Udland

Endnu en magtfuld mand står for fald, men han går ikke uden kamp

USA samlede sig bag Andrew Cuomo under coronapandemien. Nu kræver partifæller hans afgang efter beskyldninger om sexchikane, men han afviser alt.

New Yorks magtfulde guvernør Andrew Cuomos politiske liv er ved at styrte i grus, efter en rapport tirsdag konkluderede, at han har udsat mindst 11 kvinder for sexchikane eller seksuelle krænkelser.

Dermed kan der blive sat punktum for en karriere, der ellers syntes skrevet i stjernerne, og som kunne have ført hele vejen til Det Hvide Hus.

Men det er også fortællingen om en mand, som i årenes løb har delt vandene.

En mand, som har formået at skabe to vidt forskellige varianter af sin karakter. Og en mand, hvis personlighed har flere ligheder med ærkefjenden Donald Trump, end begge vil indrømme.

Men selvom alt lige nu taler imod Andrew Cuomo, er det netop hans kompleksitet, der gør, at den 63-årige politikers næste træk er svært at forudsige.

Det fortæller TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Historien om Andrew Cuomo er interessant, fordi der er to forskellige versioner af ham, siger han og beskriver en avis-Cuomo og en tv-Cuomo.

Greb sin chance

I årevis var New York-guvernørens bedrifter blevet kritisk beskrevet i den lokale avispresse, hvor han, ifølge Mirco Reimer-Elster, var kendt for at føre en arrogant, selvhøjtidelig og selvfed macho-stil.

Men sidste år ændrede coronakrisen alt.

Da pandemien ramte USA, blev New York City lynhurtigt landets epicenter med overbelastede hospitaler og lighuse.

Og her greb Andrew Cuomo sin chance. Han trådte frem på tv, på pressekonferencer og ved indsatsområder, han havde ordet i sin magt og udviste handlekraft og lederskab.

Der blev spillet på alle tangenter, lige fra søskendedrillerier i den coronasmittede lillebror Chris Cuomos nyhedsmagasin på CNN til tv-optrædener med de tre voksne døtre, som han fik til at flytte hjem til sig i guvernørboligen under den omfattende nedlukning.

Det gav pote.

Med ét blev han katapulteret ud i den brede amerikanske offentlighed som en handlekraftig leder og et værdigt modspil til præsident Trump. Han blev kaldt "Amerikas guvernør" – for ikke blot New York, men resten af landet støttede Cuomos kamp mod den smitsomme virus.

- Den visuelle del fejlede ikke noget. Det var den substantielle del, der fejlede, siger Mirco Reimer-Elster.

For siden har det vist sig, at Andrew Cuomo bag facaden havde gjort meget lidt for at beskytte folk på plejehjem under pandemien, og at han – mens pandemien rasede blandt borgerne – underskrev en lukrativ bogkontrakt om sit lederskab og succesfulde håndtering af krisen.

- Det billede, som verden sidste år fik af Andrew Cuomo, var ikke særligt retvisende. Alle, der har fulgt hans karriere, vidste, at han fremstod mere sympatisk og kompetent end i virkeligheden. Han lagde sig specifikt ud med Trump og viste sig selv at være en mester i manipulation, lyder det fra TV 2s USA-analytiker.

Minister i Clintons regering

Det er her, sammenligningen med Donald Trump kommer ind. For det viser sig, at de to politiske modstandere kan have flere ligheder end modsætninger.

Faktisk er lighederne så mange, at hverken Cuomo eller Trump bryder sig om dem, mener Mirco Reimer-Elster.

- Begge er født med en guldske i munden. Begge er drevet af ambitionen om at overgå faren. Begge afviser konsekvent alle beskyldninger mod dem. Begge er store egoer, der ikke træder tilbage frivilligt.

Ligesom Donald Trump er søn af en magtfuld byggeentreprenør, er Andrew Cuomo søn af en karismatisk politiker.

Han er ældste søn af Mario Cuomo, som var guvernør i New York i tre perioder fra 1983 til 1994, og som i disse år blev anset som en seriøs demokratisk præsidentkandidat. En chance, han dog aldrig greb.

Den jurauddannede Cuomo startede sit politiske liv som leder af faderens kampagner og fortsatte som medlem af hans stab. Siden indtrådte han i Clinton-regeringen, hvor han i fire år var boligminister.

På privatfronten blev han gift med en datter af Robert Kennedy og fik tre døtre, inden parret blev skilt efter 15 års ægteskab.

Efter et mislykket forsøg otte år tidligere lykkedes det i 2010 Andrew Cuomo at erobre guvernørposten i New York, og dermed havde han nået den samme politiske løbebane som faderen, dog med én stor undtagelse.

- I dynastier er vejen vist på forhånd. Det næste skridt ville være Det Hvide Hus, siger Mirco Reimer-Elster.

Lokalpolitisk konge

Ifølge USA-analytikeren formåede Andrew Cuomo dog indtil 2020 aldrig andet end at blive en middelmådig lokalpolitisk konge – om end en meget magtfuld en af slagsen, som havde generobret embedet to gange og sad tungt på posten.

Præsidentambitionerne skal også tages med et gran salt.

- Pludselig dukkede han op i den nationale samtale og blev et bud på en kandidat. Men det var på et tidspunkt, hvor det åbenlyst var for sent at stille op, påpeger Mirco Reimer-Elster.

Og midt i Cuomos corona-momentum dukkede beskyldningerne så op. Om seksuelle krænkelser, upassende kommentarer og grove tilnærmelser.

Cuomo afviste kategorisk dem alle, og så blev der iværksat en uafhængig undersøgelse, som tirsdag afslørede, hvad mange i New York, ifølge Mirco Reimer-Elster, i forvejen vidste.

- Manden er ude af sync med de forventninger, vi har til ledere i dag. Et giftigt arbejdsmiljø, nedladende behandling af kvinder og management by fear (ledelse gennem frygt red.).

Burde være trådt tilbage

Han mener, at rapportens konklusioner er så klare, at Andrew Cuomo burde være trådt tilbage samme dag.

I stedet trådte Cuomo frem på tv, og i en cirka 15 minutter lang tale benægtede han alt:

- Det er slet ikke sådan, jeg er. Og det er ikke sådan, jeg nogensinde har været, sagde han blandt andet.

- Fakta er meget anderledes end det, der er blevet beskrevet.

En rapport har konkluderet, at Cuomo har udsat 11 kvinder for seksuelle krænkelser eller sexchikane. Selv afviser Cuomo alle anklager.

Skal væk på den ene eller anden måde

Nu er spørgsmålet, hvad demokraterne vil gøre. For Cuomo skal væk på den ene eller anden måde.

Dertil har det demokratiske parti holdt MeToo-fanen for højt. Ellers står partiet med et gigantisk forklaringsproblem, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Cuomo har allerede slået fast, at han ikke vil gå uden kamp. Derfor er spørgsmålet nu, om partifællerne kan lægge tilstrækkeligt pres på ham til, at han træder tilbage.

Ellers kan de i sidste ende fjerne ham ved en rigsretssag.

Det kan de, fordi Cuomo ifølge rapporten har brudt flere love ved sin behandling af ansatte, forklarer Mirco Reimer-Elster.

Ironisk nok er der tale om love, som Cuomo selv har underskrevet og ratificeret.

- Som udgangspunkt er han færdig, men omvendt har jeg også meget svært ved at se, at han trækker sig frivilligt. Hvis han bliver dømt, risikerer han også at blive diskvalificeret fra at stille op fremadrettet, siger han.

For Andrew Cuomo har allerede annonceret, at han genopstiller til en fjerde embedsperiode i 2022.

Det genvalg, som hans far ikke formåede at sikre.

Præsidenten beder Cuomo træde af

I kølvandet på tirsdagens rapport har flere allierede taget kraftig afstand fra guvernøren.

Blandt andet den demokratiske formand i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, som i en skriftlig kommentar beder Cuomo om at træde tilbage "af kærlighed til New York og i respekt for embedet".

USA's præsident, Joe Biden, mener, at New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, bør træde af i lyset af resultaterne af en undersøgelse om seksuelle krænkelser.

Senest har præsident Joe Biden, direkte adspurgt af en journalist på et pressemøde, svaret, at han mener, Cuomo bør gå af i lyset af undersøgelsens resultater.

På spørgsmålet om, hvorvidt guvernøren bør stilles for en rigsret, hvis han ikke træder tilbage, svarede præsidenten dog mere undvigende:

- Lad os nu tage én ting af gangen.

En advarsel og en påmindelse

Sagen er kæmpestor i USA, fortæller USA-analytikeren. Andrew Cuomo er for mange amerikanere et billede på coronakrisen.

Og fortællingen om storhed og fald er ikke til at tage fejl af.

- Jeg håber, det her er en advarsel og en kærkommen påmindelse om, at man også i krisesituationer skal lade være med at lade sig forblænde af veltalende folk, der på pressekonferencer og på overfladen virker som stærke og handlekraftige ledere, slutter Mirco Reimer-Elster.