Recep Tayyip Erdogan.
Udland

Fem år efter kupforsøget diskuteres det stadig, hvem der i virkeligheden stod bag

Huller i den officielle forklaring og Tyrkiets lukkethed har ført til spekulationer om, hvad der reelt skete en skæbnesvanger nat i 2016.

Soldaten Muhammed Emin Gundogdu havde pakket sine tasker og gjorde klar til at rejse hjem for at besøge sin familie, da en besked tikkede ind på hans telefon.

Beskeden var fra hans overordnede i det tyrkiske militær.

Den var sendt til en fælles gruppechat i beskedtjenesten WhatsApp og annoncerede, at der ville blive afholdt en obligatorisk natøvelse samme aften, 15. juli 2016.

Vi får nok aldrig svar på alt

Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS

Soldaten aflyste derfor sin planlagte weekendtur og blev på militærbasen i hovedstaden Ankara for at kunne deltage i øvelsen.

- Men vores kommandør dukkede aldrig op den aften, siger Gundogdu til Euronews.

I stedet blev de fremmødte soldater briefet om et potentielt terrorangreb og udstyret med skarp ammunition, hvilket ifølge Gundogdu aldrig var sket ved tidligere øvelser.

Han fortæller, at soldaterne spekulerede i, om de mon var under angreb fra terrorbevægelsen Islamisk Stat, som på daværende tidspunkt kontrollerede store områder i nabolandet Syrien.

Men virkeligheden var en helt anden.

Netop denne aften udspillede der sig et kupforsøg i Tyrkiet.

Hvem stod bag?

I dag er det præcis fem år siden, at en fraktion i militæret forsøgte at tage kontrol over flere centrale steder i Ankara og Istanbul og fravriste præsident Recep Tayyip Erdogan magten.

Et kupforsøg, der slog fejl, da regeringstro tropper og civile satte sig imod kupmagerne, og Erdogan nåede i sikkerhed.

Da oprørerne overgav sig tidligt om morgenen 16. juli 2016, havde omkring 250 tyrkere mistet livet, og flere tusinde var såret.

Men selvom fem år nu er gået, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål og teorier om kupforsøget, og særligt på ét centralt punkt er der stor uenighed: Hvem stod egentlig bag?

- Kupforsøget påvirkede virkelig den tyrkiske befolkning og er for mange fortsat et traume, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på Tyrkiet.

I dag er myndighedernes officielle udlægning af begivenhederne den mest udbredte i Tyrkiet, men der er også spekulationer om, hvorvidt den officielle version er korrekt.

- I virkeligheden ved vi ikke særlig meget med sikkerhed, siger Banke.

De mange teorier

I den officielle version beskylder den tyrkiske regering præsident Erdogans ærkefjende, prædikanten Fethullah Gülen, der bor i eksil i USA, for at stå bag kupforsøget.

Et flertal af tyrkerne bakker op om den teori, men Gülen har klart afvist at være indblandet, og USA har nægtet at udlevere ham til Tyrkiet.

Tyrkerne har også peget pilen mod netop USA som kupforsøgets egentlige bagmænd. En anklage, som indenrigsminister Suleyman Soylu gentog så sent som i februar i år.

- Det er åbenlyst, at USA stod bag. Det var FETO, som udførte det på deres ordrer, sagde Soylu ifølge den tyrkiske avis BirGün.

FETO er de tyrkiske myndigheders betegnelse for Gülen-bevægelsen, som de anser for en terrororganisation.

Dette er en gave fra Gud

Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident

Der er også den mulighed, at en fraktion af soldater handlede på egen hånd og selv søsatte et kup.

Og så er der dem, der tror, at manden bag kupforsøget mod Erdogan var Erdogan selv. Én af dem er soldaten Muhammed Emin Gundogdu.

Var det en fælde?

Ifølge Gundogdus version var han og de andre soldater i hans enhed uvidende om kupforsøget, da de 15. juli om aftenen blev udstationeret på forskellige poster i Ankara.

Én gruppe blev sendt til præsidentpaladset og fik til opgave at beskytte præsident Erdogan. Soldaterne var – ifølge Gundogdu – derfor i den tro, at de beskyttede paladset, da de senere på aftenen blev angrebet af regeringstro soldater.

Flere af dem blev dræbt og resten anholdt.

Muhammed Emin Gundogdu befandt sig ikke selv ved paladset. Han havde fået til opgave at stå vagt ved en militærbase i udkanten af Ankara.

Han siger, at han først hørte om kupforsøget, da premierminister Binali Yildirim kom med en erklæring på live-tv omkring klokken 23.30, og at han sammen med flere soldater lagde sig til at sove ved ettiden om natten, da der ikke skete noget ved basen.

Få timer senere blev de vækket ved lyden af skud.

Foran dem stod en tyrkisk oberst og ti af hans mænd og truede med at skyde enhver, der forsøgte at forlade basen. Også Gundogdus overordnede, der dagen forinden havde indkaldt til natøvelse, stod nu og pegede på sine folk med våbnet trukket.

Ifølge Gundogdu insisterede han og de andre soldater på, at de ikke var indblandet i kupforsøget, men de blev alligevel anholdt.

- Vi var 300 mænd, fuldt bevæbnet, som blev anholdt af ti mænd med pistoler. Vi gjorde ikke modstand. Vi fulgte bare deres instruktioner, siger han.

Soldaterne formodede, at det var en misforståelse, og at de hurtigt ville blive løsladt.

Men sådan skulle det ikke gå.

"En gave fra Gud"

I tiden efter kupforsøget blev tusindvis af tyrkere fængslet. Nogle med klarere roller i oprøret end andre.

Flere end 2500 soldater, herunder en række højtstående militærfolk, er ifølge BBC allerede blevet dømt.

Beviserne består blandt andet af en intern WhatsApp-chat, der afslører kommunikationen mellem en gruppe militærledere i de skæbnesvangre timer på kupaftenen.

De tyrkiske myndigheder anklager fortsat også Gundogdu og soldaterne fra hans enhed for at være en aktiv del af kupforsøget.

Selv hævder soldaten og andre modstandere af Erdogan i dag, at kupforsøget var iscenesat af regeringen "for at fjerne de sidste forhindringer for Erdogans diktatur".

Erdogan vidste, at der kom et kup. Hvorfor gemte han sig?

Kemal Kilicdaroglu, oppositionsleder

Efter det forfejlede kup blev der nemlig indført en undtagelsestilstand i Tyrkiet, som Erdogan brugte til at gennemføre en stor udrensning blandt dommere, politi- og militærfolk, lærere og rektorer samt embedsfolk i ministerier.

I netop disse grupper fandtes mange tilhængere af Gülen-bevægelsen, og i alt blev titusindvis af ansatte fjernet fra deres poster og erstattet af personer, der er loyale over for Erdogan.

- Dette er en gave fra Gud, som præsidenten selv efterfølgende sagde om det fejlslagne kupforsøg.

Et kontrolleret kup?

Spekulationerne om det mislykkede kup er blevet forstærket af en række modstridende oplysninger og huller i den officielle forklaring.

Der er blandet andet uoverensstemmelser i de officielle udmeldinger om, hvornår centrale aktører blev informeret om det igangværende kup, og der er blevet spekuleret i, at Erdogan kendte til kupplanerne langt tidligere, end han udadtil har givet udtryk for.

Lederen af Tyrkiets største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti, Kemal Kilicdaroglu, har kaldt begivenhederne i 2016 for "et kontrolleret kup".

Hans påstand er, at myndighederne i månedsvis kendte til kupplanerne, og at Erdogan allerede tidligt om aftenen 15. juli blev informeret om, at kupforsøget var under opsejling.

Præsidenten skal herefter bevidst have ladet oprøret fortsætte for efterfølgende at kunne slå ned på kupmagerne.

- Erdogan vidste, at der kom et kup. Hvorfor gemte han sig i Marmaris? For at udnytte slaget til sin fordel velvidende at der ville komme et kup, har Kemal Kilicdaroglu sagt til avisen Cumhuriyet.

Også den tilsyneladende dårlige planlægning og udførelse fra kupmagerne, der langt fra fulgte drejebogen for et veludført kup, har ført til undren.

Angrebene, der ikke fandt sted

I 2019 fik mistanken om urent trav nyt liv, da en rapport fra den tyrkiske anklager Serdat Coskun blev lækket.

Rapporten er dateret 16. juli 2016 klokken 1.00, altså mens kupforsøget stadig var i gang. Den gennemgår hændelserne under kupforsøget og skulle bruges til at rejse anklager mod kupmagerne.

Men rapporten oplister flere episoder, der først udspillede sig flere timer senere.

Ifølge EU Observer har anklageren anerkendt rapportens ægthed, men forklaret sig med, at han har lavet en fejl i tidsangivelsen.

Det forklarer dog ikke, at rapporten også indeholdt flere episoder, der aldrig fandt sted. Herunder en belejring af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og et bombeangreb mod specialstyrkernes hovedkvarter.

Kritikere anser rapporten som bevis for, at Erdogan-regeringen på forhånd havde en plan for, hvad der skulle ske under kupforsøget.

Efterretningsrapportens teori

Vestlige efterretningstjenester har heller ikke købt ind på den tyrkiske forklaring om, at Fethullah Gülen skulle stå bag.

- Tyrkiet har forsøgt at overbevise os om det på alle niveauer, men indtil videre er det ikke lykkedes, har Bruno Kahl, lederen af den tyske efterretningstjeneste BND, sagt til Der Spiegel.

En lækket rapport fra EU’s fælles efterretningsdelingsenhed, Intcen, er nået frem til samme konklusion.

Her lyder det, at det er "usandsynligt", at Gülen var i stand til at tage sådanne skridt.

Efterretningstjenesterne tvivler også på, at Erdogans regering selv skulle have planlagt og iscenesat kupforsøget. I stedet læner de sig op ad en tredje mulighed.

Intcen-rapporten forklarer, at Erdogan allerede før 15. juli havde påbegyndt udrensningen i militæret, og at soldater, der frygtede at blive fyret, derfor prøvede at komme præsidenten i forkøbet ved at vælte ham.

Blandt soldaterne skal både have været gülenister, sekularister, modstandere af Erdogans AKP-parti og opportunister, der ikke havde meget tilfælles ud over modviljen mod Erdogan.

Ifølge de europæiske efterretningstjenester fungerede kuppet som "en katalysator" for Erdogans allerede igangsatte plan om at slå hårdt ned. Eller som den tyske efterretningsleder Kahl formulerede det i interviewet med Der Spiegel:

- Kuppet var formentlig bare et kærkomment påskud. Det, vi så udspille sig som resultat af kuppet, ville være sket alligevel, men måske ikke med samme dybde og radikalisme.

Et kærkomment påskud. Eller "en gave fra Gud", som Erdogan kaldte det.

Lukket land

Når vi fem år senere stadig ved meget lidt med sikkerhed, skyldes det også, at kupforsøget udspillede sig i et land som Tyrkiet. Det mener oppositionspolitikeren Aykan Erdemir, der sad i parlamentet fra 2011 til 2015.

- Tyrkiet er et land med tabuer, og vi har sjældent dybdegående og kritiske analyser af afgørende begivenheder i vores historie, har han sagt til Financial Times.

Samme vurdering har Cecilie Felicia Stokholm Banke fra DIIS, der forklarer, at der i Tyrkiet ikke er forskningsfrihed eller adgang til centrale statskilder, som vi kender det fra for eksempel Danmark.

- Det er vigtigt for en demokratisk stat hele tiden at se sig selv efter i sømmene, men det er ikke tilfældet i Tyrkiet. Så vi får nok aldrig svar på alt, siger hun.

Et tidligere medlem af Erdogans AKP-parti formulerer det således til Financial Times:

- 80 millioner mennesker oplevede dette fejlslagne kup. Og alligevel er der fortsat kun en meget lille gruppe personer i dette land, som til fulde forstår, hvad der virkelig skete den nat.

På flugt

Soldaten Muhammed Emin Gundogdu mener, at hans egne oplevelser fra 15.-16. juli 2016 viser, at den officielle udlægning ikke holder vand.

Han fastholder, at han sammen med flere af de anholdte soldater blev gjort til syndebuk for et iscenesat kup. Han nægter sig skyldig i anklagerne fra de tyrkiske myndigheder, der vil have ham idømt fængsel på livstid.

Spørgsmålet er, om han selv taler sandt? Vi ved det ikke.

Gundogdu befinder sig ikke længere i Tyrkiet, efter at det sidste år lykkedes ham at flygte til Grækenland, hvorfra han rejste videre til Tyskland. Her er han ifølge de tyske myndigheder blandt omkring 40.000 tyrkere, som har søgt asyl siden 2016.

Han siger til Euronews, at han ikke ønskede at forlade Tyrkiet, men at han ikke følte, at han havde noget valg.

- Ikke bare fjernede de mig fra min post og fængslede mig. Jeg er også blevet diskrimineret i samfundet. De har forhindret mig i at få et andet job. Min familie har afskåret båndene til mig. Vores naboer har brugt skældsord om min familie og mig og kalder os forrædere, siger han.

Præsident Erdogan er stadig ved magten. Han opnåede sikkert genvalg i 2018 og er næste gang på valg i 2023.