Udland

Stoltenberg ti år efter massakren på Utøya: Det gode kan vinde over det onde

Jens Stoltenberg siger til TV 2, at hans liv for altid blev forandret efter terrorangrebet i Norge. Men ti år senere tror han stadig på kærligheden.

Der er gået ti år, siden en bombe raserede regeringskvarteret i Oslo, og unge, håbefulde socialdemokrater én for én blev skudt i massakren på øen Utøya.

For den daværende norske statsminister og nuværende leder i NATO, Jens Stoltenberg, står rædslerne stadig mejslet i hukommelsen.

- Jeg var partileder og statsminister, og jeg var personlig ven med mange af dem, som blev dræbt. Så 22. juli kommer til at være en del af mit liv – en del af, hvem jeg er – så længe jeg lever, siger han med tristhed i stemmen, da TV 2 møder ham i NATO's hovedkvarter i Bruxelles til et eksklusivt interview.

Stoltenberg har i snart syv år været forsvarsalliancens generalsekretær, og som TV 2s NATO- og EU- korrespondent har jeg siden hans tiltræden bedt om et interview om det, der kaldes 'Norges 11. september'.

Først nu, på tiåret for ugerningen, har han sagt ja til at lukke os ind i sin hukommelse om ondskabens dag og komme med et bud på, hvordan det onde bekæmpes.

Står fast på budskab

Som studievært på TV 2 NEWS dækkede jeg i sin tid selv terrorangrebet, og jeg sad som mange andre med tårer i øjnene, da Jens Stoltenberg to døgn efter angrebet holdt mindetale i Oslo domkirke.

En tale til de døde, de sårede og de pårørende. En tale til Norge og en tale til verden. En tale, der gik i hjertet og indgød respekt hos dem, der tror på frihed og demokrati.

En tale om kærlighed midt i hadet.

Ti år senere er det stadig Stoltenbergs budskab.

- Når friheden angribes, skal svaret være mere frihed. Når demokratier angribes, skal svaret være mere demokrati. Når man ser så meget had, må svaret være endnu mere kærlighed, siger han til TV 2.

Værdier under angreb

Angrebet i 2011 har både påvirket Jens Stoltenbergs liv personligt og hans arbejde i NATO.

Jens Stoltenberg

Født 16. marts 1959 i Oslo (62 år).

Siden 2014 generalsekretær i NATO. Han overtog posten efter danske Anders Fogh Rasmussen.

Han var Norges statsminister fra 2000-2001 og igen fra 2005-2013.

Leder af Arbeiderpartiet fra 2002-2014 og valgt til Stortinget for Arbeiderpartiet fra 1991-2014.,

Privat er han gift og far til to børn.

- Jeg lever med sorg og savn, og efter angrebet står det endnu mere tydeligt for mig, at frihed og demokrati ikke er tomme ord. Det er værdier, der kan angribes.

- Terrorisme skal både bekæmpes med sikkerhedsforanstaltninger, politi og med militær magt, men også ved at der skabes opvækstvilkår, hvor unge ikke rekrutteres til ekstremisme, siger generalsekretæren.

Ordene falder uden at ryste på hverken hånd eller stemme.

Anderledes er det, når tankerne går tilbage til 22. juli 2011.

Stoltenberg husker hver en detalje, og med detaljerne følger sorgen.

En brutal dag

Den dag for ti år siden var han tilfældigvis ikke på sit kontor. Han sad i den private statsministerbolig tæt derpå og skrev på en tale til de unge socialdemokrater på Utøya, som han skulle holde under sit planlagte besøg den efterfølgende dag.

- Jeg har været på Utøya hver sommer, siden jeg var 15 år, og jeg glædede mig til at møde de unge. Men pludselig lød der et kæmpe drøn.

Stoltenberg husker, at han troede, det var larm fra et byggeri. Men hans livvagter kom ilende til og fortalte, at statsministerens kontor og hele regeringskvarteret var blevet bombet.

Vagterne bad statsministeren om at gå ned i kælderen i et sikkerhedsrum.

- Alt var temmelig uvirkeligt, indtil en af mine embedsfolk, der normalt var ulasteligt klædt, kom ind med blod på skjorten og en blodig bandage om hovedet. Han var løbet hen til mig for at berette om det, der var sket i Oslo.

For mig var det vigtigt, at de døde ikke kun var et tal

Jens Stoltenberg, NATO-generalsekretær og tidligere norsk statsminister

Og dér, mens Stoltenberg sad med sine folk i kælderen, begyndte tekstbeskederne at komme ind om skyderi på Utøya.

- Det var en uvirkelig, chokerende og brutal dag, siger han.

De døde var ikke bare et tal

Endnu mere brutal blev dagen for statsministeren, da han fik besked om, at hans nære ven, 45-årige Monica Bøsei, var det første offer for Breiviks kugler på Utøya.

Monica Bøsei var i over 20 år en slags politisk og praktisk moderfigur for de unge på Utøya.

I dag er blikket stadig fuld af sorg hos Stoltenberg, når talen falder på hende.

- Jeg fik en besked på telefonen om, at Monica var dræbt, at hun var den første, der blev skudt på Utøya. Der fik volden et ansigt. Da blev det hele virkeligt.

I Oslo Domkirke to døgn efter massakren nævnte Stoltenberg bevidst navnene på to af de dræbte, Monica Bøsei og 21-årige Tore Eikeland, der på dødstidspunktet var formand for Norges svar på DSU i Hordaland.

Hvis man så og hørte talen dengang, vil mange nok huske, at statsministerens stemme knækkede over, og at kirken fyldtes med højlydte, næsten desperate hulk.

Jens Stoltenberg nævnte i Oslo domkirke navnene på to af ofrene på Utøya. Det fik flere i kirken til at reagere.

I dag fortæller Stoltenberg, at han ikke havde forudset reaktionen.

- Jeg var uforberedt på det chok, det skabte i forsamlingen, da jeg nævnte de to navne. Pludselig gik det op for mig, at en del i kirken stadig havde en drøm om, at de var i live. Og da jeg sagde navnene fra talerstolen i kirken blev det på en måde endeligt. Men for mig var det vigtigt, at de døde ikke kun var et tal. De var ansigter. Mennesker.

Alt blev mørkt

Normalt er Jens Stoltenberg NATO's velovervejede ansigt udadtil. Manden, der skal veje sine ord og bære diplomatens tunge åg for ikke at gøre både interne og eksterne kriser større. En person, som ikke må være for følelsesladet.

Så hvordan var han dengang i stand til på én gang at håndtere rollen som partileder, landsleder og privatperson?

Jeg begyndte at græde, da jeg på tv genså alle uhyrlighederne

Jens Stoltenberg, NATO-generalsekretær og tidligere norsk statsminister

- Der lå megen trøst i, at jeg kunne trøste andre. Der lå megen støtte i, at jeg havde et apparat omkring mig, der sørgede for, at jeg gjorde det, som en statsminister skal gøre i sådan en situation. Det gjorde, at jeg for en stund kunne fortrænge min personlige sorg og personlige smerte.

- Men den kom jo til udtryk. Dagen efter om morgenen begyndte jeg at græde, da jeg på tv genså alle uhyrlighederne.

Stoltenberg husker, at særligt en besked sendt fra den daværende politichef i Norge, som han havde kendt lige fra ungdomsårene i partiet, slog ham helt ud.

- Kære Jens – Det er langt værre på Utøya, end frygtet, var budskabet.

- Da blev alt mørkt, fortæller Stoltenberg.

Kærlighed over had

Trods den massive sorg og vrede valgte Jens Stoltenberg dengang som statsminister at fastslå, at Norges svar på angrebet skulle være mere demokrati, mere åbenhed og mere menneskelighed, men aldrig naivitet.

Torsdag, på tiårsdagen for angrebet, skal han igen tale i Oslo Domkirke. Og selvom vi i de forgangne ti år har oplevet terror mange steder i verden, mener Stoltenberg ikke, at det er naivt at holde fast i sit budskab:

- Det gode kan vinde over det onde, det har vi set mange gange. Nogle gange taber det gode, men derfor skal svaret jo ikke være at opgive det gode, men tværtimod at mobilisere endnu mere for det gode.

Og direkte adspurgt, hvad han håber, at verden har lært af angrebet i Norge, siger han stille, men uden at tøve:

- At vores værdier er bedre end terroristens. At frihed er bedre end ufrihed. At demokrati er bedre end frygt. At kærlighed er bedre end had.

I alt 77 mennesker mistede livet ved angrebene i Norge 22. juli 2011.

Højreekstremisten Anders Behring Breivik blev i 2012 idømt forvaring i 21 år, men straffen kan forlænges.

Du kan se hele interviewet med Jens Stoltenberg på TV 2 NEWS 21. juli klokken 07.35, 09.35, 14.10 eller 19.22 eller lige nu på TV 2 PLAY.