Udland

Se billederne - så smadret er Beirut et år efter kæmpeeksplosion

Libanons økonomi ligger i ruiner, og derfor går det langsomt med oprydningen og genopbygningen af den raserede hovedstad.

For præcis et år siden blev Libanons hovedstad ramt af en af historiens største ikke-nukleare eksplosioner.

Sidst på eftermiddagen 4. august 2020 gik livet ellers sin vanlige gang i havnebyen, da alting pludselig begyndte at ryste i Beirut.

Kort efter fulgte først én eksplosion og derefter én til.

Danske Amanda Flyvbjerg sad i sin lejlighed i Beirut et par kilometer fra det havneområde, hvor lagerhallen eksploderede. Alligevel var trykket så stort, at vinduerne i hendes lejlighed blev blæst ud.

Eksplosionen blev efterfulgt af massive røgskyer og en stor paddehattesky.

Op mod 300.000 mistede deres hjem

Eksplosionen skete i en lagerhal med 2750 ton sprængfarlig ammoniumnitrat, der kan bruges både som gødning og til bomber.

Ifølge Det Europæiske-Middelhavs Seismologiske Center (EMSC) kunne eksplosionen mærkes på Cypern, der ligger mere end 230 kilometer fra Beirut.

Skaderne var så omfattende, at militærets bulldozere måtte rydde vejene for brandmænd og ambulancer, der forsøgte at nå frem til havneområdet.

Flere end 200 mennesker blev dræbt og over 6500 andre blev såret i eksplosionen. Op mod 300.000 mistede deres hjem.

Vrede libanesere på gaden

I dagene efter eksplosionen kom det frem, at de 2750 ton ammoniumnitrat havde været opbevaret uforsvarligt i lagerhallen siden 2013.

Det førte til demonstrationer og vrede blandt libaneserne, som krævede, at landets regering trådte tilbage.

- Vi er lede og kede af den her situation og al den korruption, som de har udsat os for i over tredive år. Jeg er født i krig, og nu ser jeg krigens virkning og korruption. Vi er så trætte af det og vil af med dem alle sammen. Vi vil befri vores land fra dem, sagde en kvindelig demonstrant ved navn Kawthar til TV 2 i dagene efter eksplosionen.

Flere hundrede demonstranter blev såret i de voldsomme sammenstød med politi og militær, der brugte tåregas og knipler mod menneskemasserne.

Regeringen er væk

10. august meddelte Libanons daværende premierminister Hassan Diab, at landets regering trådte tilbage som følge af eksplosionen.

I dagene op til var flere af regeringens medlemmer trådt tilbage efter pres fra befolkningen.

Da Libanons største partier endnu ikke er blevet enige om at danne en ny regering, er Hassan Diab formelt stadig leder af landet.

Verdensbanken konkluderer i en ny rapport, at den økonomiske krise i Libanon er en af de værste i nyere tid. Mere end halvdelen af befolkningen befinder sig under fattigdomsgrænsen, og landets valuta har mistet 90 procent af sin værdi.

Derfor halter genopbygningen af den raserede hovedstad også betydeligt efter her et år senere.

Ingen er holdt ansvarlige

Et år efter eksplosionen er ingen højtstående embedsmænd eller regeringsfolk blevet holdt direkte ansvarlige for eksplosionen.

En af grundene er, at en undersøgelse af hændelsen er gået i stå, da flere embedsmænd har nægtet at svare på opklarende spørgsmål.

En rapport fra organisationen Human Rights Watch konkluderer, at der er klare beviser for, at en række embedsmænd kendte til og accepterede faren ved, at det sprængfarlige ammoniumnitrat lå opbevaret i årevis på havnen.

Derfor ventes det også, at årsdagen vil blive markeret med nye demonstrationer mod Libanons styre.

Præsident Michel Aoun har forud for årsdagen sagt, at han støtter en uafhængig undersøgelseskomité, der "ikke er bange for at fælde de ansvarlige embedsmænd - uanset hvor højt oppe i hierarkiet de er".

Virksomheder og regeringskontorer vil efter planen holde lukket onsdag, da 4. august er erklæret national sørgedag i Libanon.