Udland

Næppe stemmer nok til til at bremse Stefan Löfven

Spinkelt flertal i Riksdagen vil lade den svenske statsminister fortsætte – men han får det svært.

Alt tyder på, at den svenske statsminister, Stefan Löfven, kan fortsætte på posten.

Onsdag eftermiddag skal Riksdagen stemme om hans kandidatur, og på forhånd ser det ud til, at han ikke vil få et flertal imod sig.

I den svenske Riksdag er det afgørende, om der er et flertal på mindst 175 medlemmer, der stemmer imod statsministeren.

Efter Stefan Löfvens socialdemokratiske regeringsparti tirsdag indgik en aftale med løsgængeren Amineh Kakabeveh om, at hun undlader at stemme, ser det ikke længere ud til, at et flertal mod Löfven er en mulighed.

Dermed kan han forsætte som statsminister – men på det svagest mulige mandat.

For selvom der ikke er et flertal imod ham, så er der heller ikke et flertal bag ham. Det forklarer lektor ved professionshøjskolen Absalon Lars Hovbakke, der følger svensk politik tæt.

- Det vil nok være den svageste regering, vi har set i svensk politik overhovedet. Alle de partier, der støtter ham eller indgår i regeringen, kan blive enige om, at de hellere vil have Löfven som statsminister end en borgerlig statsminister. Men de kan ikke blive enige om ret meget andet, siger Lars Hovbakke.

Borgerligt flertal

Stefan Löfven og hans regering, bestående af Socialdemokraterne og Miljøpartiet, kom i mindretal for to uger siden, da støttepartiet Venstrepartiet mistede tilliden til regeringen efter en strid om huslejeregulering.

Siden har Stefan Löfven og oppositionslederen Ulf Kristersson fra partiet Moderaterne skiftedes til at forsøge at danne en ny regering.

Svensk politik er kompliceret ved, at der faktisk er et klart borgerligt flertal i Riksdagen.

Men to borgerlige midterpartier ønsker ikke at samarbejde med det indvandrerkritiske parti Sverigesdemokraterne, der er Sveriges tredjestørste parti med 62 mandater i Riksdagen.

Derfor har de borgerlige mandater aldrig kunne samles om et stabilt flertal bag en borgerlig regering.

Uenige om det meste

Et af de to midterpartier, Centerpartiet, har i stedet valgt at støtte Stefan Löfven som statsminister.

- Men selvom partiet er svinget over og støtter Löfven, så er det stadig grundlæggende et borgerligt parti, der for eksempel går ind for skattelettelser. Så de kan selvfølgelig ikke blive enige med Venstrepartiet, der svarer til SF eller Enhedslisten i Danmark, når det gælder den økonomiske politik, siger Lars Hovbakke.

Han tilføjer, at Centerpartiets forhold til Miljøpartiet, der er et andet af regeringens støttepartier, bliver lige så kompliceret.

Centerpartiet varetager nemlig traditionelt landbrugets og skovbrugets interesser og er dermed ofte i direkte modstrid med Miljøpartiet.

- Det er det, der gør situationen så helt speciel og besynderlig. Centerpartiet vil ikke samarbejde med Sverigesdemokraterne, men de vil heller ikke samarbejde med de partier, der støtter Löfven om den konkrete politik, forklarer Lars Hovbakke.

Klæber til taburetten

Det kan bringe Stefan Löfvens regering i nye problemer allerede til efteråret, når der skal vedtages en ny finanslov.

Centerpartiet har allerede meldt ud, at man ikke vil samarbejde med Venstrepartiet om finansloven. I stedet vil partiet fremlægge sit eget forslag til en finanslov.

De svenske regler siger, at der skal være nyvalg til Riksdagen i september 2022. Og Lars Hovbakke forventer, at Stefen Löfven vil gøre forsøge at holde sig ved magten indtil da.

- Han vil klæbe til taburetten. Ifølge meningsmålingerne står de borgerlige partier til en stor valgsejr, så derfor vil han trække det så længe som muligt, siger han.