Taliban er på vej tilbage til magten – og de har ikke ændret sig meget
Taliban ønsker Afghanistan omdannet til en islamisk stat – og der er ikke plads til kompromis med de politiske modstandere.
Torsdag fortsatte oprørsgruppen Taliban sin fremmarch i Afghanistan, da gruppen overtog kontrollen med provinshovedstaden Ghazni blot 150 kilometer fra hovedstaden Kabul, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ghazni er den tiende ud af 34 provinshovedstader, som Taliban har taget kontrol med.
Dermed tog Taliban endnu et skridt i retning af at genvinde den magt i Afghanistan, som bevægelsen mistede i 2001 efter den amerikanskledet invasion af landet.
Siden har Taliban kæmpet for at genvinde magten fra den vestligt støttede regering i hovedstaden Kabul.
Bevægelsens militære offensiv har for alvor taget fart, siden forhandlinger med USA i februar 2020 førte til en aftale om, at alle amerikanske kampstyrker skal forlade Afghanistan.
Aftalen blev indgået under præsident Donald Trump og siden bekræftet af den nuværende præsident Joe Biden, der har lovet, at de sidste amerikanske soldater vil blive trukket ud i denne måned.
Derefter er det ifølge den amerikanske præsident op til den afghanske regering selv at bekæmpe Taliban.
- De er nødt til at kæmpe for dem selv, kæmpe for deres land, sagde præsidenten tirsdag.
Kabul kan falde på tre måneder
I øjeblikket tyder alt dog på, at Taliban er på vej til at genvinde magten i landet, vurderer den danske sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo, der tidligere har været chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med Afghanistan som sit ansvarsområde.
- Der er netop kommet en vurdering fra amerikanske efterretningstjenester, der konkluderer, at Kabul kan falde i løbet af tre måneder, fortæller han.
Han hæfter sig ved, at Taliban mandag indtog den nordlige Samangan provins, efter en tidligere regeringstro krigsherre valgte at skifte side og gå over til Taliban.
- Meget tyder på, at regeringen i Kabul ikke kan holde sammen på sin koalition. Der er mange af de lokale krigsherrer, der ikke længere tror på, at regeringen kan vinde, og så skifter de side. De vil gå sammen med Taliban for at få en del af magten – og for at bevare livet. Det vil vi se mere af den kommende måned, vurderer Jacob Kaarsbo.
Et kort over Afghanistans distrikter viser, hvor hurtigt udviklingen er gået fra juli til august. De grå distrikter er under centralregeringens kontrol, de lyserøde bliver der stadig kæmpet om, mens de røde er under Talibans kontrol. Kør pilen frem og tilbage for at se udviklingen fra juli til august.
Ingen magtdeling
Aftalen mellem USA og Taliban om tilbagetrækning af de amerikanske soldater indeholdt samtidigt krav om, at Taliban og den afghanske regering skal forhandle om fred og om, hvordan magten skal deles i fremtiden.
Disse forhandlinger er indledt, men uden rigtigt at komme ud af stedet.
Udenlandske eksperter tvivler da også på, at Taliban har tænkt sig at dele magten med regeringen i Kabul.
- Taliban tror ikke på demokrati. De ønsker bare, at regeringen i Kabul skal kollapse, så de kan generobre Afghanistan og genindføre deres system med nogle få ændringer. Medierne vil være under deres kontrol, og nogle kvinder vil få mulighed for at arbejde, men kun iklædt fuld burka. Hvad har ændret sig? Absolut ingenting, sagde den pakistanske journalist og forfatter til flere bøger om Taliban, Ahmed Rashid, til Deutsche Welle i juli.
I et interview med Financial Times lægger en lokal Taliban-hærchef, Mohammad Zihad Himmat, da heller ikke skjul på, hvad forhandlingerne mellem Det Islamiske Emirat (som Taliban kalder sig selv) og regeringen skal munde ud i:
- Det Islamiske Emirat har inviteret andre til at forhandle og skabe fred, men forhandlingerne om fremtidens styre skal handle om at etablere et rent islamisk styre, siger han til Financial Times.
Torsdag siger en lokal Taliban-kommandant, hvis styrker står udenfor byen Mazar-i-Sharif, der stadig er under regeringens kontrol, det meget mere direkte til BBC:
- De vil ikke opgive deres vestlige kultur. Så vi bliver nødt til at dræbe dem, siger kommandanten Ainuddin om regeringen i Kabul.
Forandringer siden 2001
Op til invasionen i 2001 var Taliban berygtet for et nærmest middelalderligt styre, der underkuede befolkningen med offentlige henrettelser, vilkårlige straffe og regler, der forbød kvinder at gå alene på gaden, vise sig offentligt uden burka eller uddanne sig. Med strikte islamiske regler, der forbød mænd at barbere sig og forbød moderne unoder som musik og fjernsyn.
Under forhandlingerne med USA har Taliban lovet, at man i fremtiden vil respektere kvinders rettigheder.
I februar sendte Talibans forhandlingsleder i Qatar, Mullah Baradar, et ”åbent brev til den amerikanske befolkning”, hvor han lovede, at kvinders rettigheder ville blive sikret i fremtidens Afghanistan.
- Taliban forpligtede sig til at overholde og garantere alle de rettigheder for kvinder, som islamisk lov tilkender dem, skrev Mullah Baradar, der er en af Talibans øverste ledere.
Han har dog tidligere udtalt sig meget negativt om de rettigheder, som Afghanistans kvinder har opnået i de 20 år, siden Talibanstyret blev væltet i 2001.
- Det eneste, der er sket under påskud af kvinderettigheder, er promovering af umoral og anti-islamisk kultur, sagde han i en tale sidste år.
Talen er citeret i en analyse fra det amerikanske militærakademi West Point, der blev offentliggjort i marts.
Her skriver akademiets eksperter i international terrorisme, at ”Taliban har opblødt deres retorik på nogle områder, for eksempel med hensyn til kvinder og uddannelse. Men deres optræden i de områder de kontrollerer antyder, at de vil vende tilbage til deres oprindelige politik, når de får magten”.
Moderne teknologi
Analysen konkluderer, at Taliban helt klart har ændret sig på et punkt siden 2001 – nemlig når det gælder moderne teknologi og propaganda.
Analysen finder også tegn på, at Taliban har opblødt sin holdning til uddannelse af piger. Men erfaringerne fra de områder, som Taliban allerede har kontrol med, er blandede. Nogle steder bliver pigeskoler lukket, andre steder får de lov til at fortsætte.
Eksperterne på West Point konkluderer, at på dette punkt på man vente og se hvad Taliban gør, hvis de erobrer den totale magt over landet.
- Taliban er en religiøst motiveret, religiøst konservativ bevægelse, som ikke vil opgive det, som de anser for deres kerneværdier, siger analysen.
Stadig tæt på al-Qaeda
Et af de store uafklarede spørgsmål om fremtiden er, hvilken rolle terrorbevægelsen al-Qaeda får lov at spille i Afghanistan.
Tilbage i 2001 kom den vestlige invasion af Afghanistan efter al-Qaedas angreb på USA 11. september. Dengang gav Taliban al-Qaeda husly, beskyttelse og mulighed for at oprette militære træningslejre for udenlandske jihadister i Afghanistan – ifølge Middle East Institute til gengæld for, at al-Qaeda betalte op mod 20 millioner dollars om året.
Da Taliban ikke ville opgive forholdet til al-Qaeda, væltede en amerikanskledet invasion af landet Talibanstyret.
Sidste års aftale mellem USA og Taliban forpligter Taliban til at sikre, at al-Qaeda ikke igen får mulighed for at organisere terrorangreb fra Afghanistan mod Vesten.
Der er dog intet, der tyder på, at Taliban har gjort noget for at bryde forbindelserne til al-Qaeda.
Ifølge FN er al-Qaeda til stede i 12 af Afghanistans provinser. FN anslår, at al-Qaeda har mellem 400 og 600 krigere i Afghanistan, en stigning fra næsten 200 tilbage i 2017.
Samtidig vurderer amerikansk militær stadig, at al-Qaedas leder al-Zawahiri skjuler sig i Afghanistan, skriver Middle East Institute i analysen ”Afghanistans Terrorism Challenge” fra oktober 2020.
Nedtoner forbindelsen
Taliban har tidligere forsøgt at nedtone forbindelsen til al-Qaeda, tilsyneladende i fuld forståelse med al-Qaeda.
I slutningen af nullerne begyndte Taliban at nedtone sine forbindelser til al-Qaeda og de udenlandske krigere i Afghanistan. Dengang skrev al-Qaedas chefideolog Atiyyat Allah al-Liby ud til sine medlemmer.
- Naturligvis er Talibans politik at undgå at blive set med os og ikke afsløre noget samarbejde eller nogen aftaler med os. Det har til formål at undgå internationalt og regionalt pres. Vi føjer dem i det spørgsmål.
Den danske sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo er da heller ikke i tvivl om, at al-Qaeda stadig er tæt forbundet med Taliban.
- Al-Qaeda er til stede og kæmper side om side med Taliban. Vi kan se, at der flere gange er blevet dræbt al-Qaeda ledere i Afghanistan, der har opholdt sig sammen med Talibanfolk, når de er blevet dræbt. Det er tydeligt, at de deltager i Talibans kampe, siger han.
Han advarer mod at lægge for meget vægt på de løfter, som Talibans forhandlere i Qatar er kommet med.
- Det kan godt være, at der sidder Taliban-diplomater i Qatar og siger tilforladelige ting. Men der er ikke noget, der tyder på, at det har betydning, hvad de siger. Forskellene på udmeldingerne skal ikke ses som intern uenighed I Taliban. Det er et spørgsmål om taktik, siger Jacob Kaarsbo.