Taliban i Afghanistan

Mens Danmarks ansatte efterlyser hjælp, har andre lande påbegyndt evakuering

Truslen fra Taleban lurer, men ambassaderne i Kabul har valgt at håndtere situationen for deres lokale ansatte meget forskelligt. Få overblikket her.

Mandag ventes USA at indlede evakueringen af tolke og andre lokale ansatte, der har hjulpet de amerikanske styrker i Afghanistan.

Det sker, når de første afghanere sammen med deres familier flyver til USA, efter de har fået særlige migrant-visa og nu kan søge om permanent opholdstilladelse.

Begge partier i den amerikanske kongres har lagt pres på præsident Joe Biden for, at de personer, som har hjulpet amerikanerne i Afghanistan, skal kunne komme ud af landet med deres familier, inden USA trækker sig helt ud.

Tilbage står nemlig truslen fra den islamistiske bevægelse Taleban, der tidligere har slået afghanere ihjel, fordi de arbejdede for internationale styrker eller organisationer.

Men hvor USA nu tager hul på sin evakuering, føler de ansatte på Danmarks ambassade i Kabul sig ladt i stikken. Tidligere i juli gav flere af dem over for TV 2 udtryk for, at de føler sig svigtet af Danmark.

- De bør redde vores liv. Det er vores eneste ønske. Vi er ikke sikre i Afghanistan. Hvis ambassaden lukker, og medarbejderne rejser, bør de tage os med og få os væk fra krigen, sagde medarbejderen "Ali". Han optræder anonymt af hensyn til sin sikkerhed.

De ansatte begrunder netop deres kritik med henvisning til andre landes hjælpeprogrammer.

Men hvordan adskiller den danske hjælp sig fra, hvad andre ambassader tilbyder? TV 2 har herunder samlet et overblik over, hvad en række udvalgte lande gør:

Danmark

Mulighed for at søge om asyl

Danmark tilbyder hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale til lokalt ansatte i Afghanistan, som har bistået den danske indsats, og som er truet eller i fare som følge heraf.

Hjælpen kan blandt andet være lokale/regionale løsninger, som eksempelvis flytning til et andet sted i Afghanistan, samt i sidste instans visum til Danmark med henblik på at søge om asyl. Men ifølge de ansatte er det for svært at opfylde betingelserne for at kunne få asyl i Danmark.

Tallene viser, at der fra 2013 til 2020 blev færdigbehandlet 137 sager gennem tolkeaftalen. Heraf er 17 kommet til Danmark med henblik på at søge asyl, 70 har fået afslag, mens 44 har taget imod anden hjælp.

USA

Evakuerer ud af landet

Tusindvis af afghanske tolke, som har samarbejdet med USA's militær under krigen i Afghanistan, vil sammen med deres familier blive evakueret til amerikanske militærbaser i Qatar og USA.

Indledningsvis vil omkring 2500 afghanere blive fløjet fra hjemlandet til Fort Lee i Virginia. Her skal de kortvarigt bo, indtil processen med at tildele dem opholdstilladelse i USA er afsluttet.

Hvor mange afghanere der i alt er tale om, er indtil videre uvist. I juni vurderede det republikanske medlem af Kongressen Mike McCaul, at det kan komme til at dreje sig om omkring 50.000.

Storbritannien

Fremskynder forflytning

Storbritannien oplyste i juni, at man vil fremskynde flytningen af afghanske ansatte, der har arbejdet for den britiske regering, og deres familier.

Fremskyndelsen er en del af et nyt program, der blev indledt i april. Det tilbyder nuværende og tidligere ansatte, som vurderes at være i alvorlig livsfare, prioriteret forflytning til Storbritannien uanset deres ansættelsesstatus.

Kritikere har dog påpeget, at ikke alle ansøgere automatisk vil blive accepteret.

Australien

Fremskynder visumansøgning

Australien lukkede allerede i maj sin ambassade i Kabul på grund af sikkerhedssituationen.

Ifølge myndighederne har knap 1500 afghanere fået særlige visa siden 2013, heraf 230 siden april, da hjemtrækningen blev annonceret.

Landet har fået kritik for, at mange lokale ansatte stadig venter på at få deres ansøgninger behandlet. I juni lovede myndighederne, at de ville fremskynde sagsbehandlingen, og at personer i fare, som opfylder visumbetingelserne, vil få mulighed for at rejse til Australien hurtigst muligt.

Canada

Afventer officiel udmelding

Canadas militære indsats i Afghanistan sluttede for adskillige år siden, hvorefter landet sikrede forflytning af omkring 800 afghanere, der havde arbejdet for landet.

Canadierne er endnu ikke kommet med en officiel udmelding om, hvad de stiller op med deres lokale ansatte på ambassaden, men premierminister Justin Trudeau sagde for nylig, at Canada vil fortsætte med at leve op til sine forpligtelser.

Til Reuters oplyser regeringskilder, at man planlægger at hente flere hundrede udsatte afghanere - ansatte og deres familier - til Canada så hurtigt som muligt. Uden dog at give nogen tidsramme.

Frankrig

Tilbud om haste-asyl

Frankrig lancerede i maj en hurtig operation, som gjorde det muligt for 100 afghanere, der havde arbejdet for franskmændene, samt deres familier at opnå asyl i Frankrig. Det omfattede i alt flere end 600 afghanere ifølge Le Monde.

Tidligere i juli opfordrede Frankrig alle sine statsborgere i Afghanistan til at forlade landet hurtigst muligt med henvisning til truslen fra Taleban.

Tyskland

Tilbyder visa

Tyskland oplyste tidligere i juli, at man over de seneste uger havde udstedt visa til 446 lokalt ansatte og deres familier.

I alt var der udstedt 2400 tyske visa til afghanere, men ifølge de tyske myndigheder ønskede alle ikke at forlade Afghanistan omgående. Flere ønskede at blive så længe som muligt, men ville gerne have mulighed for at forlade landet, hvis sikkerhedssituationen blev forværret.

Norge

Udvider beskyttelsesregler

Tidligere har personer, som arbejdede som tolke for de norske styrker, kunnet få ophold i Norge på grund af deres sikkerhedssituation i Afghanistan.

I juni blev reglerne udvidet, da de norske myndigheder offentliggjorde en ny instruks om, at alle lokale ansatte for Forsvaret og ambassaden i Kabul også skal kunne forflyttes til Norge.

Tidligere ansatte på den norske base i Mazar-e-Sharif er dog ikke omfattet, hvilket har fået dem til at sende et åbent brev til de norske myndigheder med krav om hjælp.