Udland

Fransk valg var et slag i ansigtet på præsident Macron

General de Gaulles gamle parti rykker frem med sigte mod præsidentposten.

Et valg med kun én sejrherre er et valg, der er til at forstå.

Så verden er pludselig ved at gå i lave igen i fransk politik.

I fire år har alt drejet sig om præsident Macron, der kom til magten med sit eget nye parti, og om den stadigt mere populære opposition fra Le Pen familien på den yderste højrefløj. Men pludselig sparkede vælgerne søndag benene væk under dem begge og vendte tilbage til de gamle traditionelle politikere.

Den vigtigste i vælgernes nye satsning er manden, som pludselig har en reel chance for at vælte præsident Macron næste år. Det stærke kort er Xavier Bertrand, regionsformanden i Hauts-de-France, der grænser til Belgien og har over seks millioner indbyggere. Han fik 41,39 procent af stemmerne mod kun 24 procent til Le Pen familiens parti, National Samling.

Og BBC's analyse ser dem begge som en alvorlig udfordring for præsidenten næste år.

Den næste, der hjælper Bertrand, er formanden for Republikanerne, Laurent Wauquiez med 46 procent imod De Grønnes 13 procent i Auvergne-Rhône-Alpes - en region, der grænser til Schweiz og Italien. Og desuden ser også det sydfranske Provence ser ud til at fortsætte med en centrum-højre regionsformand.

To runder

Regionsvalget søndag var den første af to runder, og kun partier med mere end 10 procent kan gå videre til den afgørende runde søndag 27. juni. Og denne grænse var varlig for præsident Macrons parti søndag. For sammenlagt nåede partiet kun 11 procent, så der er regioner, hvor præsidentens parti ikke kommer med i sidste runde.

Men også for Le Pen-familien ser det sørgeligt ud. Formanden Marine Le Pen har forsøgt at omskabe sin fars gamle voldsomt højreorienterede protestparti, Front National, til noget nyt og ordentligt med det nye navn, National Samling.

Det så pænt ud ved seneste præsidentvalg, hvor hun stillede op mod den tidligere økonomiminister Emmanuel Macron. Men tallene er nu blevet elendige.

Så både præsidenten og hans gamle hovedmodstander er pludseligt blevet sårbare efter regionsvalget.

De Gule Veste

Macron kom til magten i 2017 med en overbevisende sejr, men lige siden har Marine Le Pen været på vej frem. Og med flere års oprør fra bevægelsesen De Gule Veste mod Macrons klimapolitik med stigende oliepriser, så har det set godt ud for Le Pen.

Men Marine Le Pen har nu løbet panden ind i én alvorlig virkelighed, nemlig sofavælgerne.

Meningsmålingerne lovede Le Pen et solidt resultat, lige indtil valgdagen kom. Men så var Le Pen-vælgerne pludselig ikke trofaste længere. Kun 31,5 procent stemte ifølge BFMTV, blandt de yngre vælgere valgte 82 procent af holde fri.

Og det er vel og mærke 16 procent af den tredjedel af vælgerne, der gad gå til stemmeurnerne i stedet for at nye solen. Det er sølle fem til seks procent af samtlige vælgere. Og hver 20. vælger kan man ikke bygge en præsidentkampagne på.

Demokratisk nederlag

Den Nationale Samling lægger skylden for den elendige stemmedeltagelse hos præsident Macron. Resultatet er et ”demokratisk nederlag”, noterer Jordan Bordella, der er nr. to i partiet, til Le Figaro.

Men præsidenten har større muligheder for at komme med udspil, der engagerer vælgerne, end en opposition, som kun kan få fem til seks procent ud af sofaen. Og det får præsident Macron også i den grad brug for, efter at hans parti kun lige nåede at få stemmer nok til at komme med i næste runde på søndag.

Parlamentsmedlem Aurore Bergé siger ifølge The Guardian, at valget var et demokratisk “slag i ansigtet”. Hun tilføjer, at der var tale om ”et fælles nederlag”, skriver tv-selskabet RMC på Twitter.

Og efter dette kollektive nederlag skal næste søndag vise, om er der et nyt flertal på vej til at rydde banen frem mod det næste præsidentvalg i Frankrig. Det afholdes næste forår.