Joe Biden ville ikke gentage den store fiasko fra Saigon, men her sidder Taliban i magtens stol
Afghanistan faldt uventet hurtigt i hænderne på Taliban, og USA's tilbagetrækning kom for alvor til at ligne et nederlag, da helikopterne kom.
Nederlaget lignede sig selv.
En ensom amerikansk Chinook-helikopter over et fladt ambassadetag.
Sidste udvej for USA's udsendinge i et asiatisk land, hvor krigen havde varet alt for længe.
Nede blandt ambassadens bygninger lugtede der af røg, fordi diplomaterne var i færd med at brænde dokumenter og amerikanske flag, så de ikke skulle falde i fjendens hænder.
Det kunne have været Vietnamkrigens sidste søndag i Saigon i 1975.
Saigon 1975
Men nogle gange har historien det med at gentage sig selv, og denne gang hang helikopteren over USA's ambassade i Afghanistans hovedstad Kabul.
Kabul 2021
Ambassadens ansatte havde kun haft kort tid til at forberede sig, for amerikanerne havde ikke ventet, at deres fjender ville trænge så hurtigt frem.
Ifølge nyhedsmediet Stars and Stripes, der mødte de evakuerede ambassadefolk efter helikopterturen til Kabuls lufthavn, fik flere af dem end ikke tid til at rydde deres skriveborde for personlige ejendele.
Undergangsstemning
Udsigten oppe under rotorbladene var heller ikke opmuntrende, og det var helt tydeligt, at folk uden for murene på det enorme amerikanske ambassadeanlæg i Kabul havde større problemer end savnede familiefotos.
Enorme trafikpropper af biler og skrækslagne mennesker, der forsøgte at komme ud af byen, lange køer foran byens kontantautomater, der ifølge avisen Wall Street Journal hurtigt løb tør for penge, og kaotiske scener foran de myndighedskontorer, der kunne udstede pas og andre rejsedokumenter.
Ved porten ind til den militære del af lufthavnen, som stadig var under USA's kontrol, havde en stor menneskemængde forsamlet sig for at komme med de sidste fly, og der hørtes skudvekslinger på lufthavsområdet.
Måske havde de mange afghanere i lufthavnen troet på USA's præsident Joe Biden, da han 8. juli forsikrede verdenspressen om, at Afghanistans 300.000 regeringssoldater med amerikanske våben og ditto træning gennem 20 år havde en god chance for at holde Taliban væk.
- At Taliban løber det hele over ende og kommer til at eje hele landet, det er højst usandsynligt, lød det fra præsidenten, der dengang afviste enhver form for sammenligning mellem den tabte krig i Vietnam og krigen i Afghanistan.
- Vi kommer under ingen omstændigheder til at se folk blive løftet fra taget af USA's ambassade i Afghanistan, sagde præsidenten.
Enden på det endeløse
Der gik fem uger.
Så ankom helikopterne.
Og røgen fra brændende dokumenter og amerikanske flag steg sort op i luften over Kabul.
Pludselig var der helt nye toner fra Joe Biden.
Denne gang kun på skrift.
- Tilstedeværelse af USA's militær i et år mere eller fem år mere vil ikke gøre nogen forskel, hvis Afghanistans militær ikke kan holde landet. En endeløs amerikansk tilstedeværelse midt i et andet lands interne konflikt er uacceptabel for mig, lød det i en meddelelse fra Det Hvide Hus 14. august.
Cirka 75.000 langskæggede mænd med turban og automatvåben havde på ingen tid overmatchet den højteknologiske krigsmaskine, som USA havde efterladt til Afghanistans præsident Ashraf Ghani og hans folk.
Mange steder skete det ikke engang i åben kamp.
Det militære sammenbrud
For eksempel byen Imam Sahib, hvor den 38-årige regeringssoldat Taj Mohammad var involveret i forsvaret mod Taliban.
Taj Mohammad fortæller til Wall Street Journal, at han sammen med sine soldaterkammerater holdt ud i to måneder, mens Taliban rykkede frem omkring deres base.
I begyndelsen kom der forsyninger til basen fra hærens elitestyrker en gang om ugen, men langsomt blev der længere og længere mellem besøgene.
- I de sidste dage var der ingen mad, ingen vand og ingen våben, siger Taj Mohammad til avisen.
Det lykkedes nogle af soldaterne at flygte i en pansret mandskabsvogn og en firehjulstrækker, men ifølge soldaten efterlod man 11 pansrede køretøjer til Taliban alene på hans tidligere base.
Han er ikke den eneste soldat, der klager over manglende støtte fra regeringen i Kabul, og da Taliban i løbet af de seneste uger ofte har givet regeringsstyrkerne frit lejde, har mange nedlagt våbnene uden at affyre et skud.
- Alle overgav bare deres våben og stak af, siger en af regeringssoldaterne i den nordøstlige Badakhshan-provins til Wall Street Journal.
Den 25-årige soldat Rahimullah fortæller til avisen, at soldaterne i hans provins blev overladt til sig selv.
- Vi modtog ingen hjælp fra centralregeringen, så distriktet faldt uden kamp, siger han.
Og sådan faldt dominobrikkerne uden undtagelse, indtil Taliban kunne køre ind i Kabul.
Eller næsten uden undtagelse.
Facebookgeneralen
For i Helmandprovinsens hovedstad, Lashkar Gah, hvor danske soldater engang bemandede maskingeværerne, fik Afghanistans smuldrende demokrati noget så usædvanligt som en vaskeægte krigshelt.
En ung general på 36 år med over 157.000 følgere på Facebook, 14.000 på Twitter og 4.000 på Instagram.
Og så selvfølgelig omkring 20.000 soldater under sig - på papiret.
Han hedder Sami Sadat, og i juli og og begyndelsen af august kunne hans følgere dag efter dag se, hvordan sejr efter sejr blev vundet, mens ligene af generalens fjender bogstaveligt talt hobede sig op.
Da han talte med den britiske tv-station BBC 3. august, var den unge general optimist, og da han blev spurgt, om Taliban kunne vinde, levnede han dem ikke en chance.
- Absolut ikke. Jeg mener, at Taliban er naturstridige. Taliban er et totalitært regime, der bekæmper frihed. Ingen kan vinde mod friheden, sagde Sami Sadat.
Drømmen
Ukuelig optimisme kunne godt ligne en mangelvare i Afghanistan, men den har Sami Sadat faktisk været storleverandør af i de seneste ti år.
Allerede i 2013 skrev han debatindlæg til mediet Huffington Post for at forklare amerikanerne, at de gjorde gode ting af Afghanistan.
- Jeg er træt af at høre om de forskellige dommedagsscenarier, skrev han og beskrev sin vision for et demokratisk Afghanistan hjulpet på vej af USA.
Under overskriften "Hvad der er gået godt i Afghanistan" fortalte han om de store fremskridt, han havde set inden for uddannelse, sundhedsvæsen, sikkerhed og demokrati, siden USA invaderede landet i 2001.
Og han lovede at fortsætte.
- Bestræbelserne ledes af en ny generation afghanere, der gør sig klar til at påtage sig deres ansvar, skrev han.
Forfremmet til nederlag
Det ansvar, han selv påtog sig - og måske også de succeser, han jævnligt fortalte om på de sociale medier - gjorde Sami Sadat til et af det demokratiske Afghanistans sidste militære håb.
Så sent som 6. august skrev han på Twitter, at han var ved at give Taliban tørt på i Lashkar Gah.
Onsdag 11. august blev han forfremmet fra sin stilling som general i Helmandprovinsen til at være chef for Afghanistans specialstyrker.
Det betød, at den unge general måtte forlade Lashkar Gah, som derefter faldt til Taliban, og da fjenden omringede Kabul lørdag, blev Sami Sadat forfremmet igen og udnævnt til chef for byens forsvarsstyrker.
Trods generalens to karrieremæssige kvantespring var hans profiler på sociale medier for en gangs skyld fuldstændig tavse, mens Taliban trængte frem mod regeringsstyrkernes sidste bastion.
Amerikansk træning, moderne våben og en velholdt Facebook-profil var ikke nok til at trænge Taliban tilbage.
Ladt i stikken
Ifølge den pensionerede amerikanske general Daniel Bolger, der engang stod i spidsen for uddannelsen af soldater i Afghanistan, er USA medskyldig i den militære fiasko, som Sami Sadat i sidste øjeblik blev sat i spidsen for.
Daniel Bolger siger til Wall Street Journal, at fejlen til dels består i, at Washingtons militærrådgivere forsøgte at lære afghanerne at føre krig ligesom USA.
- Der er altid en tendens til, at man bruger den model, som man kender, siger Daniel Bolger til avisen.
Ifølge generalen kombinerer USA ofte jord og luftoperationer og bruger fly til at bringe forsyninger ud, udføre opklaringsopgaver, angribe mål og transportere sårede.
Men da Joe Biden besluttede sig for at trække de amerikanske soldater ud, betød det, at Afghanistans luftvåben måtte klare sig uden hjælp fra amerikansk personale på jorden.
Ifølge generalen resulterede det i, at regeringshæren stort set blev ukampdygtig, fordi der manglede flymekanikere og andre fagfolk.
- Når man konstruerer en hær på den måde, og den skal være partner for en sofistikeret styrke som amerikanerne, kan man ikke pludselig trække amerikanerne ud. For så mister de den assistance, som de har brug for fra dag til dag, siger Daniel Bolger til avisen.
General Bolgers betragtninger støttes af den pensionerede general David H. Petraeus, som stod i spidsen for USA's styrker i Afghanistan i 2010 og 2011.
- Vi lokkede dem til denne fejltagelse, siger David H. Petraeus til New York Times og fortæller, at Joe Bidens beslutning om en hurtig tilbagetrækning trak tæppet væk under afghanerne, fordi de ikke selv kunne holde deres fly i luften, og luftstøtten fra USA var meget begrænset.
Flugten
Ét afghansk fly var dog i stand til at gå på vingerne søndag.
Da håbet om at smide Taliban ud af Kabul svandt i løbet af søndagen, lettede landets præsident Ashraf Ghani nemlig og forlod Afghanistan.
Han ses gå om bord herunder.
Da Ashraf Ghani landede i nabolandet Tajikistan, udsendte han en meddelelse, hvor han fortalte, at han havde truffet "et svært valg" og forladt sit land.
Ifølge præsidenten ville mange civile være blevet dræbt og Kabul blevet ødelagt, hvis han var blevet.
Hvad Taliban havde gjort ved Ashraf Ghani, hvis de havde fundet ham i præsidentpaladset søndag aften, får vi dermed aldrig at vide.
Herunder kan du se dem i hans stol.
Men Talibans talsmand lovede faktisk de afghanske politikere frit lejde og talte om en "fredelig magtoverdragelse".
Og Afghanistans tidligere præsident Hamid Karzai traf da også et andet valg end sin efterfølger og blev i landet.
I en video, der i løbet af søndagen blev delt flittigt på sociale medier, ses han sammen med sine tre døtre, mens han beder Afghanistans nye herrer om beskyttelse og sikkerhed.
Hvem der får beskyttelse og sikkerhed, og hvem der ikke gør, når Taliban strammer sit greb om magten, har vi endnu til gode at se.
Ønsket om et islamisk styre
Men Talibans talsmand talte søndag med den britiske tv-station BBC og ville ikke udelukke, at steninger, amputationer og offentlige henrettelser genindføres som straf.
- Jeg kan ikke sige det lige nu, det er op til dommerne, domstolene og lovene, sagde talsmanden Suhail Shaheen, der tilføjede, at det bliver op til Afghanistans kommende regering at udpege dommerne.
Da talsmanden blev spurgt, om der atter ville komme Sharia-lov i Afghanistan, svarede han:
- Selvfølgelig, vi ønsker et islamisk styre.
Ifølge talsmanden får kvinder og piger dog fortsat adgang til uddannelse og arbejde, selvom der er meldinger om det modsatte i de områder, som Taliban allerede kontrollerer.
For eksempel fortæller en gruppe kvinder, der tidligere var ansat i en bank i Kandahar til nyhedsbureauet Reuters, at de er blevet fyret på grund af deres køn.
Fra Kabul til Saigon
Så hvad opnåede USA og dets allierede egentlig med 20 års krig og cirka en billion dollars i udgifter i Afghanistan?
Nogenlunde det samme som efter 20 års krig og en billion nutidsdollars i Vietnam vil nogen nok mene.
USA's udenrigsminister Antony Blinken er dog ikke en af dem.
Mens helikopterne svirrede over USA's ambassade i Kabul, forsvarede han Joe Bidens beslutning om tilbagetrækning på den amerikanske tv-station ABC.
- Lad os træde et skridt tilbage. Dette er helt tydeligt ikke Saigon, sagde ministeren.
- Vi tog til Afghanistan for 20 år siden for at tage os af de personer, der angreb os 11. september. Den mission var en succes, sagde Anthony Blinken og tilføjede, at det lykkedes USA at dræbe terrorlederen Osama bin Laden og trænge terrorgruppen al Qaeda tilbage.
Det fejlslagne forsøg på at gøre Afghanistan til et fredeligt demokrati, sagde ministeren til gengæld ikke ret meget om.
En af de amerikanere, der i modsætning til ministeren godt kan se ligheden mellem helikopteren over Saigon og helikopteren over Kabul, hedder Larry Chambers.
Værre end Saigon
Han stod selv på dækket af hangarskibet Midway 29. april 1975 og var med til at skabe et af Vietnamkrigens sidste ikoniske øjeblikke, da han som kaptajn gav ordren til at skubbe helikoptere i havet, så fly med flygtninge fra Saigon kunne lande på skibes dæk.
Larry Chambers er i dag 92 år gammel og fulgte tilbagetrækningen fra Kabul på sit tv, da han blev kontaktet af mediet Navy Times, der ville høre, om man kan sammenligne de to hændelser.
- Jeg tænker da godt, at man kan drage en parallel, sagde den gamle sømand.
- Men dette er selvfølgelig værre end Saigon, tilføjede han og fortalte hvorfor.
- Dengang forsøgte vi at få så mange så muligt af dem, der havde arbejdet for os, ud. Gjorde vi et godt stykke arbejde? Hvem ved? Jeg ved ikke, hvad Taliban vil gøre, men hvad det end er, bliver det ikke kønt, sagde han.
Ifølge Larry Chambers er der også den forskel, at mange afghanere efter hans mening var venligt stemt over for USA.
- I Afghanistan opgiver vi de folk, som støttede os, mens vi var der, sagde han til Navy Times.
Og så har han lidt stof til eftertanke til dem, der nu har ladt de demokratisk indstillede afghanere i stikken.
Da han selv beordrede dækket på hangarskibet Midway ryddet for helikoptere, vidste han godt, at han måske ville blive stillet for en krigsret.
Men han gav ordren alligevel.
- Jeg lever med min bedstemor, der råber i mit øre, at jeg skal gøre det rigtige, siger Larry Chambers.
Og det mener han også, at man burde have gjort i Afghanistan.
- Der er ingen vindere i sådan nogle situationer. Gør det så godt, som du kan. Gør den ting, du kan leve med, og regn med, at din handling vil få konsekvenser for dig, siger han.