Udland

Mens USA indleder evakuering i Afghanistan, kommer ansatte på Danmarks ambassade med en bøn

Taliban vinder terræn i Afghanistan, og ansatte på den danske ambassade i Kabul frygter, at volden vil blusse op, når USA trækker sig ud af landet.

Den islamistiske bevægelse Taliban er atter på fremmarch i Afghanistan, hvor titusinder af afghanere de seneste måneder er drevet på flugt.

Mandag ventes USA at indlede evakueringen af tolke og lokale ansatte, der har hjulpet de amerikanske styrker.

Anderledes ser det ud på Danmarks ambassade i Kabul, hvor ansatte føler sig ladt i stikken.

- Min bøn til den danske regering, politikerne og Folketinget er, at de hurtigst muligt beslutter at relokere os afghanere, som har arbejdet for Danmark. Ligesom andre lande har gjort, siger Ahmed til TV 2s korrespondent Simi Jan.

"Ahmed" er ikke hans rigtige navn. Han optræder anonymt under dæknavn af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet.

Volden vil blusse op

Det er nemlig ikke kun USA, der har lagt sig i selen for at hjælpe sine tidligere ansatte i det uroplagede land, hvor Taliban på det seneste har erobret store landområder.

Storbritannien oplyste i juni, at man vil fremskynde flytningen af afghanske ansatte, der har arbejdet for den britiske regering, og deres familier.

Og i maj lancerede Frankrig en operation, der gjorde det muligt for afghanere, der havde arbejdet for franskmændene, samt deres familier at opnå asyl i Frankrig. Det omfattede i alt flere end 600 afghanere ifølge Le Monde.

- Jeg beder inderligt Danmarks regering om at tage en seriøs og omgående politisk beslutning om vores sikkerhed og fremtid – også for vores familier, siger Ahmed til TV 2.

Hans største bekymring er, at de amerikanske styrker efter planen forlader Afghanistan om under en måned. Så vil volden i landet blusse op, mener han.

- Så det haster med at tage en beslutning om vores skæbne. Vi som har arbejdet for Danmark. I det tilfælde at der ikke tages en seriøs beslutning om os, risikerer vi at blive dræbt her, lyder det fra Ahmed.

Risikerer at blive dræbt

Danmark tilbyder hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale til lokalt ansatte i Afghanistan, som har bistået den danske indsats, og som er truet eller i fare som følge heraf.

Hjælpen kan blandt andet være lokale og regionale løsninger, som eksempelvis flytning til et andet sted i Afghanistan, samt i sidste instans visum til Danmark med henblik på at søge om asyl.

Tallene viser, at der fra 2013 til 2020 blev færdigbehandlet 137 sager gennem den danske tolkeaftale. Heraf er 17 kommet til Danmark med henblik på at søge asyl, 70 har fået afslag, mens 44 har taget imod anden hjælp.

Men ifølge de ansatte er det for svært at opfylde betingelserne for at kunne få asyl i Danmark.

- Hvis én eller flere af os ansatte bliver dræbt af fjenden, hvad vil den danske regering så sige til vores familier? Når Taliban får identificeret os, ved vi fra andre sager, at de dræber disse mennesker, siger Ahmed.

Danmark er ude af Afghanistan

Tilbage i april meddelte USA og NATO, at de i løbet af 2021 vil trække deres tropper ud af Afghanistan efter 20 års krig.

Kort efter meddelte den danske regering, at også de danske soldater ville forlade landet, og for en måned siden vinkede de sidste danske soldater farvel til Afghanistan.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der ikke længere behov for soldater i Afghanistan.

- Vi kan ikke blive ved med at have en militær tilstedeværelse alle steder i verden, hvor der ikke er demokrati, eller hvor deres samfund bygger på noget, som vi i de vestlige lande er uenige i, sagde Bramsen i juni måned.

Gennem de seneste 20 år i Afghanistan er 37 danske soldater faldet, mens 7 er døde som følge af sygdomme, ulykker eller anden årsag.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra både udenrigsminister Jeppe Kofod og Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, men de holder begge ferie og er derfor ikke tilgængelige. I stedet henviser Udenrigsministeriet til tolkeaftalen.