Udland

Holland: - Ungarn har ikke noget at gøre i EU længere

Hårdt opgør på EU-topmøde om den nye ungarske lovgivning om homoseksuelle.

Kritikken haglede ned over Ungarn på torsdagens EU-topmøde.

Den hollandske premierminister Mark Rutte gik længst, da han sagde, at ”Ungarn ikke har noget at gøre i EU længere”.

Vreden i de andre EU-lande skyldes en ny lov i Ungarn, der gør det forbudt at portrættere eller tale for homoseksualitet over for unge under 18 år.

I de fleste EU-lande betragtes den ungarske lovgivning som LGBTQ+-fjendtlig og i direkte modstrid med EU’s værdier.

Op til EU-topmødet havde lederne fra 17 af EU’s 27 medlemslande - deriblandt Danmark - skrevet under på en erklæring, der lovede ”fortsat kamp mod diskrimination af LGBTQ+-befolkningsgruppen”.

Og på mødet var kritikken mod Ungarns regeringschef, Victor Orban, hård.

- De er gået for vidt, sagde Belgiens premierminister, Alexander De Croo.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kaldte den ungarske lov ”forkert” og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde om loven, at ”den, så vidt han kunne se, ikke var på linje med EU’s værdier”.

Det langsigtede mål er at tvinge Ungarn i knæ i dette spørgsmål

Hollands premierminister, Mark Rutte

Sveriges statsminister Stefan Löfven sagde direkte til sin ungarske kollega, at ”mine skatteydere er dødtrætte af at give penge til lande, der ikke lever op til EU’s værdier”.

"En kontrovers"

Den mest følelsesmæssige kritik kom fra Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, der selv er erklæret homoseksuel, fortæller TV 2s korrespondent Olav Christensen:

- Bettel kom med et meget personligt indlæg. Han fortalte, hvor smerteligt det er at blive sat i bås, når man nu er af den seksuelle orientering. Så der var en hård udveksling der, siger Olav Christensen.

Efter topmødet beskrev den tyske kansler Angela Merkel diplomatisk samtalen på denne måde:

- Der var absolut en kontrovers, men en meget ærlig debat.

"En rituel kritik"

Det er ikke kommet frem, hvad den ungarske premierminister Victor Orban svarede på mødet. Men efterfølgende har den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó afvist kritikken fra de andre EU-lande.

- Han har gentaget, hvad Ungarn har sagt mange gange før: at der ikke er noget at komme efter, og at reaktionerne fra de andre lande bare er en rituel kritik, siger Olav Christensen.

Men kritikerne i de andre EU-lande forsikrer, at de tager spørgsmålet meget alvorligt:

- For eksempel Portugal og Holland sagde direkte til Victor Orban: ”Der er jo ingen grund til, at I er med i EU. Ingen tvinger jer til det. Hvis I kun er her, for at vi skal handle sammen, så kan I få en aftale ligesom Norge eller Schweiz,” fortæller Olav Christensen.

Den hollandske premierminister understreger dog over for BBC, at han er klar over, at man ikke sådan uden videre kan smide et medlemsland ud.

- Det langsigtede mål er at tvinge Ungarn i knæ i dette spørgsmål, siger han til BBC.

Faktisk er der slet ikke beskrevet nogen procedure i EU-traktaten, der gør det muligt at smide et medlemsland ud, fortæller TV 2s Olav Christensen.

- Men der er paragraffer, der beskriver, hvordan EU kan straffe et medlemsland: Et land kan blive frataget sin stemmeret, eller det kan blive straffet økonomisk ved ikke at få de penge udbetalt, som de skulle efter budgettet. Endelig er der mulighed for at anlægge en sag ved EU-domstolen, hvis et land vurderes til ikke at overholde konventionerne, siger han.

Lederen af EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, siger da også, at EU nu vil handle over for Ungarn.

EU skal ikke blande sig

Ungarn havde kun få støtter på topmødet.

Faktisk er det, efter hvad der er sluppet ud, kun Polen, der støtter Ungarn i dette spørgsmål.

Den polske ambassadør i Berlin, Andrzej Przylebski, udtalte efter mødet, at det ungarske parlament har al mulig ret til at vedtage lovgivning, der skal "beskytte skolebørn mod at skulle forholde sig til emner som homoseksualitet".

- Der er ikke megen opbakning til Ungarn i den konkrete sag. Til gengæld er der flere EU-lande, der principielt er enige i, at EU ikke skal blande sig, når parlamentet i et medlemsland lovligt har vedtaget en lov. De ønsker ikke, at EU skal udvikle sig til et sted, hvor medlemslandene på den måde skal stå til regnskab, vurderer Olav Christensen.