Udland

Så hurtigt har Taliban overtaget, efter at Danmark forlod Afghanistan

De afghanske styrker har i det store og hele ikke været klar til Talibans mobilisering, siger forsker.

USA og de allieredes tilbagetrækning fra Afghanistan har i den grad fået Taliban til at vejre morgenluft.

I løbet af ganske få uger har bevægelsen overtaget flere områder fra den afghanske regerings styrker, og løbende nærmer Taliban sig de største byer i Afghanistan.

Siden januar har urolighederne drevet mindst 360.000 personer på flugt internt i landet, vurderer FN. Situationen får også europæiske lande til at frygte, at flere titusinde afghanske flygtninge kan komme til at lægge pres på Europas grænser.

Kort viser massiv fremgang

Krigsmediet FDD’s Long War Journal har lavet et kort over Talibans fremgang. Og her kan man se, at det går meget, meget hurtigt med at erobre store dele af Afghanistans i alt 407 distrikter.

I juli sad Taliban på 150 distrikter.
Taliban sad på 220 distrikter i begyndelsen af august.

I slutningen af juni kontrollerede Taliban omtrent 160. I dag kontrollerer de 223 distrikter. For et år siden var det langt under halvdelen. Taliban er de røde områder på kortet, mens de grå områder er kontrolleret af regeringen. I de orange er der så mange kampe, at det er usikkert, hvem der sidder på magten.

Den fundamentalistiske, islamistiske Taliban-bevægelse har også været voldsom i generobringen af de store dele af landet. Flere lokale afghanere, der for eksempel har arbejdet for de amerikanske styrker, er blevet henrettet eller halshugget.

Netop sikkerheden for tidligere ansatte har også ført til debat i Danmark, hvor flere aktører mener, at Danmark bør tilbyde evakuering af tidligere lokalansatte.

Heller ikke ansatte under den afghanske regering kan føle sig sikre. Da 22 afghanske soldater for eksempel forsøgte at overgive sig til Taliban i midten af juli, blev de skudt, skrev CNN dengang.

Afghanske styrker er ikke klar

Det er med andre ord en militant bevægelse, der nu ser store muligheder for at præge fremtidens Afghanistan.

Ifølge Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), handler det i bund og grund om, at Taliban er i gang med at udnytte det tomrum, som den USA-ledede alliance har efterladt i landet. Og her er Taliban en af de stærkeste militæraktører tilbage i landet:

- Og så har de afghanske sikkerhedsstyrker jo ikke formået at få kapacitetsopbygget i den grad, som man havde håbet på i Vesten, siger hun.

Kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker skulle gøre dem i stand til at varetage Afghanistans egen sikkerhed, og det har de endnu ikke formået, mener hun.

Men det hører også med til historien, at Taliban er blevet bedre til at mobilisere, siger Mona Kanwal Sheikh. Her har Taliban for eksempel indtaget distrikter i den nordlige del af landet, som de tidligere har haft svært ved at finde fodfæste i. Oprindeligt kommer Talibanere fra de pashtunske områder i det øst-, syd- og sydvestlige Afghanistan:

- Det siger noget om deres mobiliseringsevne, at de i dag rækker ud over det rent pashtunske, men også kan mobilisere blandt Usbekere, Tadjikere og andre etniske grupper, siger hun.

Helmand under pres

Også i Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har bidraget betydeligt til den USA-ledede mission i landet, har Taliban i disse dage og timer fremgang. Ifølge BBC har Taliban allerede overtaget størstedelen af provinshovedstaden Lashkar Gah, og FN er yderst bekymret for situationen for civile i området.

Hvis Taliban formår at overtage kontrollen med byen, vil det være den første erobring af en provinshovedstad siden 2016, skriver BBC.

Også provinshovedstæderne Kandahar og Herat er under pres fra Taliban-bevægelsen.

USA's præsident, Joe Biden, har tænkt sig at trække de sidste amerikanske soldater i landet ud senest 11. september.

Det er 20 år efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York, som var en af de udslagsgivende bevæggrunde for den amerikanske invasion af landet i 2001.

Siden 2002 har 10.980 danske soldater været udsendt til Afghanistan for at bidrage til den amerikanskledede indsats mod Taliban. 43 mistede livet og vendte aldrig hjem. De sidste danske soldater forlod Afghanistan i slutningen af juni.