han lover samtidigt, at piger fremover vil kunne forlade deres hjem alene. Det havde piger og kvinder ikke lov til under Talibans styre fra 1996 til 2001.
"Vi ønsker ikke at skade andre"
De middelalderlige islamiske straffe såsom vilkårlige henrettelser, offentlige steninger og afhugning af lemmer skal ikke nødvendigvis afskaffes, men de skal underlægges domstolenes afgørelse, siger en anden talsmand for Taliban til nyhedsbureauet Reuters.
Og så lover Taliban, at Afghanistan ikke igen skal blive base for angreb på omverdenen, ligesom det var i 2001, da Osama bin Laden planlagde angrebet på USA 11. september fra sit skjul i Afghanistan.
- Vi vil ikke tillade nogen at bruge vores land til angreb på nogen, og vi ønsker ikke at skade andre, siger Mohammad Naeem til Al-Jazeera.
"Nogle krasbørstige typer"
De nye, moderate toner overbeviser dog ikke den tidligere analytiske chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo. Han siger til TV 2, at han ikke tror på, at Taliban er forandret.
- Det kan godt være, at der sidder Taliban-diplomater i Qatar og siger tilforladelige ting, men der er ikke noget, der tyder på, at det har betydning, hvad de siger i Qatar, siger han.
Lederen af forhandlingerne i Qatar, mullah Abdul Ghani Baradar, er ganske vist en af de tre næstkommanderende i Taliban, men det reelle lederskab sidder i Pakistan og består af den øverste leder Haibatullah Akhundaza hans højrehånd Sirajuddin Haqqani og det øverste religiøse shuraråd.
- De er nogle krasbørstige typer. De udtaler sig sjældent, men de er stadig meget rabiate. Der er ikke noget ved deres fremfærd, der tyder på, at de vil fare mere med lempe end tidligere. Jeg tror, det er ønsketænkning i Vesten, siger Jacob Kaarsbo.
Han understreger, at de forskellige udmeldinger ikke skal tages som et tegn på intern uenighed i Taliban.
- Det er et spørgsmål om taktik. I Qatar får de lov til at sige det, som omverdenen gerne vil høre, siger han.
"Umoral og antiislamisk kultur"
Samtidigt er det værd at notere sig, at Taliban kun lover at respektere kvinders rettigheder, sådan som de ser ud i Talibans religiøse fortolkning.
- Taliban forpligtede sig til at overholde og garantere alle de rettigheder for kvinder, som islamisk lov tilkender dem, lovede Abdul Ghani Baradar selv i februar.
De rettigheder er tydeligvis ikke de samme som de 'vestlige' rettigheder, som afghanske kvinder har tilkæmpet sig gennem de seneste 20 år. Den type rettigheder har mullah Baradar tidligere udtalt sig meget negativt om:
- Det eneste, der er sket under påskud af kvinderettigheder, er promovering af umoral og antiislamisk kultur, sagde han i en tale sidste år.
I hovedstaden Kabul frygter kvinderne da også for, hvordan deres fremtid vil se ud under et nyt Taliban-styre, fortæller TV 2s korrespondent i Afghanistan, Simi Jan.
- Der er kvinder, der græder. De er bange for, hvad det betyder, at Taliban er kommet tilbage til magten. Betyder det, at de samme strenge regler for kvinder igen bliver indført? De føler, at deres 20 års indsats er gået i vasken. De føler sig ladt i stikken, de føler sig frustrerede, men de er mest af alt bange, siger Simi Jan fra Kabul.