Udland

Oliventræet her overlevede oldtidens Grækenland - i går mistede vi det

En af de sidste overlevende organismer fra oldtidens Grækenland er gået bort efter en hedebølge, der bærer menneskets fingeraftryk.

Det havde stået i lunden, siden Herodot var dreng.

Altså den græske digter, der er kendt som historieskrivningens fader.

Nu står det der ikke mere.

Oliventræet var ellers så omfangsrigt, at der skulle ti granvoksne mænd til at slå ring om det, hvis de holdt hinanden i hænderne.

Men søndag var det flammerne, der slog ring om træet og åd de sidste oliven.

Nu står der kun en krans forkullede pinde tilbage.

Herunder kan du se træet, før og efter det blev flammernes bytte.

Nyheden om tabet af det 2500 år gamle træ på den græske ø Evia kom, samme dag som FN's klimapanel, IPCC, kunne fortælle, at menneskeheden har bevæget sig ud i ukendt territorium.

Klimaet forandrer sig så hastigt, at det bliver stadigt mere vanskeligt at forudsige, hvad der kommer til at ske.

Alarmklokkerne er øredøvende, og beviserne er uigendrivelige

António Guterres, generalsekretær, FN

Men det synes sikkert, at hedebølger, tørker og brande, som den der tilintetgjorde oliventræet, bliver mere almindelige i fremtiden.

Det samme gør storme og nedbør.

Det er ifølge klimapanelet uomgængeligt, og det er vores egen skyld.

Sådan lyder det i den 3000 sider lange rapport, som klimapanelet udgav mandag.

Rød alarm

FN's generalsekretær, António Guterres, kalder rapporten "rød alarm for menneskeheden".

- Alarmklokkerne er øredøvende, og beviserne er uigendrivelige: Udslip af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer og fældning af skovene kvæler vores planet og bringer millioner af mennesker i umiddelbar fare, sagde António Guterres ved udgivelsen af rapporten.

Nogle af de mennesker, der blev bragt i fare på grund af den usædvanlige varme, som ifølge eksperterne bliver mere almindelig i fremtiden, bor på øen Evia.

Det var også her, at oliventræet stod.

Den hedebølge, der de seneste uger har givet over 45 graders varme flere steder i Grækenland og Tyrkiet, ramte også Evia, og tirsdag i sidste uge gik der ild i den knastørre vegetation.

Flammerne fik lynhurtigt fat, og fredag måtte tusindvis af indbyggere evakueres - de af dem, som forlod øen med færge, optog billeder, der kunne ligne noget fra Hollywoods dyreste katastrofefilm.

Videoen herunder er optaget af Stavros Dev.

På den nordlige del af Evia, hvor ilden hærgede mest, siger borgmester Giannis Kontzias, at der nok vil gå flere årtier, før skaderne er genoprettet.

- Vores børn vil aldrig se miljøet og vores område på samme måde, som vi så det, siger han til mediet Greek Reporter.

Og ifølge FN's klimapanel kommer børnene på Evia og i resten af verden desværre nok til at se endnu flere ødelæggelser.

Dystre udsigter

Hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter i nuværende tempo, vil hedebølger, som den der tog livet af det 2500 år gamle oliventræ, blive et tilbagevendende fænomen.

- Med hver grad, den globale opvarmning øges, bliver ekstremerne større, skriver IPCC i sin rapport.

Ifølge klimapanelet optræder ekstreme hedebølger, som før i tiden forekom en enkelt gang i hvert årti, nu omkring 2,8 gange hvert årti.

Og hvis planeten fortsætter med at blive varmere, vil risikoen stige yderligere.

Hvis klodens gennemsnitstemperatur stiger med 1,5 grader celsius, vil ekstreme hedebølger forekomme 4,1 gange hvert årti, og hvis temperaturen stiger 2 grader, vil der være 5,6 ekstreme hedebølger hvert årti.

Ved en temperaturstigning på 4 grader, vil der være en ekstrem hedebølge hvert år.

Og det er ikke kun ekstreme hedebølger, der ifølge eksperterne kommer flere af. Den varmere atmosfære kan nemlig også optage mere fugt, og derfor vil der både opstå flere tørker og flere hændelser med ekstrem regn.

Men selvom FN's klimarapport tegner et dystert fremtidsbillede, er der dog også et glimt af håb.

Ifølge eksperterne kan menneskeheden stadig nå at gøre noget, hvis vi standser udledningen af drivhusgasser nu og begynder at trække dem ud af atmosfæren igen.

Samme opfordring er blevet fremsat af klimapanelet igen og igen de seneste årtier - for eksempel her i år 2000 og her i 1990.

Alligevel er udledningen steget år efter år.