Udland

Landsby blev symbol på en vanvittig hedebølge – da husene var brændt kom uvejret med 770.117 lyn

I den lille by Lytton i Canada plejer der at være 20 graders varme om sommeren, men i år kom der tre dage med op til 49,6 grader – nu er byen brændt.

Da borgmesteren så røgen, vidste han med det samme, at det kunne blive alvorligt.

Jan Polderman var ellers begyndt at slappe lidt mere af efter tre dage, hvor verdens øjne havde hvilet på hans lille by.

Denne hændelse har klimaforandringernes fingeraftryk over det hele

John Clague, professor i geovidenskab ved Simon Fraser University

Egentlig var Lytton ikke et sted, der gjorde meget væsen af sig.

Byen lå 260 kilometer fra Vancouver i Canada, her boede 250 mennesker og få uger tidligere havde sommeren 2021 været helt normal.

Normal vil sige 18 grader og regn på de dårlige dage, og 28 grader og sol på de gode.

24. juni havde for eksempel været en god normal sommerdag af den slags, man gerne vil have flere af.

Men så kom varmen.

Lørdag 26. juni var der pludselig 40 grader i Lytton.

En ekstrem ekstrem hedebølge havde ramt den lille by, der pludselig blev et af de varmeste steder på kloden.

En by forsvinder

Søndag 27. juni var der 46,6 grader, mandag 47,5 og tirsdag 49,7 grader – alle tre dage slog Lytton Canadas varmerekord.

Onsdag faldt temperaturen lidt, og det begyndte at blæse.

Torsdag kunne Jan Polderman så lugte røg i vinden.

Lidt senere kunne han også se røgen.

- Jeg vidste, at byen var i fare, så jeg foretog nogle opkald for at finde ud af, om vi skulle udsende en advarsel eller evakuere byen, fortæller Jan Polderman til avisen Mission City Record.

Opkaldene gjorde ham ikke meget klogere, og han besluttede sig for selv at undersøge sagen.

- Da jeg kørte ind i byen, var der ild over alt, siger han til avisen.

Jan Polderman kunne godt se, at byen skulle evakueres straks.

Han sendte øjeblikkelig en ordre om at forlade byen ud på Twitter, men folk behøvede bare at se ud af vinduerne for at konstatere, hvor galt det var fat.

Billeder fra sociale medier viser, hvordan folk flygtede ud af byen.

I tweetet herunder har en lokal journalist samlet nogle af borgernes fotos.

Det tog ifølge Jan Polderman kun 15 minutter, før det meste af byen stod i flammer.

- Da jeg kørte gennem byen, samlede jeg en fyr op, der bar en transportkasse med en kat. Han sprang ind og var virkelig oprevet, fordi han måtte efterlade sine hunde, siger Jan Polderman til Mission City Record.

Borgmesteren forsøgte at nå hjem til sit eget hus for at hente sin hustru og sin hund, men ilden var løbet i forvejen.

Heldigvis mødte borgmesteren en vogn fra områdets politi, der guidede ham gennem røgen, så hustruen og hunden Finley kunne komme i sikkerhed.

Frygten for fremtiden

Det tog kun 23 minutter, fra at de første tegn på brand viste sig, til at der var ild i hele Lytton, anslår borgmesteren.

Alle byens borgere slap væk, men alligevel vækker Lyttons skæbne bekymring.

Den ekstreme hedebølge, der gik forud for branden, kædes nemlig sammen med klimaforandringer.

- Som videnskabsmand er jeg meget tilbageholdende med at give klimaforandringer skylden for enkeltstående hændelser, men denne her har klimaforandringernes fingeraftryk over det hele, siger John Clague, der er professor i geovidenskab ved Simon Fraser University til tv-kanalen CTV.

Ifølge professoren er der udsigt til flere ekstreme hedebølger.

- Fundamentet for vores klima er ved at ændre sig, og vi kan forvente flere hændelser af denne type. Det er ikke sådan, at klimaet bare bliver en eller to grader varmere i gennemsnit over hele kloden, det er disse ekstremer, vi kan forvente, og de er drevet af en grundlæggende ændring i hele systemet, siger han til tv-kanalen.

John Clagues kollega Brent Ward, der forsker i naturkatastrofer, siger til CTV, at hedebølgen, der slettede Lutton fra landkortet, er et symptom på global opvarmning.

- Det er selvfølgelig et vejrfænomen, men det er et symptom på klimaforandringer, siger han.

Han er bekymret for de sideeffekter, en hedebølge som den over Lytton kan have

For eksempel at de brændte træer ikke længere er i stand til at holde på det øverste jordlag, så det skyller ud i områdets floder og dræber fiskene, eller at der kommer jordskred på grund af smeltende permafrost og gletsjere.

- Alle tegn er der. Vi ser en stigning i lufttemperaturen, vi ser en stigning i vandtemperaturen, vi ser gletsjere trække sig tilbage, og vi ser havisen skrumpe. Dette er den største fare, menneskeheden står over for lige nu, siger Brent Ward til CTV.

Ekstreme tordenvejr

I området omkring Lytton er det ikke kun borgmester Jan Polderman og de 250 indbyggere, der har mistet alt.

I skrivende stund er der 112 skovbrande i den canadiske delstat British Columbia – 93 af dem er opstået i løbet af det seneste døgn.

De ekstreme vejrforhold og skyer af tæt røg har skabt enorme tordenbyger, og mellem 30. juni og 1. juli blev der registreret 770.117 lyn i de canadiske delstater Alberta og British Columbia.

Klimaforsker Daniel Swain fra University of California skriver på Twitter, at røgskyerne i Canada selv er med til at skabe tordenvejrene.

- Jeg tror, dette er det mest ekstreme, jeg nogensinde har set. Det er en ildstorm, der forårsager tusindvis af lynnedslag, som næsten helt sikkert starter nye brande, skriver han.

Præcis, hvad der startede branden i Lytton, er endnu ikke opklaret.

Myndighederne arbejder ud fra en teori om gnister fra et tog, men det er ikke slået fast med 100 procents sikkerhed.