EU vil forbyde salg af benzin- og dieselbiler fra 2035
EU-kommissionen fremlagde onsdag, hvordan man vil nå EU's klimamål. CO2-kvoter bliver også i fremtiden det helt afgørende instrument.
Fra 2035 vil det ikke længere være tilladt at sælge benzinbiler og dieselbiler i EU.
Det er et af forslagene fra EU-kommissionen, der onsdag præsenterede sit forslag til, hvordan de 27 medlemslande skal reducere deres CO2-udslip markant.
EU-landene har allerede vedtaget, at deres CO2-udslip i 2030 skal være reduceret med 55 procent i forhold til udslippet i 1990.
Onsdag fulgte så et bud på den svære del – nemlig hvordan landene skal nå målet.
- Vi har målene, vi har klimaloven, og i dag kommer så køreplanen, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen på et pressemøde i Bruxelles onsdag.
Farvel til fossile brændstoffer
Allerede fra 2030 kommer der nye, skrappere regler for benzin- og dieselbiler. Til den tid skal CO2-udledningen fra transportmidlerne være bragt ned med 55 procent i forhold til det nuværende niveau.
Og i 2035 skal de altså være nedbragt med 100 procent – hvilket i praksis vil sige, at der ikke kan sælges nye biler, der bruger fossile brændstoffer.
Til gengæld kommer der også nye regler, der sikrer, at elbiler og brintbiler kan overtage rollen.
Reglerne vil kræve, at alle medlemslande sikrer, at elbiler kan blive ladet op for hver 60 kilometer på alle motorveje, mens der skal være ladestationer for brintbiler for hver 150 kilometer på motorvejene.
Mere vedvarende energi
Blandt EU-kommissionens forslag er, at alle EU-lande fra 2030 skal bruge mindst 40 procent vedvarende energi. Hidtil har målet for EU-landene været 32 procent.
Kommissionen foreslår også, at vejtransport, skibstransport og boligopvarmning fra 2026 skal være en del af EU’s system med CO2-kvoter.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede samtidigt, at kommissionen vil ophæve de eksisterende undtagelser for EU’s særligt energiforbrugende industri.
Hidtil har særligt energikrævende industrier, der for eksempel producerer stål, cement eller aluminium, fået nogle gratis CO2-kvoter for at forhindre, at de skulle blive fristet til at flytte deres produktion ud af EU.
Det system afskaffes.
Til gengæld indføres fra 2026 en særlig CO2-told på disse varer, når de importeres fra lande udenfor EU.
Konkrete virkemidler
Og de nye forslag er positive nyheder, mener formanden for Klimarådet i Danmark, Peter Mølgaard.
- Det, der er sket i dag, betyder, at det ikke længere blot er en målsætning om 55 procent. Nu kan vi se konturerne af en politik, der skal lede kontinentet hen mod den målsætning. Det er meget velkomment, at virkemidlerne begynder at være konkrete, kommenterer han til TV 2.
TV 2’s journalist med speciale i EU, Olav Christensen, vurderer, at EU-kommissionens plan formentlig er ”verdenshistoriens største klimapakke”. Men han tilføjer, at der stadig er meget arbejde forude, før planen bliver til virkelighed:
- Nu skal forslaget forhandles, og det bliver et stort slagsmål. De lande, der får problemer med det her, er de lande, der indtil nu ikke er kommet så langt med at spare på energien. Det vil være lande i Østeuropa, og til dels lande i det sydlige Europa, som skal omstille deres økonomier, forklarer Olav Christensen.
Et af de forslag, der på forhånd har været ventet med størst spænding herhjemme, er kommissionens forslag om, at EU’s system med CO2-kvoter skal udvides.
Det betyder, at det fremover også skal omfatte den tunge vejtransport, transporten på havet og byggeriet. Kvotesystemet – og den indbyggede handel med kvoter – har hidtil kun omfattet energisektoren, den allermest energitunge industri og flytrafikken.
Godt for dansk industri
I dansk erhvervsliv er modtagelsen af kommissionens udspil blandet – afhængig af, hvilken branche man spørger.
Dansk Industri kalder det et ”historisk stort” forslag.
- Det kommer til at betyde noget reelt for erhvervslivet, for industrien, for dig og mig, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri, til TV 2.
Han forudser, at det store fokus på energibesparelser og grøn energi vil skabe efterspørgsel på danske varer, løsninger og ekspertise.
- Mange af de kerneområder, hvor vi i Danmark har mange gode løsninger, vil der blive meget, meget stor efterspørgsel på i Europa, siger han.
"Har ikke teknologien endnu"
I den danske transportbranche, der nu kan se frem til at blive omfattet af CO2-kvotesystemet, er man mere skeptiske. Her vurderer man, at forslaget kommer for tidligt til, at det kan bidrage meningsfuldt til den grønne omstilling.
-Vi vil se en markant fordyring af godstransporten, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i Dansk Transport og Logistik.
-Vi vil gerne lave en grøn omstilling, men det kan vi jo ikke gøre, før vi har teknologien på plads. Vi skal have nogle lastbiler, der kan køre på andre brændstoffer, end de gør i dag, og de brændstoffer skal kunne produceres i tilstrækkelig grad. Der er vi overhovedet ikke i dag, siger han.