Udland

Han blev udsat for Norges første racistiske mord - nu rystes Norge af hærværk mod hans mindesmærke

Overlevende efter terrorangrebet i 2011 efterlyser handling, hvis hadet i samfundet skal kommes til livs.

Efter ti år er Norge stadig i gang med at hele efter Anders Behring Breiviks terrorangreb mod regeringskontoret i Oslo og ungdomslejren på Utøya.

Men hadet findes stadig i det norske samfund, og en hændelse i Oslo har rystet mange i landet.

Her har nogen skrevet, "Breivik fik ret" på et mindesmærke for den 15-årige norsk-ghanesiske dreng Benjamin Hermansen, der i juni 2001 blev knivdræbt af nynazister i bydelen Holmlia. Drabet blev betragtet som det første racistiske mord i Norge og fik efterfølgende flere titusinde nordmænd til at gå i optog mod racisme i flere byer i landet.

"Hadet er der fortsat"

Under torsdagens mindeceremoni for ofrene for terrorangrebene for ti år siden nævnte Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg også hændelsen:

- For ti år siden mødte vi had med kærlighed. Men hadet er der fortsat. Det så vi, da mindesmærket for Benjamin Hermansen blev skændet på det groveste, sagde den tidligere statsminister, som sad på posten for ti år siden, hvor terrorangrebet ramte.

Hærværket mod Benjamin Hermansens mindesmærke har også fået Norges nuværende statsminister til at reagere.

I et tweet skriver hun:

- Det er helt forfærdeligt at se, at Benjamin Hermansen-mindesmærket ved Holmlia er blevet skændet lige før 22. juli. Jeg bliver trist og forbandet, og det viser, hvor vigtigt det er, at vi står op imod racisme og hadfuld tale hver eneste dag.

Overlevende efterlyser handling

Det blev også tydeligt i tirsdags, hvor norsk politi anholdt to mænd fra Bodø, en fra Lillestrøm og en mand fra Hamar. Under ransagningerne i Bodø fandt man store mængder våben og ammunition.

Ifølge politiet kan alle de anholdte knyttes til et netværk af personer fra højreradikale miljøer, som køber og sælger ulovlige våben.

Torsdag kan mediet NRK tilføje, at anholdelserne nu har ført til efterforskninger af voldelige, højreradikale miljøer flere steder i landet.

Overlevende fra Utøya har ligeledes efterlyst et opgør med det had, de mener lå til grund for Anders Behring Breiviks handlinger dengang for ti år siden.

Blandt andet den nuværende leder af Arbejderpartiets ungdomsafdeling, Astrid Willa Eide Hoem, som også var på Utøya dengang for ti år siden. Ved mindeceremonien på Utøya torsdag sagde hun:

- Terroristen var en af ​​os. Den livstruende ekstremisme og racisme lever stadig iblandt os.

Også danske Kristian Kragh Lundø overlevede. Han var 18 år gammel, da angrebet på Utøya fandt sted 22. juli 2011, og i dag er han frustreret over, at verden ifølge ham har glemt, hvad der ligger bag folk som Breiviks handlinger.

- Efter 22. juli sagde vi, at vi skulle tage et opgør med tankegodset. Det, man i stedet gjorde, var at stramme sikkerhedssituationen, siger Kristian Kragh Lundø til TV 2.

Mindesmærket blev renset

Ved mindesmærket for Benjamin Hermansen forsøgte man ifølge avisen Dagbladet bogstaveligt talt at vaske hadet væk.

Kristina Lie-Hagen, som bor i området, fortæller til avisen, at hun blev meget vred, da hun så hærværket. Ifølge mediet tog hun en flaske mineralsk terpentin og nogle gamle strømpebukser med ned til mindesmærket, hvorefter hun forsøgte at viske graffitien væk.

Det virkede ikke, men så kom en anden person fra lokalområdet forbi med en slibeskive:

- Der kom en forbi, som ville hjælpe, og han hentede så en slibeskive. Så sleb vi store dele af graffitien væk, sagde Kristina Lie-Hagen ifølge avisen efterfølgende.

Det lokale medie Vårt Oslo skrev onsdag, at flere lokale desuden havde samlet sig ved mindesmærket onsdag aften, hvor de tændte lys og lagde blomster.