Taliban i Afghanistan

Ansatte på ambassade føler sig svigtet af Danmark: - De bør redde vores liv

Medarbejdere på Danmarks ambassade i Kabul føler ikke, at Danmark tager deres frygt for Taleban seriøst, selvom de i månedsvis har udtrykt bekymring.

Ahmed frygter for sit liv. Og for sin families sikkerhed.

Det samme gør mange af hans kolleger på den danske ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Herfra har de kunnet se til, mens den militante, islamistiske bevægelse Taleban de seneste måneder har genvundet kontrol over store dele af landet, efter USA og NATO i april indledte en militær tilbagetrækning.

Den danske ambassade hjælper os ikke. Vores fremtid er sort

"Ahmed", ansat på ambassaden i Kabul

De lokale medarbejdere på ambassaden er nervøse for, hvad der vil ske, hvis Taleban fortsætter fremmarchen og indtager Kabul.

- Jeg er bange, fordi vi er i fare, hvis Taleban kommer tilbage. Enten slår de os ihjel, og ellers må vi flygte, og dem, der bliver fanget, bliver højst sandsynligt også dræbt, siger Ahmed til TV 2.

Han har arbejdet på den danske ambassade i årevis, men "Ahmed" er ikke hans rigtige navn. Både han og hans kolleger optræder her anonymt under dæknavne af hensyn til deres sikkerhed. TV 2 er bekendt med deres identitet.

De godt 40 lokale ansatte på ambassaden er blandt andet chauffører, vagter, rengøringsfolk og administrative medarbejdere.

Sammen sendte de i april et brev til Danmarks ambassadør, hvor de gav udtryk for deres bekymring for, hvad der vil ske med dem, hvis ambassaden lukker på grund af sikkerhedssituationen.

- Vi stoler på, at den danske regering ikke vil svigte os på dette kritiske tidspunkt, lød det i brevet, som TV 2 har set.

Men da TV 2 møder medarbejderne i Kabul – to og en halv måned og yderligere tre skriftlige henvendelser senere – føler de sig svigtet.

- Vi ved ikke hvor længe den danske ambassade er her. Om det er én eller to dage, et eller to år. Vi stoler ikke på det. Situationen er slem. For dem (danskerne, red.) er det nemt, for de kan rejse når som helst. Så er vi ladt i stikken. Hvor skal vi tage hen? spørger Ahmed.

Efterlyser mere hjælp

Ifølge de lokale medarbejdere har ambassaden tilbudt dem tre måneders løn, hvis situationen skulle eskalere og ambassaden blive lukket.

Ellers henviser ambassaden til, at medarbejderne kan søge om hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale.

Danmark i Afghanistan

Danmark bidrog til den internationale militære indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021.

Danskerne deltog i oprørsbekæmpelse – primært i Helmand-provinsen – og ved at opbygge afghanske sikkerhedsstyrker, som gradvist har overtaget sikkerhedsansvaret på tværs af landet.

Over årene har 12.000 danske soldater været udsendt. Heraf er 37 blevet dræbt, mens syv er døde som følge af sygdomme, ulykker eller anden årsag.

Diplomatisk har Danmark været repræsenteret i Kabul siden 2002 – og siden 2006 ved en decideret ambassade. Der er udsendt en ambassadør og ti andre civile medarbejdere.

Kilde: Forsvaret

Aftalen fra 2013, der er blevet forlænget i flere omgange, indeholder en række tiltag for at håndtere tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, "der trues eller er i fare".

Det omfatter både "lokale/regionale løsninger såsom arbejde i anden provins, flytning af personens nære familie eller flytning af hele familien samt i sidste instans visum til Danmark med henblik på at få adgang til at anmode om asyl i Danmark", som der står i aftalen.

Men ingen af de nuværende medarbejdere har søgt om at komme til Danmark. Betingelserne er nemlig tæt på umulige at opfylde, mener medarbejderen "Ali".

- De danske myndigheder vil have politirapporter, der viser, at man er blevet truet. Men vi kan ikke stole på politiet hernede, de er korrupte og griner bare, hvis man siger, at man får trusler fra Taleban, siger Ali.

Andre nationer som USA og Storbritannien har efter den militære tilbagetrækning i Afghanistan iværksat planer om hurtig evakuering og immigrationsprogrammer for deres lokale medarbejdere, hvis det bliver nødvendigt.

De bør redde vores liv. Det er vores eneste ønske

"Ali", ansat på ambassaden i Kabul

Lederen af det amerikanske forsvar, Mark Milley, anerkendte i maj, at der er "et betydeligt antal afghanere, som har støttet USA og koalitionen, og at de kan være i fare".

- Vi anerkender, at der ligger en meget vigtig opgave i at sikre, at vi forbliver trofaste over for dem, og at vi gør, hvad der er nødvendigt, for at sikre deres beskyttelse og - hvis nødvendigt - får dem ud af landet, hvis de ønsker det, sagde Milley ifølge nyhedsbureauet AFP.

Taleban vinder hastigt frem

Bekymringen i den afghanske befolkning er taget til, i takt med at Taleban siden maj har erobret det ene distrikt i Afghanistan efter det andet. Det anslås, at Taleban nu kontrollerer mellem en tredjedel og en fjerdedel af landets distrikter.

USA og NATO's tilbagetrækning af tropper begyndte officielt i slutningen af april, og mens de sidste danske soldater allerede har forladt Afghanistan, ventes de allersidste tropper at være ude i slutningen af august.

Når tilbagetrækningen er afsluttet, står de afghanske regeringsstyrker alene med opgaven om at bekæmpe den militante bevægelse.

Taleban har tidligere slået adskillige afghanere ihjel, fordi de arbejdede for internationale styrker eller organisationer.

For nylig skrev bevægelsen i en meddelelse til tolke, vagter og andre ansatte, at "de bør vise anger for deres handlinger i fortiden og ikke fremover må deltage i den slags aktiviteter, der er ensbetydende med forræderi mod islam og landet".

Men der er ingen grund til at forlade landet, hævdede Taleban.

- Vi betragtede dem som vores fjender, da de stod direkte i vores fjenders rækker, men når de forlader fjendens rækker og vælger at leve som almindelige afghanere i deres hjemland, vil de ikke få problemer, og derfor bør de ikke være bange og bør fortsætte med at leve et roligt liv i deres eget land.

Men afghanerne har ikke meget til overs for Talebans forsikringer.

- Hvis Taleban kommer, og de finder ud af, at jeg har arbejdet for udlændinge, vil de ikke lade mig leve. Taliban siger, at det er en pligt at dræbe alle, der har arbejdet for udlændinge, siger Ali.

Vil ud af landet

De lokale ansatte på den danske ambassade begrunder deres bekymring med, at det er offentlig kendt, hvem der har arbejdet på ambassaderne.

Ifølge medarbejderne vil det ikke være tiltrækkeligt at flytte dem og deres familier til andre steder i Afghanistan. Centrale oplysninger hos myndighederne vil gøre det alt for nemt at spore dem, mener de.

Medarbejderne henviser til de norske myndigheder, som i juni offentliggjorde nye regler for ansatte på Norges ambassade i Afghanistan om muligheden for at søge beskyttelse i Norge.

- Men den danske ambassade hjælper os ikke. Vores fremtid er sort, og jeg kan hverken sove nat eller dag, siger Ahmed.

Kollegaen Ali mener, at Danmark som fortaler for menneskerettigheder burde gøre mere for at redde sine medarbejdere på ambassaden.

- De bør redde vores liv. Det er vores eneste ønske. Vi er ikke sikre i Afghanistan. Hvis ambassaden lukker, og medarbejderne rejser, bør de tage os med og få os væk fra krigen, siger han.

Ventede to måneder på svar

Selvom medarbejderne på den danske ambassade i brevet fra 18. april efterlyste et skriftligt svar fra ambassadøren, kom det ikke. Heller ikke de efterfølgende tre skrivelser, hvor tonen blev skærpet, udløste umiddelbart et svar.

På interne møder informerede ambassadøren dog de bekymrede lokalansatte om, at de kan søge asyl gennem tolkeaftalen.

Først efter TV 2 henvendte sig til ambassaden, fik medarbejderne søndag 4. juli pludselig et skriftligt svar fra ambassadør Nathalia Feinberg.

I svaret, som TV 2 har set, oplyser ambassadøren, at den danske udenrigsminister og medlemmer af Folketinget er informeret om medarbejdernes bekymringer.

Hun henviser derefter igen til muligheden for enten at søge om tre måneders forudbetalt løn eller hjælp gennem tolkeaftalen.

Men det er ikke nok for medarbejderne.

- Jeg ønsker vished om min skæbne. Så min familie og jeg kan komme væk herfra til et sikkert sted, siger Ahmed.

UM: Ligger os meget på sinde

TV 2 har uden held forsøgt at få et interview med Udenrigsministeriet om sagen. De har i stedet sendt en skriftlig kommentar fra Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice.

- Jeg har fuld forståelse for de lokalansattes utryghed. Afghanistan går gennem en svær tid præget af konflikt og usikkerhed. På ambassaden i Kabul har ledelsen en tæt dialog med de lokalansatte om sikkerhedssituationen i landet og deres bekymringer.

- Det er noget, der ligger os meget på sinde, og som vi følger tæt, skriver han.

De danske myndigheders vurderer dog fortsat, at tolkeaftalen "er den rigtige ramme til at adressere de lokalansattes bekymringer", bekræfter Erik Brøgger Rasmussen.