Udland

FN frygter det værste: Taliban erobrer distrikt efter distrikt i Afghanistan

Mens de udenlandske soldater rykker ud, rykker Taliban frem. Den afghanske regering lover, at den kan modstå presset - men omverdenen tvivler.

Tirsdag vendte de sidste danske soldater fra Afghanistan hjem til Københavns Lufthavn. Dermed var 20 års militært engagement i landet forbi for Danmarks vedkommende.

Præcis samme dag kom FN’s særlige udsending i Afghanistan med en advarsel om, at Taliban har taget kontrol med stadig større dele af landet.

Siden begyndelsen af maj er mere end 50 af Afghanistans 370 distrikter faldet i Talibans hænder. Det forklarede den særlige udsending, canadiske Deborah Lyons, tirsdag, da hun orienterede FN’s Sikkerhedsråd om situationen i landet.

- De fleste af de distrikter, der er blevet overtaget, ligger rundt om provinshovedstæder. Det tyder på, at Taliban vil forsøge at tage kontrol med disse hovedstæder, så snart de udenlandske styrker er trukket helt ud, vurderede hun.

Hurtigere end forventet

Det har længe stået klart, at de udenlandske styrker havde besluttet sig for at forlade landet.

Mens for eksempel de danske styrker nu er ude, så har den amerikanske regering sagt, at de sidste amerikanske soldater vil være ude af Afghanistan senest 11. september - på 20-årsdagen for al-Qaedas angreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Virginia.

Ifølge FN’s særlige udsending har beslutningen sendt "en seismisk rystelse gennem Afghanistans politiske system og hele samfundet":

- Beslutningen om tilbagetrækningen var forventet, men hastigheden – hvor størstedelen af soldaterne allerede er trukket ud – var det ikke, siger Deborah Lyons.

Offensiv ude i landet

Mens de udenlandske soldater er i gang med at trække sig ud, har Taliban iværksat en offensiv, der truer regeringens kontrol med flere provinser.

For eksempel har Taliban nu kontrol med seks ud af syv distrikter i den nordlige provins Kunduz og har omringet provinshovedstaden, som også hedder Kunduz, fortalte FN-udsendingen Deborah Lyons.

Kampen om kontrollen over denne provinshovedstad har stået på i årevis. Både i 2015 og 2016 lykkedes det kortvarigt Taliban at indtage byen - men begge gange blev Taliban trængt ud igen af afghanske regeringsstyrker, støttet af amerikanske specialstyrker og kampfly.

Nu står de afghanske regeringsstyrker snart alene med den opgave.

Den afghanske præsident Ashraf Ghani har gentagne gange forsikret omverdenen om, at man er i stand til at klare sig.

Og general Ajmal Shinwari, der er talsmand for de afghanske sikkerhedsstyrker, har netop været ude og sige, at regeringsstyrkerne er på vej med en modoffensiv:

- I vil snart se os trænge frem over hele landet, siger han til BBC.

På vej til Washington

Ifølge Nanna Muus Steffensen, der er Weekendavisens korrespondent i Afghanistan, dækker de officielle udmeldinger fra regeringen dog over, at man reelt er meget bekymrede over fremtiden.

- Ashraf Ghani og hans regering siger officielt, at man respekterer denne beslutning, og nu må man forsøge at finde den bedste måde at gennemføre tilbagetrækningen. Men vi kan godt regne med, at præsident Ghani er nervøs i disse dage, siger hun til TV 2.

Fredag rejser præsidenten til Washington for at mødes med den amerikanske præsident Joe Biden.

- Her vil Ashraf Ghani forsøge at få nogle garantier for, hvordan USA har tænkt sig at opføre sig, når man officielt har trukket alle sine soldater ud, og hvilken amerikansk støtte der så vil være til den afghanske regering og militær, forklarer Nanna Muus Steffensen.

Taliban bliver stærkere

De seneste måneder har vist, at den afghanske præsident har god grund til bekymring - sådan som FN’s særlige udsending også advarer om.

Den amerikanske tænketank Foundation for Defence of Democracies (FDD) har i årevis fulgt udviklingen i Afghanistan, distrikt for distrikt.

FDD vurderer nu, at Taliban har kontrol med 22 procent af Afghanistans distrikter, mens kontrollen i andre 53 procent af distrikterne er uafklaret. Det kan for eksempel dække over, at Taliban kontrollerer landdistrikterne, mens regeringsstyrker kontrollerer distriktets hovedby. Eller at Taliban kontrollerer hele distriktet, bortset fra en militærbase, bemandet med regeringsstyrker.

Det betyder, at 8-9 millioner afghanere bor i områder, der er under Talibans kontrol. 13-14 millioner bor i områder, hvor kontrollen er uafklaret, og 11-12 millioner bor i områder, der er under regeringens kontrol, viser FDD's opgørelse.

Ifølge Nanna Muus Steffensen står Taliban nu stærkere i landet end på noget andet tidspunkt siden invasionen i 2001, og de føler sig meget selvsikre:

- Det kører i Nyhederne hver eneste dag, hver eneste time, hvilke distrikter, de nu har indtaget rundt omkring. Og samtidigt med at Taliban gør det, så bliver de endnu stærkere. For når de indtager militærbaser, så tager de også en masse våben og militære køretøjer, fortæller hun.

Sult og civile tab

FN’s særlige Afghanistan-udsending fremlagde tirsdag dystre tal for, hvordan de øgede kampe påvirker den afghanske civilbefolkning:

De civile tab er i første kvartal i år 29 procent højere end i den tilsvarende periode sidste år. Blandt kvinder ligger dødstallet 37 procent højere, og blandt børn ligger det 23 procent højere.

Samtidigt trues civilbefolkningen også af sult og fattigdom på grund af tørke og covid-19.

- Næsten en tredjedel af den afghanske befolkning står overfor en alarmerende stor usikkerhed med hensyn til fødevarer, fortalte Deborah Lyons.