Begrundet frygt for terror efter Talibans fremmarch, siger dansk ekspert
Al-Qaeda kæmper side om side med Taliban i Afghanistan, og terrormål i Vesten er førsteprioritet, lyder vurderingen.
Mens oprørsgruppen Taliban fortsætter sin fremmarch i Afghanistan, frygter flere lande nu, at det vil føre til øget terror uden for Afghanistans grænser.
Foreløbig er Taliban-krigerne under 100 kilometer fra hovedstaden Kabul efter, at de har indtaget den ene provinshovedstad efter den anden den seneste uges tid.
Lykkes det oprørsgruppen at indtage hovedstaden, er både Rusland og USA bekymrede for, at talibanerne vil sætte ind med terrorangreb i udlandet.
- Vi er meget optaget af, at situationen i Afghanistan ikke breder sig, siger Ruslands udenrigsminister, Sergey Lavrov, til Reuters.
Samme melding lyder fra John Kirby, talsmand for USA’s Forsvarsministerium:
- Vi vil sikre os, at en terrortrussel ikke kan udgå fra Afghanistan ved at opretholde en robust, udrykningsklar antiterrorkapacitet.
Svækket antiterrorindsats
Men netop antiterrorindsatsen er betydeligt svækket efter, at USA og NATO i maj begyndte tilbagetrækningen af kamptropper fra Afghanistan.
Det vurderer Jacob Kaarsbo, tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste.
- Der skal efterretninger til for at have en stærk antiterrorkapacitet, og det er bare så meget sværere at indhente efterretninger, når man ikke er til stede i landet.
Nedenstående kort over Afghanistans distrikter viser, hvor hurtigt udviklingen er gået fra juli til august. De grå distrikter er under centralregeringens kontrol, de lyserøde bliver der stadig kæmpet om, mens de røde er under Talibans kontrol. Kør pilen frem og tilbage for at se udviklingen fra juli til august.
Jacob Kaarsbo mener, at frygten for terror uden for Afghanistans grænser er begrundet. Især fordi al-Qaeda kæmper side om side med Taliban mod de afghanske regeringsstyrker.
- Vestlige mål er uden tvivl førsteprioritet, men min forventning er, at der sandsynligvis vil gå nogle år, før de vil ramme mål i Vesten. I første omgang vil de formentlig gå efter vestlige interesser i Afghanistans nabolande såsom virksomheder, ambassader og organisationer, siger Jacob Kaarsbo til TV 2.
Aftale forpligter
En aftale fra februar 2020 mellem USA og Taliban forpligter blandt andet oprørsgruppen til at sikre, at al-Qaeda ikke igen får mulighed for at organisere terrorangreb fra Afghanistan mod Vesten.
Der er dog intet, der tyder på, at Taliban har gjort noget for at bryde forbindelserne til al-Qaeda.
Ifølge FN er al-Qaeda til stede i 12 af Afghanistans provinser. FN anslår, at al-Qaeda har mellem 400 og 600 krigere i Afghanistan, en stigning fra næsten 200 tilbage i 2017.
Samtidig mener amerikansk militær stadig, at al-Qaedas leder al-Zawahiri skjuler sig i Afghanistan, skriver Middle East Institute i analysen ”Afghanistans Terrorism Challenge” fra oktober 2020.
Krigen mod terror
Det var terrorangrebet 11. september 2001 i USA, der blev udslagsgivende for, at USA samme år invaderede Afghanistan som led i krigen mod terror.
Dengang gav Taliban terrororganisationen al-Qaeda husly, beskyttelse og mulighed for at oprette militære træningslejre for udenlandske jihadister i Afghanistan.
Da Taliban ikke ville opgive forholdet til al-Qaeda, væltede en amerikanskledet invasion af Afghanistan Taliban-styret.
Efter 20 års krig mod terror i Afghanistan førte en aftale i februar 2020 mellem USA, den afghanske regering og Taliban til, at alle amerikanske kampstyrker skal forlade Afghanistan.
Den tilbagetrækning foregår netop nu og skal ifølge præsident Biden være fuldført inden 31. august i år – altså næsten 20 år efter terrorangrebet 11. september 2001.
De sidste danske soldater forlod Afghanistan 22. juni.