Udland

100-årig tiltalt for at medvirke til 3500 drab

Mand stilles for retten 76 år efter Anden Verdenskrig for medvirken til drab på indsatte i koncentrationslejr.

En nu 100 år gammel mand skal for retten i efteråret tiltalt for medvirken til 3500 drab.

Dem skulle han have medvirket til, da han i tre år under Anden Verdenskrig var vagt ved koncentrationslejren Sachsenhausen nord for Berlin.

Det skriver den tyske avis Welt am Sonntag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tjente som vagt i tre år

I omegnen af 200.000 personer var indsat i koncentrationslejren, og cirka 20.000 af dem blev slået ihjel i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Den nu 100-årige tjente som vagt fra januar 1942 til februar 1945, hvor han selv var i begyndelsen af 20'erne. Til oktober, mere end 76 år efter at krigen sluttede, stilles han for en dommer for sine formodede forbrydelser begået i perioden.

Retspræsident Frank Stark forventer, at den 100-årige mand kan møde i retten mellem to og to en halv time per dag.

Den gamle mand er langtfra den første tidligere fangevogter, der de seneste år stilles for en dommer for forbrydelser begået for mange årtier siden.

En dom i 2011 mod en tidligere vagt i koncentrationslejren Sobibor banede vejen for at retsforfølge mennesker - alene for at de arbejdede i lejrene. Der behøver altså ikke være noget bevis for, at de selv deltog i drabene.

Blandt andre blev tidligere SS-soldat Oskar Gröning, der for en periode var bogholder i den berygtede kz-lejr Auschwitz-Birkenau, i 2015 kendt medskyldig i drab på 300.000 mennesker.

Ved domsafsigelsen var han 94 år, og han havde erkendt at have været til stede ved to tilfælde, hvor jøder blev slået ihjel.

- Jeg tog ikke del i det, sagde han i retten ifølge New York Times.

Gröning blev idømt fire års fængsel. Han døde i 2018 som 96-årig, kort inden afsoningen skulle begynde.

Muligt for nazijægere at finde krigsforbrydere

I 1979 besluttede det vesttyske parlament, Forbundsdagen, at ophæve forældelsesfristen for drab. Den havde oprindeligt været på 20 år.

Ophævelsen gjorde det muligt for nazijægere at opspore mistænkte krigsforbrydere, så de kunne stilles for en domstol.

Det har Jens Rommel tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad. Rommel var fra 2015 til 2020 leder af det kontor, der er ansvarlig for den indledende efterforskning af mennesker mistænkt for at have været involveret i Det Tredje Riges forbrydelser.

I alt blev seks millioner mennesker dræbt under Holocaust, der er en betegnelse for nazisternes forfølgelse og forsøg på at udrydde jøder i Europa under Anden Verdenskrig.