Dansker var chef for WHO's mission til Wuhan: - Måske er nogen slet ikke interesseret i at finde sandheden
WHO bad Peter Embarek finde pandemiens oprindelse i Kina. Nu fortæller han, hvordan kineserne gjorde arbejdet svært for ham og hans eksperthold.
Kødkrogene hang ned fra loftet i det dunkle rum.
De var rustne, spidse og greb ind i hinanden som makabre hønseringe i en dårlig gyserfilm.
Slukkede frysebokse stod i rækker på det møgbeskidte betongulv, mens lyskeglen banede sig vej til en vakkelvorn trappe fyldt med affaldsposer og slidte sko.
Manden med lygten var på jagt.
- Hvem arbejdede her? spurgte manden sig selv og kiggede på en af kødkrogene.
- Og hvad hang her?
Mørket gemte måske svar på en gåde, det meste af verden gerne vil have løst.
Manden med lommelygten var sendt ud for at finde svaret.
I den kinesiske storby Wuhan.
Manden hedder Peter Embarek, han er dansker, og i januar 2021 havde Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendt ham til Kina som leder for et eksperthold, der skulle søge efter pandemiens kilde.
Jagten på sandheden
Derfor gik han nu rundt med en lygte på Huanan-markedet i Wuhan, hvor en ny coronavirus var begyndt at sprede sig et år tidligere.
Peter Embarek er selv ekspert i fødevaresikkerhed, og havde det her været i Danmark, ville butikken med kødkrogene nok have fået mere end en sur smiley.
I lyskeglen kunne Peter Embarek se, at folk havde boet ganske tæt på dyr og dyreprodukter, der potentielt kunne have smittet dem med coronavirus.
Et indicium der pegede i retning af, at pandemien kunne være begyndt på markedet i Wuhan i 2019.
Men det var ikke et bevis.
Boderne i det over 50.000 kvadratmeter store marked havde ligget øde hen i over et år, ethvert spor af virus ville for længst være forsvundet, og de kinesiske myndigheder havde oven i købet desinficeret stedet.
Kineserne gjorde i det hele taget ikke arbejdet ret nemt for Peter Embarek og hans eksperthold.
Især ikke når snakken faldt på muligheden for, at sygdomsudbruddet hang sammen med Wuhans laboratorier og kinesiske videnskabsfolks håndtering af de flagermus, der bærer coronavirus.
Men Peter Embarek havde to hemmelige våben, så vi i dag kan følge hans søgen efter svar.
Et kamera og en mobiltelefon.
Med den optog han video efter video for at dokumentere sin jagt på pandemiens begyndelse.
Videoerne fortæller historien om lukkethed, mystiske forglemmelser og et benhårdt pres fra de kinesiske myndigheder.
Optagelserne bliver nu til en dokumentar på TV 2, og sammen med et længere interview med Peter Embarek udgør de grundlaget for denne artikel.
Du kan se dokumentaren på TV 2 PLAY lige her.
Videnskab og politik
Peter Embarek mener selv, at det er vigtigt for os alle, at videnskaben søger efter sygdommens oprindelse, uanset hvor håbløs opgaven ser ud til at være.
- Det vil måske hjælpe os, så vi ikke får en covid-21 eller 23 eller 25, siger han til TV 2.
Han er bekymret over, hvad der kan ske, hvis sagkundskabens søgen ender uden svar.
- Vi kommer ikke til at overleve, tror jeg, en anden pandemi, som potentielt kunne være hundrede gange, tusindvis af gange værre end den her, siger Peter Embarek.
Men en ting er videnskab, noget andet er politik.
Allerede inden rejsen til Wuhan var der strid om, hvordan pandemien var opstået, og Peter Embareks mission blev fanget i et politisk spil, inden den kom afsted.
USA’s daværende præsident Donald Trump påstod, at coronavirus var undsluppet fra et laboratorie i Wuhan, mens kineserne på den anden side forsøgte at så tvivl om, hvorvidt sygdommen overhovedet var opstået i Kina.
- Vi er som forskere fuldstændigt fokuserede på at finde sandheden. Men der er andre, som har andre interesser, og måske er nogen slet ikke interesseret i at finde ud af, hvad sandheden er og er helst fri for, at vi finder noget, siger Peter Embarek.
Første udfordring fra de kinesiske myndigheder kom, mens de to første medlemmer af ekspertgruppen sad i fly på vej til Kina.
Kinesisk modstand
Peter Embarek, der havde brugt det meste af sin juleferie på at planlægge rejsen, var selv på vej til lufthavnen, da han fik besked om, at ekspertgruppen var blevet nægtet indrejsevisum til Kina.
Kina havde ellers på forhånd aftalt med WHO, at det internationale hold i samarbejde med kinesiske videnskabsfolk skulle søge efter svar i Wuhan.
Men pludselig var Kina lukket land.
- Det skete sandsynligvis på grund af intern uenighed blandt de forskellige myndigheder i Kina. Ikke alle var overbevist om, at vi skulle komme på det tidspunkt og gøre det, som vi havde planlagt, siger Peter Embarek.
Afslaget på visum kunne altså ses som et tegn på, at kræfter i Kina ønsker at styre historien om pandemiens oprindelse.
Et andet tegn er, at styret i Kina har lukket ned for al uafhængig kinesisk forskning i emnet.
For eksempel oplevede den danske biologiprofessor Rasmus Nielsen, der er ansat ved universitetet i Berkeley i Californien, mørklægning fra det kinesiske styre ganske få måneder inde i pandemien.
- Allerede i marts 2020 sendte mine samarbejdspartnere i Kina mig e-mails, hvor de fortalte, at de ikke længere kunne samarbejde med mig mere om SARS CoV-2’s oprindelse, fordi det simpelthen var blevet forbudt at forske i det uafhængigt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.
Alle kinesiske videnskabsfolk, der arbejder med emnet i Kina, skal ifølge Rasmus Nielsen nu have specialtilladelse af styret.
At drøfte det umulige
Så de 17 kinesiske forskere, som Peter Embarek og hans internationale hold mødte, da deres visumansøgning faldt på plads efter en uges tovtrækkerier og en lang flyrejse, var altså en udvalgt skare.
I første omgang mødtes de to forskerhold ikke engang ansigt til ansigt.
Næste benspænd hed nemlig 14 dages karantæne på et hotelværelse, hvor Peter Embarek og hans kolleger måtte opholde sig 24 timer i døgnet.
Der blev taget coronatests, løbetrænet, holdt videomøder og taget nye coronatests på værelset.
Allerede under karantænen indledte Peter Embarek et vanskeligt stykke arbejde.
Hvis samtlige hypoteser om pandemiens oprindelse skulle undersøges, måtte han få kineserne til at tale om noget, de ikke havde lyst til at tale om.
Nemlig teorien om, at sygdommen måske var undsluppet fra et af Wuhans laboratorier.
- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratorier med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke kigge på det, siger Peter Embarek.
De fire scenarier
På forhånd havde han sammen med sine kolleger i WHO opstillet fire mulige scenarier for, hvordan sygdommen kunne være opstået.
Såvel WHO’s eksperter som de kinesiske videnskabsfolk er enige om, at den coronavirus, der lige nu hærger verden, sandsynligvis stammer fra hesteskoflagermusen.
Derfor er det besynderligt, at pandemien begyndte i Wuhan.
Byen ligger nemlig 1500 kilometer fra de huler, hvor den type hesteskoflagermus, der bærer coronavirus, bor.
Så hvordan kom virussen til Wuhan?
Ifølge WHO’s fire scenarier skete det enten via et menneske, der blev smittet direkte af en flagermus, via et frossent fødevareprodukt fra de områder, hvor flagermusene lever, via et dyr der blev smittet af en flagermus eller via et laboratorieudslip i Wuhan.
Før kineserne var villige til at diskutere det sidste scenarie, måtte Peter Embarek undersøge de tre andre grundigt.
Også her blev han mødt af nye overraskelser.
Hvad markedet gemte
For eksempel på markedet med kødkrogene i loftet, som eksperterne besøgte, da karantæneperioden var slut.
Her blev engang solgt levende fisk, levende rejer, levende frøer, levende skildpadder, levende slanger og levende krokodiller, men også kaniner, bambusrotter og grævlinger.
Kunne der være en forbindelse mellem nogle af markedets boder og det første større smitteudbrud?
De kinesiske myndigheder stillede data til rådighed.
- Vi kan ikke forbinde de første syge med nogle bestemte boder, men de var alle sammen mest i den vestlige del af markedet, siger Peter Embarek.
Den vestlige del var netop der, hvor man i sin tid solgte produkter fra vilde dyr og massevis af frosne og nedkølede varer fra gårde og dyreopdræt rundt om i Kina.
- Den del af markedet havde sandsynligvis et miljø, som var et godt sted for virussen at overleve længere, siger Peter Embarek.
Mellem 10 og 12 forretninger i markedets vestlige del solgte dyreprodukter fra gårde, som Peter Embarek og ekspertholdet gerne ville vide mere om.
Et parti døde bambusrotter kunne for eksempel spores tilbage til gårde i Yunnan-provinsen, hvor hesteskoflagermusen lever.
Kunne der være en forbindelse?
De kinesiske myndigheder kunne fortælle, at man havde testet 80.000 forskellige dyr for coronasmitte uden at finde et eneste positivt resultat.
Men da kineserne blev spurgt om de gårde i Yunnan-provinsen, der leverede bambusrotter til markedet i Wuhan, viste det sig, at dyrene derfra ikke var blevet testet.
- De mest interessante dyrearter og regioner er ikke blevet testet, så der skal gøres noget mere arbejde for at gå videre med de undersøgelser, siger Peter Embarek.
Bambusrotterne var langt fra den eneste underlige forsømmelse.
Mødet med patient nul
Da forskerne fra WHO mødte verdens første kendte coronapatient, stødte de på endnu én.
Patienten var en kontoransat indbygger i Wuhan, der fik symptomer 8. december 2019.
- Vi fik en lang snak med ham. En helt almindelig person med en helt almindelig halvkedelig tilværelse. Ikke nogen spændende rejser eller sjove hobbyer ude i skoven eller i bjergene eller noget som helst af den slags, siger Peter Embarek.
Manden kom ikke på markedet.
Ifølge Peter Embarek er han næppe verdens allerførste smittede – altså pandemiens patient nul.
- Han har måske bare fået det en dag i metroen eller på en bus eller i en forretning, siger Peter Embarek.
Da WHO’s eksperter gav sig til at undersøge, hvad kineserne havde gjort for at finde ud af, hvordan manden var blevet smittet, måtte de undre sig.
- Man er ikke gået i detaljer med at prøve at afdække hans færden i ugerne før 8. december, siger Peter Embarek.
Mandens nære kontakter var heller ikke blevet kortlagt til bunds.
I det hele taget tydede meget på, at sygdommen var mere udbredt i Wuhan i december 2019 end først antaget.
- Mange af dem var sandsynligvis milde tilfælde, der aldrig blev opdaget, siger Peter Embarek.
Andre var mere alvorlige.
De glemte blodprøver
Hvis pandemien virkelig begyndte i Wuhan i december 2019, ville der måske være gamle prøver på byens hospitaler, der kunne bruges til at opspore de første tilfælde.
Det var der, viste det sig.
Faktisk var der 200.000 blodprøver i blodbanken i Wuhan, som ingen havde undersøgt.
- Det er måske dem, som holder information til kilden, siger Peter Embarek.
Prøverne blev taget i 2019, og ifølge Peter Embarek havde kineserne ikke undersøgt dem på grund af landets regler om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
At kinesiske forskere skal have tilladelse til at forske i pandemiens oprindelse, kan måske også forklare, hvorfor ingen havde tænkt på blodprøverne, fortæller Peter Embarek.
Da eksperterne fra WHO gav sig til at undersøge, om der skulle være andre glemte prøver, stødte de på endnu et muligt spor.
I oktober 2019 var Wuhan vært for sportsbegivenheden Military Games, hvor der blev taget 9000 dopingprøver.
Heller ikke her var prøverne blevet undersøgt for mulig coronasmitte.
De mystiske forsømmelser
Både blodprøver og dopingprøver bør ifølge Peter Embarek undersøges af kineserne.
Han konstaterer, at Kina ikke har undersøgt pandemiens oprindelse helt så godt, som han synes, de burde have gjort.
WHO's chefekspert er ikke den eneste.
Biologiprofessor Rasmus Nielsen, der forsker ved universitetet i Berkeley i Californien, siger til TV 2, at han undres over Kinas opklaringsarbejde.
- Det undrer da lidt. Hvorfor er det arbejde ikke blevet lavet? siger Rasmus Nielsen til TV 2.
Rasmus Nielsen er en af de videnskabsfolk, der tidligere offentligt har talt imod ekspertholdets fjerde mulige scenarie.
Altså det om at pandemien begyndte som et udslip fra et af Wuhans laboratorier.
- Jeg har tidligere været ude og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk, siger Rasmus Nielsen.
Men Kinas håndtering af sagen har fået ham til at overveje sin holdning.
- Vi kan jo ikke vide, om det er, fordi de bare vil prøve at kontrollere fortællingen om sygdommen, eller det er, fordi de har noget at skjule, siger han.
Laboratoriet set indefra
Der er to laboratorier i Wuhan, der arbejder – eller har arbejdet – med de hesteskoflagermus, der bærer nærmeste slægtning til den coronavirus, der lige nu hærger verden.
Konvojen med Peter Embarek og WHO’s eksperter nærmede sig det mest omtalte af de to laboratorier en kold februarmorgen i 2021.
Wuhans Institut for Virologi har i årevis forsket i coronavirus fra hesteskoflagermus og har haft flere forskerhold inde i de grotter og miner, hvor flagermusene lever.
Peter Embarek havde forsøgt at komme ind på instituttet i over et halvt år, men det havde til det sidste været usikkert, om kineserne overhovedet ville lukke ekspertgruppen ind.
Bygningen med laboratoriet var indhyllet i tåge, da eksperterne ankom.
Sikkerhedsvagter trængte pressefolk tilbage, og konvojen fortsatte ned ad den lange indkørsel til Wuhans Institut for Virologi.
Inde i laboratoriet skulle ekspertholdet aflevere kameraer og telefoner, inden de fik en rundvisning af laboratoriets chef, Shi Zhengli, der også kaldes 'Batwoman' på grund af sin forskning i flagermus.
WHO’s eksperter fik lov til at kigge ind gennem de små ruder til det topsikrede laboratorie i sikkerhedskategori P4, hvor kun 16 kinesiske forskere har tilladelse til at komme.
Peter Embarek kunne se aber i bure gennem glasset.
Du kan selv få et lille kig ind i laboratoriet herunder. Billederne er fra de kinesiske myndigheder.
Efter rundvisningen talte ekspertholdet med de kinesiske videnskabsfolk, der forklarede, at alle ansatte var blevet testet, og at ingen af dem hverken havde været syge eller havde antistoffer mod covid-19 i blodet.
Ekspertgruppen fra WHO blev dog ikke præsenteret for nogen dokumentation.
- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til, siger Peter Embarek.
Besøget endte uden afgørende nye spor.
Anderledes gik det, da eksperterne besøgte det andet laboratorie i Wuhan.
Det elektriske panel
De kinesiske sundhedsmyndigheder, CDC, har nemlig også et laboratorie i byen.
Det havde også arbejdet med hesteskoflagermus, men er ikke sikkerhedsgodkendt på samme niveau som Wuhans Institut for Virologi.
Dette laboratoriekompleks lå blot få hundrede meter fra markedet med kødkrogene.
Inde i den anonyme kontorbygning lå to laboratorier i sikkerhedskategori P3, hvor der blandt andet var blevet forsket i parasitter fra hesteskoflagermus.
Ekspertgruppen mødte laboratoriets ledelse og blev vist rundt i bygningen.
- Jeg synes, det hele ser meget, meget nyt ud, og så kigger jeg på en af deres elektriske paneler på væggen, og det hele står på kinesisk, men jeg kan se datoen. Det var en dato i maj 2019, og det vil så sige, at det her elektriske panel var blevet sat op i maj 2019, siger Peter Embarek.
Han spurgte ledelsen, hvor gammelt laboratoriet var.
Det viste sig, at det var flyttet fra en anden adresse 2. december 2019.
- Når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt. Man skal flytte virussamlingen, prøvesamlingen, og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den der procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor er det interessant at kigge på den periode og på det her laboratorie også på et tidspunkt, siger Peter Embarek.
Måske var en af medarbejderne på dette laboratorie den første smittede?
Eksperterne fik ikke svaret, for der var ikke adgang til dokumenter eller laboratoriebøger.
Et kompromis
Det skulle vise sig at være en udfordring overhovedet at få hypotesen om et laboratorieudslip med i den slutrapport, ekspertgruppen nu skulle til at skrive sammen med deres kinesiske værter.
- Vi sidder hver med vores forskerhold på hver side af et kæmpe bord i et lokale og forhandler ordlyden i rapporten, siger Peter Embarek.
Det hele foregik med tolk fra tidlig morgen til sen aften i døgn efter døgn.
Hver eneste formulering blev diskuteret grundigt.
Peter Embarek pressede den kinesiske forhandlingsleder, men 48 timer inden deadline, var det stadig ikke lykkedes at få afsnittet om laboratorierne med.
- Det var der, hvor jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", siger Peter Embarek.
Det lykkedes ham at overbevise den kinesiske forhandlingsleder, men kineserne ville kun have hypotesen med, hvis slutrapporten ikke anbefalede, at den skulle undersøges yderligere.
Det gik Peter Embarek med til.
- Hvis det er med, så er det noget, vi kan snakke videre om. Hvis det ikke er med, så er det slut, så for mig var det vigtigst, at det kom med i rapporten, siger han.
Bagefter blev der indgået et kompromis med kineserne om, at hypotesen om et laboratorielæk skulle kategoriseres som "ekstremt usandsynlig".
- Hvis det skulle have kategoriseret anderledes, ville det nok have krævet en uge mere, måske noget mere diskussion og argumentationer for og imod, og det syntes jeg ikke, at det var værd, siger Peter Embarek.
Dermed endte hypotesen om et laboratorieudslip i Wuhan med at få stemplet "ekstremt usandsynlig", mens hypotesen om, at en kineser blev smittet direkte af en flagermus, blev beskrevet som "sandsynlig".
Chefforhandlerens fortolkning
Men ifølge Peter Embarek er det måske ikke så usandsynligt endda, hvis smitten en dag viser sig at have forbindelse til en medarbejder ved et laboratorie i Wuhan.
For eksempel CDC's laboratorie i byen der udgav filmen herunder 10. december 2019 lige efter flytningen.
- En medarbejder, der blev smittet ved at tage prøver i felten, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.
Da slutrapporten udkom, blev den kritiseret for ikke at være kritisk nok over for Kina, selvom forskerholdets mission ikke havde været en egentlig politimæssig efterforskning, men derimod en undersøgelse i samarbejde med kineserne.
Så besøget i rummet med kødkrogene gav ikke manden med lygten nogen definitive svar.
- Der er mange, som synes, at det har været så stor en katastrofe, siger Peter Embarek.
Stemningen fra den dårlige gyserfilm er heller ikke forsvundet helt.
- Hele holdet har fået dødstrusler. Der blev diskuteret om, at man skulle eliminere hele holdet bagefter, siger Peter Embarek og tilføjer, at flere af hans kolleger nu lever under politibeskyttelse.
De er både blevet truet ansigt til ansigt og på internettet, hvor politiet har opsnappet diskussioner blandt tilhængere af konspirationsteorien Qanon og andre ekstreme grupper, der mener, at videnskabsfolkene er en del af problemet – ikke en del af løsningen.
Alligevel fortsætter forskerne arbejdet, og Peter Embarek tror stadig, at videnskaben har en chance.
- Finder vi svaret på pandemiens oprindelse? Jeg håber, men jeg ved det ikke. Jeg tror, vi har stadigvæk en god chance. Jeg tror, vi har en god chance, men vi skal ikke vente for længe, og vi skal gå ind i det helhjertet og uden hindringer og se det, som et globalt samarbejdsprojekt. Det er den eneste måde vi får en chance for at finde oprindelsen, siger han.
Men Kina ser ikke ud til at ville hjælpe yderligere.
16. juli 2021 kom WHO ellers med en plan for yderligere studier i Kina og mere politimæssige undersøgelser af laboratorierne i Wuhan.
- Jeg mener planen tilsidesætter sund fornuft og er i strid med videnskaben, lød afvisningen fra Kinas vicesundhedsminister Zeng Yixin.