Taliban erobrede Afghanistan på rekordtid. Hvordan kunne det gå så galt så hurtigt?
Vesten har selv skabt et system, som afghanerne ikke ville sætte deres liv på spil for, siger konsulent ved Forsvarsakademiet.
I slutningen af juli kontrollerede Taliban lidt over en tredjedel af Afghanistans 407 distrikter.
For en uge siden havde den militante islamistiske bevægelse endnu kun fået magten i få af landets provinshovedstæder.
Fredag kontrollerede Taliban halvdelen af Afghanistans 34 provinshovedstæder.
Og søndag aften dansk tid befandt bevæbnede Taliban-styrker sig i præsidentpaladset i hovedstaden Kabuls centrum.
De afghanske sikkerhedsstyrker bestod af 300.000 vestligt trænede soldater. De talibanske styrker var anslået til at være 75.000 mand.
Over for TV 2 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) søndag det, som flere de seneste dage har tænkt:
- Taliban har vundet frem i et tempo og en hast, som ingen havde forestillet sig.
Kollaps var forventet
Måske var tempoet, hvormed den afghanske hær, politistyrke og regering kollapsede, uforudset. Men at det hele skulle kollapse, var intet andet end forventeligt.
Det mener David Vestenskov, der er chefkonsulent ved Forsvarsakademiet med særligt fokus på Afghanistan og de omkringliggende lande.
- Den udvikling, vi har set de seneste uger, viser, at det er underordnet, hvilket kvantitativt styrkeforhold der er mellem to hære. For man kan have nok så stærk en hær, men det er underordnet, hvis ikke den gider at kæmpe, siger David Vestenskov.
Ingen tiltro
Netop det faktum, at den afghanske hær ikke ville kæmpe, har muliggjort Talibans lynoffensiv gennem Afghanistan, mener chefkonsulenten.
Forklaringen på den udeblivende kampgejst skal ifølge Vestenskov findes i, at hverken sikkerhedsstyrker eller civilbefolkning for alvor havde tiltro til, at det afghanske politiske system var holdbart.
Det skyldes ifølge ham den tilbagetrækningsaftale, som USA lavede med Taliban tilbage i 2020.
Her sendte USA nemlig et signal til alle parter om, at man ikke for alvor havde tiltro til, at Afghanistans etablerede politiske regime kunne opretholde ro i landet.
- Det er det, man reelt siger, når man laver en aftale med hovedfjenden (Taliban, red.) uden om det politiske system, siger han.
Dermed sender man ifølge Vestenskov et signal til både de afghanske sikkerhedsstyrker og civilbefolkning om, at systemet er under afvikling.
Fragmenteret og korrupt
Læg dertil, at det politiske system i Afghanistan aldrig rigtigt har fungeret, lyder der fra David Vestenskov.
Ifølge ham har det været karakteriseret af en fragmenteret politisk inderkreds, som har bekriget hinanden på kryds og tværs og ikke har kunnet blive enige om meget.
- Sådan noget ser civilbefolkningen og sikkerhedsstyrkerne også. Og når tingene spidser til, vil de så gå i døden for det system? Det vil mange tydeligvis ikke, siger han.
Ganske enkelt fordi militærstyrke ikke betyder ret meget, hvis man ikke har et samlingspunkt, som befolkningen og hæren kan tro på og kæmpe for.
Afhængigt af vestlige penge
Set i retrospektiv mener David Vestenskov, at de vestlige styrker, der de seneste 20 år har været til stede i landet, har haft et forkert fokus. Man har nemlig fokuseret på at opbygge en militær magt frem for at opbygge et demokrati, siger han.
- Man opbyggede et (militært og politisk, red.) system, der var totalt afhængigt af vestlige penge, og som aldrig ville kunne fungere i en afghansk kontekst, siger David Vestenskov og fortsætter:
- Den læsning har afghanerne også selv lavet.