Udland

Putin har ønskeliste med til Biden - men symbolikken er det vigtigste

Præsident Putins største drøm er at blive set som en statsmand, siger dem, der kender ham.

Når Ruslands præsident Vladimir Putin onsdag eftermiddag sætter sig sammen med Joe Biden, har han en lang ønskeliste med i lommen.

For topmødet er vigtigere for ham end for den amerikanske præsident, siger en Ruslandsekspert i Stanford News. Putin skal markere sig som en statsmand – ikke som en leder, der vakler på hjemmebanen.

Den russiske præsident kommer først til mødet i Geneve. Og de to præsidenter indleder eftermiddagen med et møde, hvor de begge har deres rutinerede udenrigsministre med sig. Både Antony Blinken og Sergei Lavrov har arbejdet med udenrigspolitik i en generation. Så begge sider har papirerne i orden.

Men USA's tidligere Moskva ambassadør Michael McFaul advarer mod at forvente, at Putin vil levere fremskridt i forholdet mellem de to lande. Så amerikanerne ser i stedet på, hvad Putin selv har brug for. Og Putin gik i år med til at forlænge nedrustningsaftalen START, så det giver muligheder for at sætte reelle nye forhandlinger i gang, som begge har brug for, siger McFaul.

Atom traktat

Og netop området omkring atomvåbnene kan give fremskridt set med amerikanske øjne, mener tidligere vicegeneralsekretær i NATO, Rose Gottemoeller. Der bliver ikke enighed om, hvor en ny traktat skal lande. Men de to præsidenter kan sætte processen i gang og sætte en deadline, så det hele ikke går i stå.

Med sin NATO-baggrund anser Gottemoeller, at dette er det eneste område, hvor de to reelt kan skabe fremskridt. For russeren er skrækslagen over de amerikanske langtrækkende konventionelle missiler, der ekstremt præcise. Og Moskva frygter også, at USA er så langt i stjernekrigskapacitet, at de kan skyde russiske atommissiler ned, mens de er i rummet. Så dette punkt står øverst på Putins ønskeliste.

Alt er symboler

Det næste punkt for Putin er symbolikken. For topmødet sætter Putin på niveau med Biden, og for ham er symbolismen vigtig, siger Andrej Kortunov fra Moskva-tænketanken, Russian International Affairs Council til BBC.

Her er kremlologen Lillia Shevtsova fra Carnegie Moscow enig:

- Putin ønsker helt afgjort at komme til at stå lige med USA's præsident. Han vil respekteres på sine egne betingelser, siger hun. Derfor er det vigtigt for Putin, at mødet holdes i Geneve, hvor præsidenterne Reagan og Gorbachov mødtes i 1985.

Rusland har også en nedtrapning af den hårde tone på listen. Præsident Biden har kaldt Putin ”en morder”, og både under G7 topmødet i England og NATO-topmøde i Bruxelles var der flere skarpe udtryk. Men Putin har brug for ro på bagsmækken derhjemme, argumenterer Shevtsova. Han vil gerne blive siddende som præsident indtil 2036, men skal til valg i 2024 hos en befolkning, hvor han er upopulær, og hvor der er stor vrede over den elendige økonomi. Så han har brug for at få nye folk ind i styret. Og derfor ønsker han mere venlige håndtryk fra USA's nye præsident.

Cyberkrig

Endelig har præsident Putin behov for en forståelse hos Biden, hvor de to ikke skal blande sig i hinandens indre forhold. Dette bliver svært, efter at Washington netop har anklaget russerne for at sabotere olieforsyningen i USA. Men Putin var i kontakt med tidligere præsident Obama om dette, og han vil nu igen gerne have en aftale om at undgå cyberkrig.

Putin ved, at amerikanerne er langt stærkere end hans egne cyberkrigere. Og han frygter amerikansk vrede, hvis han skulle komme til at myrde oppositionslederen Aleksej Navalnyj, mener Alexander Gabuev fra Carnegie Moscow ifølge Foreign Policy.

Russisk pessimist

Carnegie-analytikeren, der tidligere har arbejdet for det russiske blad Kommersant, ser imidlertid pessimistisk på præsident Putins chancer i Geneve.

For det første er amerikanerne langt mindre nervøse end russerne over udviklingen af atommissiler. Og den slags forhandlinger tager så mange år, at der ikke er udsigt til en ny traktat i Joe Bidens første regeringsperiode. Så fordelen for Biden er begrænsede.

For det næste er Putins militære indblanding i Ukraine og Georgien ved at løbe af sporet for ham, så han i april måtte trække 100.000 tropper tilbage fra området, noterer Foreign Affairs. Også præsident Lukasjenkos brutale fremfærd i Belarus kan udløse flere sanktioner fra USA. Så amerikanerne er ikke i humør til at give Putin gode overskrifter.

Endelig er Putin ifølge Carnegies analyse i vid udstrækning afhængig af sine egne sikkerhedsfolk, som skal skabe ro op til efterårets valg til dumaen i Rusland. Så Putin kan vanskeligt give Biden større indrømmelser – og kan derfor heller ikke vente noget fra USA's præsident, som har årtiers ekspertise i at vurdere magtkampene i Moskva.