Genopbygning efter oversvømmelser kommer til at tage år
Ifølge en katastrofehistoriker befinder Tyskland sig lige nu i fase tre ud af fire.
Tyske Peter Gamb brygger kaffe på en nødgenerator foran sit medtagede hus i byen Bad Neuenahr-Ahrweiler, der har været hårdt ramt af sidste uges oversvømmelser.
Også køleskab og kogeplade er koblet til en midlertidig strømforsyning, og sammen med sin kone bruger han nu ikke længere husets stueplan, der er så godt som ubeboelig efter de enorme mængder vand.
- Vi har ikke vand, gas og strøm. Vi har fået at vide, der nok i hvert fald går otte måneder før vi kan få gas. Vand kan vi måske få tilbage i midten af september, og vi ved ikke med strømmen endnu, siger han til TV 2.
Og mens tyske borgere i de oversvømmelsesramte områder kæmper med igen at få hverdagen til at fungere, står myndighederne over for en ordentlig opgave med igen at få Tyskland til at ligne sig selv.
Dyreste katastrofe
De næste mange år følger et stort genopretningsarbejde, og det bliver dyrt. Rigtig, rigtig dyrt, siger Rasmus Dahlberg, der er katastrofehistoriker. Flere tyske medier skriver, at regeringen forventer en pris på to milliarder euro blot i skader på jernbaner og veje. Det svarer til omkring 15 milliarder danske kroner.
Og 15.000 ansatte ved beredskab, politi og militær er sat ind for at hjælpe i de hårdest ramte områder.
Rasmus Dahlberg fortæller, at oversvømmelser rangerer øverst på listen over de dyreste katastrofer. Herefter følger jordskælv.
- Vand løber ind alle steder, og alt bliver ødelagt. Veje og jernbaners fundamenter bliver ødelagt, og vores drikkevand bliver forurenet. Det er både virkelig dyrt og meget tidskrævende at rette op på, siger han.
Ved jordskælv rammes et forholdsvis afgrænset område ud fra skælvets epicenter hårdt. Men ved oversvømmelser breder katastrofen sig ud over større geografiske områder, og også den faktor sender regningen i vejret i det tyske, påpeger katastrofehistorikeren.
Først fokus på vand og strøm
Ifølge Lars Schou, der er operativ chef hos Beredskabsstyrelsen, er strøm- og vandforsyning øverst på prioritetslisten i genopretningsarbejdet efter ulykker som den i Tyskland. Det er de to elementer, der først sætter ud, når de store vandmængder raserer, og de to ting, der først skal bringes i orden, når først vandet er pumpet væk igen.
Da rent drikkevand i begyndelsen kan udleveres til folk, bør det første fokus ifølge Lars Schou være på strømmen.
- Folk skal kunne lave mad, høre myndighedernes vejledninger i radioen og få deres køleskab til at virke. Man skal også sikre strøm til de evalueringscentre, der huser dem, der pludselig er blevet hjemløse, siger han.
Herefter følger genopretning af vandforsyningen og kloaksystemet. For ved massive oversvømmelser bliver kloakkerne sat ud af spil, og det beskidte vand kommer op af risterne og ud i gaderne i stedet for at blive ledt til rensningsanlæg.
- Toilet og bad virker ikke, og vandet fra vandhanen kan ikke drikkes, siger Lars Schou.
Midlertidige veje og broer
Når vand- og strømforsyning er sikret, kommer tiden til at genopbygge veje og jernbanelinjer, fortæller den operative chef. I begyndelsen laver man interimistiske veje af jord og grus, mens også midlertidige broer bliver bygget. Eksempelvis af træ eller aluminium.
- De har selvfølgelig ikke lige så stor kapacitet som rigtige broer af beton eller stål, men de tager meget lang tid at lave, og i starten er det essentielle, at man trods alt kan komme fra a til b, siger Lars Schou og tilføjer, at jernbanelinjerne er blandt de nederste punkter på prioriteringslisten.
Ifølge den operative chef viser historien, at genopretningsarbejde efter ulykker som den i Tyskland kan tage omkring tre til fem år. Han sammenligner med tsunamierne på Sri Lanka i 2005 og Japan i 2011.
- Det er et meget stort genopretningsarbejde med hele infrastrukturen, der venter i Tyskland, fordi det er så stort et område, der er ramt, siger han.
Tyskland befinder sig i tredje fase
En katastrofe kan opdeles i fire faser, siger katastrofehistorikeren Rasmus Dahlberg.
Den første er forebyggelsen, hvor man forsøger at undgå, at ulykken sker. Derefter følger fasen, hvor man forbereder sig på, at ulykken sker alligevel. Eksempelvis ved at opbygge og træne beredskab.
Når ulykken så er indtruffet, kommer responsfasen, hvor der reageres på krisen: Kaos hersker, man slukker ild, fjerner vand, bringer nødhjælp ud og afbøder katastrofen her og nu. Og først herefter overtager fasen for genopretning.
Tyskland befinder sig lige nu i responsfasen, fortæller Rasmus Dahlberg.
- Her ved du ikke, hvornår det slutter, eller om du har set det værste endnu. Noget af det tragiske er jo, at brandfolk er omkommet i oversvømmelserne. En indsatsleder vil normalt aldrig risikere ansattes liv, men i så kaotisk en hændelse, hvor vandet bare bliver ved med at stige, må du jo sætte alt ind, siger han.
Et sted imellem respons- og genopretningsfase indtræffer også et behov ansvarsplacering, fortæller han. Hvis skyld var krisen? Et spørgsmål, der netop i disse dage er yderst aktuelt i det tyske.
Tilbage ved Peter Gamb i byen Bad Neunahr-Ahrweiler er stemningen præget af uvished. Han vurderer, at regningen for at reparere huset løber op i omkring en halv million danske kroner.
Han er ikke forsikret, og opsparingen er ikke prangende, så han håber, der kommer en form for økonomisk håndsrækning fra regeringen.
- Lige nu prøver vi at improvisere og få det bedste ud af situationen, siger han.