Udland

NATO frygter, at Kina udvikler våben, som man "aldrig har set magen til"

NATO's generalsekretær advarer om, at Kina er på vej mod militær overlegenhed, hvis ikke NATO strammer op.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, frygter, at Kina inden for en overskuelig fremtid kan skaffe sig en militær førerposition med ”våbentyper, som verden aldrig har set magen til”.

Det siger han til norsk fjernsyn, NRK, som optakt til mandagens NATO-topmøde.

Han har noteret sig, at Kina har sat sig det mål at blive verdensførende på avancerede teknologier som autonome våbensystemer, kunstig intelligens og ansigtsgenkendelse.

- NATO-landene har altid haft et teknologisk forspring på de allerfleste områder. Det skal vi beholde. Og samtidig må vi sørge for at skabe aftaler, regler og normer for, at disse teknologier bruges på måder, der er i overensstemmelse med international ret, siger Jens Stoltenberg til NRK.

Masser af missiler

Netop kunstig intelligens er et område, hvor Kina vurderes at være meget langt fremme, siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Militært kan kunstig intelligens bruges til at speede beslutningsprocesserne op, så for eksempel fly eller droner bliver i stand til at træffe meget hurtige beslutninger. Enten ved, at piloter eller andre bliver i stand til at handle hurtigere, eller ved at computerne selv træffer beslutningerne, forklarer han.

Generelt er bekymringen i NATO og USA dog endnu ikke, at kineserne er ved at opnå en kvalitativ fordel. Bekymringen går mere på, at kineserne kvantitativt har opnået en fordel på flere områder.

- Kina har en masse missiler, der er tæt på samme niveau som de amerikanske. Og den kinesiske flåde er nu større end den amerikanske. Amerikanerne oplever, at de ikke kan gøre, hvad de vil i Det Sydkinesiske Hav. Og det bekymrer dem. De vil gerne samarbejde med Kina, men samtidig vil de også gerne bevare en militær overlegenhed, siger Kristian Søby Kristensen.

"Kina er ikke en fjende"

Denne dobbelthed er en udfordring for NATO. På den ene side vil NATO gerne være stærkest militært, men på den anden side er man bange for at puste til et nyt våbenkapløb, hvis man italesætter det for tydeligt.

Jens Stoltenberg gør da også meget ud af at understrege, at han ikke ser Kina som en fjende af NATO.

- Men vi må også se på, hvad Kinas vækst indebærer for vores sikkerhed. Det vil snart vil være verdens største økonomiske magt, og det stræber efter at blive verdens største militærmagt. Og det står for helt andre værdier end os, siger han.

Han peger på, at Kina har skabt ”et system uden fortilfælde” til kontrol af deres egne borgere:

- Landet slår ned på dissidenter og religiøse minoriteter, truer Taiwan, bruger tvang mod nabolande og begrænser den fri sejlads i Det Sydkinesiske Hav, siger Jens Stoltenberg.

For USA har det været et vigtigt punkt på dagsordenen ved dette NATO-topmøde, at alliancen skal være i stand til at imødegå denne trussel, siger Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier:

- USA vil gerne have, at NATO udvikler et tættere samarbejde med USA's vigtigste allierede i regionen, det vil sige Japan og Australien. Og så vil USA gerne have europæerne til at forstå, at der skal bruges penge på højteknologi. USA har længe presset europæerne til at bruge flere penge på militæret, og nu understreger de, at pengene skal bruges på højteknologi - ikke på pensioner til majorer.